Wonderful Copenhagen

Caroline Wozniacki skal brande Danmarks hovedstad i USA: Indgår nyt samarbejde med Wonderful Copenhagen

5.7.2023 07:57:25 CEST | Wonderful Copenhagen | Pressemeddelelse

Del

Nu skal endnu flere amerikanere have øjnene op for vores gadekøkkener, finere gastronomi og den særlige københavnske livsstil, hvor de lokale cykler og bader i havnen. Og det er Danmarks internationale tennisstjerne, Caroline Wozniacki, der netop har annonceret et comeback til WTA Tour og US Open, som skal lære dem det.

Under sloganet ’How to Copenhagen with Caroline’ bliver Caroline Wozniacki frontfigur i ny marketingkampagne fra Wonderful Copenhagen. Kampagnen består af en række videoer, hvor Caroline Wozniacki og hendes amerikanske mand, NBA-basketball-spilleren David Lee, bruger og nyder byen aktivt.

Kampagnen går i luften i august i forbindelse med US Open. Og igennem kampagnens videoer vil amerikanere se Caroline og David træne i Nordhavn, spise på gadekøkkener, bade i havnen og transportere sig rundt i Danmarks hovedstad på cykel og med havnebus.

”Jeg har jo en stor personlig relation til København og Danmark. København er en af mine absolut yndlingsbyer i verden. Og derfor glæder jeg mig rigtig meget til at vise, hvad det er, der gør Danmarks hovedstad så fantastisk og unik. Jeg vil vise folk i USA, at det her er en storby, som er noget helt særligt. Sammen med David vil jeg tage rundt og opleve København på vores måde og lave videoer undervejs, så amerikanerne kan se, hvad København har at byde på, og hvorfor den skal opleves,” siger Caroline Wozniacki.

Den primære målgruppe for kampagnen er amerikanere i alderen 30-55 år, som bor i storbyerne New York og Los Angels, som interessemæssigt matcher København, og som er interesserede i at opleve autentiske og unikke rejsemål bredt fordelt over året.

”Caroline Wozniacki er et stærkt og aktuelt navn internationalt, som vi glæder os til at sætte i spidsen for vores nye kampagne i USA. Efter nogle svære år under pandemien er konkurrencen mellem storbyerne rundt i verden om at tiltrække internationale turister benhård. USA har historisk været et vigtigt marked for hovedstadens turisme, og det vil vi styrke med den nye kampagne, som vil køre fra sensommeren og ind i efteråret, så vi kan sætte fokus på at tiltrække amerikanske gæster mere fordelt hen over året,” siger Rikke Holm Petersen, kommunikations- og marketingdirektør, Wonderful Copenhagen.

Kampagnen vil bestå af en række videoer på mellem 10 og 30 sekunder, som fra midt i august og ind i efteråret vil blive vist på Facebook, Instagram og Youtube og samtidig til Caroline Wozniackis ca. 1,3 mio. følgere på Instagram. Kampagnen vil blive fulgt op med bannerannoncer og nye guides på Wonderful Copenhagens sociale medier og websites.

Kampagnen eksekveres inden for rammerne af den nationale brandstrategi for Danmark.

Kontakter

Om Wonderful Copenhagen

Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.

Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Over 10.000 omtaler i internationale medier: Innovativt tiltag i Københavns turisme går verden rundt20.7.2026 07:31:59 CEST | Pressemeddelelse

Det vækker opsigt verden over, at turister i Danmarks hovedstad bliver belønnet for at bidrage positivt ved eksempelvis at samle affald, ankomme med tog eller for at tage ud af byen for at opleve et større område af hovedstaden med konceptet CopenPay. Og den innovative tilgang til at arbejde med turisters adfærd skaber stor interesse hos både mindre og større medier verden over, heriblandt: BBC, CNN, The New York Times, Der Spiegel, The Guardian, Reuters og The Washington Post. I alt har der nu været over 10.000 internationale medieomtaler af CopenPay, siden Wonderful Copenhagen lancerede det som et nyt tiltag i 2024, og optællingen nærmer sig nu 11.000. Omtalerne af CopenPay og Danmarks hovedstad er ikke kun i de store, velkendte medier på tværs af Europa og USA, men også Australien og store dele af Asien tæller godt med, og derudover har der været omtaler i store dele af Sydamerika og flere steder i Afrika. ”Over 10.000 omtaler i internationale medier er virkelig, virkelig meget, og

Københavns belønning af turisters adfærd er blevet global succes: Nu lancerer hovedstaden ny CopenPay, som kører hele året rundt11.6.2026 07:00:43 CEST | Pressemeddelelse

Turister, der ankommer med tog til hovedstaden, der vælger cyklen som transportmiddel rundt i byen, der samler affald, tager på opdagelse uden for byen eller på anden vis bidrager til en positiv adfærd, bliver belønnet med CopenPay. Det har vakt stor interesse verden rundt, at Danmarks hovedstad er begyndt at belønne turister, der aktivt vælger at gøre noget godt for byen under deres besøg. CopenPay er både gået verdens medier rundt, og samtidig er flere byer blevet inspireret og har nu lavet deres egen version. Og nu er CopenPay tilbage i hovedstaden, og denne gang ikke bare hen over sommeren, men nu som et tiltag, der skal inspirere turisterne hele året rundt. Så når den nye version af CopenPay går i luften i hovedstaden d. 22. juni, er det uden slutdato. "Vores hovedstad er en populær destination for internationale besøgende, som skaber beskæftigelse og lægger milliarder i vores samfundsøkonomi og er med til at holde gang i vores butikker og kulturliv, men vi vil endnu mere med turi

København tager stort hop op på global liste: Danmarks hovedstad nu blandt de mest populære byer i verden til kongresser19.5.2026 13:05:17 CEST | Pressemeddelelse

Det er kun få byer som eks. Lissabon, Paris og Singapore, der er mere populære som kongresby end den danske hovedstad. Det viser helt ny opgørelse over, hvordan de internationale kongresbyer har klaret sig i 2025, og her ligger København nu på en flot 7. plads globalt set. Det er et stort hop op ad listen fra en 13. plads året før. De internationale byer er i hård konkurrence med hinanden om at tiltrække de eftertragtede kongresser, der både skaber stor omsætning, beskæftigelse og globale platforme for lokale virksomheder og videnmiljøer inden for de områder, kongresserne beskæftiger sig med. Så bag hver enkel kongres i hovedstaden ligger der et stort arbejde med sikre, at værtskabet lander her og ikke hos konkurrenterne rundt i verden. Wonderful Copenhagen samler derfor brede danske partnerskaber og laver hvert år ca. 100 officielle bud med København som værtsby, som har den nødvendige kapacitet til at huse de store kongresser. Og her er glæden over en 7. plads rigtig stor: ”En 7. pla

16 destinationer fra hele verden besøger København for at lære om grøn omstilling af storbyen og turismen19.3.2026 07:43:28 CET | Pressemeddelelse

De kommer både fra nær og fjern, fra eks. New York og Montreal, fra Caribien, fra Mallorca og fra europæiske byer. En lang række turistdestinationer fra hele verden er i København i de her dage for at lære om, hvordan Danmarks hovedstad de sidste årtier har udviklet sig til at blive en global foregangsby – både i forhold til at udvikle byen og dens turisme i mere bæredygtig retning. Det er Wonderful Copenhagen sammen med den internationale tænketank Destination Think, der er vært på arrangementet, hvor både Københavns Kommune og en lang række af hovedstadens aktører deler ud af deres erfaring. Formålet er at give de besøgende destinationer ny inspiration til, hvordan de selv kan sætte skub på udviklingen af turismen i en mere bæredygtig retning. Arrangementet holdes i kølvandet på den store globale interesse, der har været for Wonderful Copenhagens initiativ, CopenPay, hvor turister bliver belønnet for at eks. at samle affald, ankomme med tog, tage cyklen og i det hele taget bidrage lo

Dansk succes skal ændre adfærd hos turister ude i verden: Hovedstadens CopenPay lanceres globalt3.12.2025 07:38:44 CET | Pressemeddelelse

Efter flere internationale priser og at have gået verdens medier rundt, lancerer Wonderful Copenhagen nu CopenPay i en global model. Nudging-initiativet belønner turister for eks. at samle affald, ankomme med tog, tage cyklen og i det hele taget bidrage lokalt. Syv ud af 10 deltagere melder tilbage, at de efterfølgende har ændret adfærd. Nu er flere internationale byer klar til at kopiere det danske initiativ.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye