Wonderful Copenhagen

Ny analyse: Turismen i hovedstaden er Danmarks effektive vej til at få folk på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse

Del

Uanset om man er ung og mangler erfaring, er ufaglært eller har udenlandsk baggrund, og det er en udfordring i forhold til at finde et fast job, så er turismeerhvervet i Danmarks hovedstad det mest oplagte sted at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Her fremgår det, at andelen af beskæftigede i hovedstadens turisme, der har anden etnisk baggrund, er næsten dobbelt så stor som i turismen i resten af landet. Og næsten tre gange så stor som på det øvrige arbejdsmarked i Danmark.

Når det gælder unge under 30, er andelen, der er beskæftiget i turismeerhvervet i København, dobbelt så stor som gennemsnittet på det danske arbejdsmarked. Hvis de beskæftigede grupperes efter uddannelsesniveau, skaber turismen job til markant flere ufaglærte end andre brancher – særligt i København, hvor 40 pct. er ufaglærte, hvilket er næsten det dobbelte i forhold til øvrige brancher. Samtidig er der generelt flere tidligere kontanthjælpsmodtagere, der finder beskæftigelse inden for turismeerhvervet end i andre brancher.

Andelen af unge, ufaglærte og borgere med anden etnisk baggrund end dansk, som er beskæftiget i hovedstadens turisme, er ikke kun markant større end turismen og andre erhverv i resten af landet. Den markante forskel gør sig også gældende i forhold til andre brancher i København.

”Mange virksomheder mangler arbejdskraft. Derfor har vi ekstra meget brug for, at alle ledige hænder finder vej til arbejdsmarkedet. Turismen er en stor branche i København, og derfor er det godt at se, at nogle af de mennesker, der generelt set har sværere ved at komme i job, i stor udstrækning er kommet det inden for turismen. Det er til gavn for både virksomheder, samfundet som helhed og de enkelte mennesker, der er blevet selvforsørgende,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken (V).

Stort potentiale for at finde flere hænder

Den store samfundsudfordring med mangel på arbejdskraft fylder ikke kun hos erhvervet, men dominerer også den politiske dagsorden.

Senest har regeringen kaldt problemet for ’den nye tids valuta i dansk politik’, og i regeringens politiske grundlag er der vigtigt fokus på at øge den strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner i 2030 og derigennem at tilvejebringe ny finansiering for 11 mia. kr. i 2030. Der er særligt fokus på at få flere unge, der hverken er i gang med uddannelse eller er i arbejde, ind på arbejdsmarkedet.

”Selvom hovedstadens turisme fortsat er påvirket af krig og økonomisk usikkerhed, er det et stort erhverv, der årligt omsætter for ca. 50 mia. kr. Derudover har turismen rigtig mange afledte effekter. Denne analyse viser, at hovedstadens turisme i den grad bidrager til at flytte endnu flere danskere på kanten af arbejdsmarkedet ind i varig beskæftigelse. Og ser vi på de fremtidige muligheder for turismevækst i hovedstaden, er der et yderligere potentiale for at få endnu flere både unge, ufaglærte og folk med anden etnisk baggrund end dansk ind på arbejdsmarkedet. Men det kommer ikke af sig selv. Det vil kræve en ekstra indsats på tværs af offentlige og private aktører. Og det vil vi gerne bidrage til,” siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør, Wonderful Copenhagen.

Allerede stor succes for Bella Center

En af de virksomheder i hovedstadens turisme, der har gået målrettet efter at hjælpe folk uden for arbejdsmarkedet ind i fast beskæftigelse, er Bellagroup, der bl.a. driver Bella Center og tre hoteller i København og har ansatte fra 57 nationaliteter.

Her har man de seneste år arbejdet strategisk med at skabe job til folk på kanten af arbejdsmarkedet.

”I Bellagroup har vi et stort ønske om at bidrage til vores lokalsamfund, bl.a. ved at hjælpe borgere, som står uden for arbejdsmarkedet, ind i et fast job. Vi hjælper dem samtidig med kompetenceudvikling og giver dem fast grund under fødderne på arbejdsmarkedet. Det win/win for både os som virksomhed, for den enkelte borger og for vores samfund. Vores branche er oplagt til den opgave, og det vil vi kunne gøre i endnu større stil, hvis vi samtidig kan skabe vækst i hovedstadens turisme og dermed øge efterspørgslen,” siger Christian Folden Lund, CEO, Bellagroup.

Faktaboks:

  • I turismeerhvervet i København har 35% af de beskæftigede anden etnisk baggrund end dansk. For øvrige brancher i København samt turismeerhvervet i resten af landet er tallet 19%, og på det øvrige arbejdsmarked på landsplan er tallet 12%.

  • I turismeerhvervet i København er 36% af de beskæftigede under 30 år, mens det for andre brancher i København er 20% og på tværs af brancher i hele landet er 18%.

  • I turismeerhvervet i København er 40% af de beskæftigede ufaglærte, mens det for øvrige brancher i København er 21% og andre brancher i resten af landet er 23%.

  • Analysen konkluderer bl.a.: ”Turismen i København er dermed samlet set, i højere grad end turismen i resten af Danmark samt i andre brancher, en vej til beskæftigelse for grupper, der kan have sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet…”

Analysen ’Turismebeskæftigelse i København ’ er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, oktober 2023.

Kontakter

Om Wonderful Copenhagen

Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.

Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Nyt navn og udvidet formål: Krydstogtnetværk styrker fokus på hele landet og bæredygtig udvikling24.5.2024 10:27:01 CEST | Pressemeddelelse

Krydstogtturismen i Danmark, der har sine rødder i Københavns mangeårige succes, er i disse år ved at udvikle sig til at omfatte hele landet. Denne udvikling kommer fra en stigende popularitet hos de danske destinationer uden for hovedstaden. For at støtte denne vækst har netværket for den danske krydstogtbranche besluttet at ændre sit navn fra CruiseCopenhagen til Cruise Denmark – Copenhagen and beyond. Ønsket om et styrket nationalt fokus, samt netværkets opgave med bæredygtig omstilling, blev samtidig indskrevet i vedtægterne. Beslutningerne blev taget på netværkets årlige generalforsamling, som netop er blevet afholdt på Home of Carlsberg i København. ”I en tid, hvor krydstogtturismen vokser markant over hele landet, er det glædeligt, at vi nu får et navn, der mere tydeligt afspejler vores identitet som hele Danmarks krydstogtnetværk. Det er unikt, at hele værdikæden, der er involveret i et krydstogtanløb i Danmark, er samlet i vores netværk. Det skaber unikke, effektive og mindevæ

Milliard-potentiale i vintermånederne: Wonderful Copenhagen vil samle erhvervet om at skabe helårsturisme i hovedstaden12.3.2024 07:22:26 CET | Pressemeddelelse

To milliarder kr. mere i omsætning og flere jobs til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det er, hvad hovedstadens turisme kan bidrage med yderligere, hvis turismen i årets tre kolde og mørke måneder, januar og februar og marts, kommer op på gennemsnittet for resten af året. Det viser nye beregninger fra Wonderful Copenhagen. Beregninger, som er foretaget i lyset af, at turismen i hovedstaden nu er stærkt tilbage på vækstsporet efter corona og samtidig har fået et historisk stort antal nye hotelværelser. Helt konkret er der kommet over 8.700 nye hotelværelser til siden 2017, en stigning på 58 pct. En investering fra erhvervets side på ca. 12 mia. kr. Flere jobs til folk på kanten af arbejdsmarkedet Den øgede omsætning i første kvartal kan i sig selv betyde 2.250 nye fuldtidsjob og kan hjælpe grupper af borgere i fast beskæftigelse, som ellers kan have sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I 2023 analyserede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beskæftigelsen i hovedstadens turism

Nye tal for 2024: Krydstogtturismen spredes nu ud over hele året i København og bliver samtidig mere populær over hele landet3.1.2024 10:11:09 CET | Pressemeddelelse

Når krydstogtturismen i Danmark tager hul på et nyt år, tager den samtidig hul på en ny sæson, der allerede begynder i januar. I 2024 har København nemlig for første gang en krydstogtsæson, hvor der forventes anløb i kalenderen i alle 12 måneder af året. Samtidig ligger en større andel af anløbene i København uden for højsæsonen i det nye år i forhold til tidligere. I 2024 ligger 46% af krydstogtskibenes besøg således uden for de tre sommermåneder. Et tal, der har været stigende de seneste år. ”Vi er rundt i verden hele tiden for at sælge Danmark som krydstogtdestination. Og når det handler om København, sælger vi vores hovedstad som en helårsdestination med medblik på at få flere anløb uden for højsæsonen. Tallene viser, at der er en klar bevægelse i den retning, og det er vi rigtig glade for, da det både er til gavn for de lokale og for erhvervets aktører,” siger Klaus Bondam, direktør for krydstogtturisme i Wonderful Copenhagen, hvor netværket for den danske krydstogtbranche, Cruise

Unik mulighed for møde- og kongresbranchen i Danmark: Flere hundrede internationale kunder samles i København21.9.2023 08:24:46 CEST | Pressemeddelelse

Det er både amerikanske og europæiske kunder, der i stort antal indtager hovedstaden i disse dage, hvor København er vært for stor global vides- og netværks-konference for omkring 500 aktører fra den internationale møde- og kongresbranche. Ud af de mange deltagere er et stort antal potentielle kunder fra internationale organisationer, som løbende afholder møder og kongresser. Derfor griber Wonderful Copenhagen muligheden for at sælge hovedstaden som møde- og kongresby og sætter fokus på en række vigtige danske styrkepositioner, som eks. bæredygtighed, digitalisering og arkitektur. Det er Professional Convention Management Association (PCMA) – en amerikansk forening for hele værdikæden omkring kongresser, der står bag konferencen. Her er målgruppen både leverandører og kunder i form af underleverandører, destinationer og ikke mindst corporate beslutningstagere og kongresejere, som er særligt interessante gæster for hovedstaden. ”Møde- og erhvervsturismen bidrager markant til turismeomsæ

Caroline Wozniacki skal brande Danmarks hovedstad i USA: Indgår nyt samarbejde med Wonderful Copenhagen5.7.2023 07:57:25 CEST | Pressemeddelelse

Nu skal endnu flere amerikanere have øjnene op for vores gadekøkkener, finere gastronomi og den særlige københavnske livsstil, hvor de lokale cykler og bader i havnen. Og det er Danmarks internationale tennisstjerne, Caroline Wozniacki, der netop har annonceret et comeback til WTA Tour og US Open, som skal lære dem det. Under sloganet ’How to Copenhagen with Caroline’ bliver Caroline Wozniacki frontfigur i ny marketingkampagne fra Wonderful Copenhagen. Kampagnen består af en række videoer, hvor Caroline Wozniacki og hendes amerikanske mand, NBA-basketball-spilleren David Lee, bruger og nyder byen aktivt. Kampagnen går i luften i august i forbindelse med US Open. Og igennem kampagnens videoer vil amerikanere se Caroline og David træne i Nordhavn, spise på gadekøkkener, bade i havnen og transportere sig rundt i Danmarks hovedstad på cykel og med havnebus. ”Jeg har jo en stor personlig relation til København og Danmark. København er en af mine absolut yndlingsbyer i verden. Og derfor glæd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye