OKNygaard A/S

Landsdækkende anlægsgartner sætter turbo på biodiversiteten

Del
Som anlægsgartner fylder de grønne elementer helt naturligt, men hos OKNygaard er det grønne ikke kun beplantning - det er også en tilgang. Naturen og miljøet skal tænkes ind i anlæg såvel som drift, og nu er der blevet sat et helt konkret tal på ambitionen: OKNygaards bidrag til mere biodiversitet skal øges med 10 % hvert år.
Biodiversitet Seden, Odense 2021. Området gik fra græsplæne til mere vild og biodivers natur.
Biodiversitet Seden, Odense 2021. Området gik fra græsplæne til mere vild og biodivers natur.

For adm. direktør i OKNygaard, Ole Kjærgaard, er natur- og klimaambitionerne et udtryk for den retning, som virksomheden er gået i de seneste år:

"Vi har i mange år arbejdet med at inkludere biodiversitet i vores forretning, men det er godt at få sat et konkret tal på. Vi har allerede masser af viden om, hvordan vi med den rette beplantning og anlæggelse af udearealer giver insekt- og planteliv bedre vilkår at trives på”, udtaler Ole Kjærgaard, adm. direktør for OKNygaard.

Som en del af idverde-gruppen arbejder OKNygaard efter en ny bæredygtighedsstrategi, og her er biodiversitet et vigtigt element i Danmark og det øvrige Europa. Strategien matcher samtidig OKNygaards vision om at være Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør. 


Biodiversitet kommer i mange former 

For at kortlægge arbejdet med at forbedre natur og biodiversitet har OKNygaard gennemført en optælling over antal kvadratmeter ny og biodivers natur, de har bidraget med via både drift- og anlægsarbejde. Resultatet lød på 32 hektar i 2020. Det skal nu fremadrettet stige 10 % hvert år.

Nogle af de kvadratmeter går bl.a. til projekter med klimatilpasning og LAR, hvor både det æstetiske udtryk, biodiversitet og opretholdelsen af de vandtekniske egenskaber skal tænkes ind. Det er f.eks. vigtigt, når biodiversitet og LAR skal spille sammen, at man kender sammenhængen mellem hvor meget og hvor længe der er vand tilgængeligt i anlægget. Det er afgørende for at sikre, at det passer til den biodiversitet, der skal understøttes i området.

Med OKNygaards nyeste koncept ”Den Grønne Vandring” vejledes virksomheder, kommuner og boligforeninger i, hvordan man omlægger og drifter mere biodiverse udearealer.


Det handler om at dele viden 

For Ole Kjærgaard er arbejdet med biodiversitet også et spørgsmål om at dele viden og ”så et frø” hos både kunder og i branchen om, hvorfor det er vigtigt at tænke grønt og ”vildt”.

”Hvis vi skal lykkes med at øge biodiversiteten og redde de mange plante- og dyrearter, som står til at forsvinde, kan vi ikke gøre det alene. Vi føler, at vi har et ansvar for at gøre opmærksom på problemstillingen og på mulige løsninger. Derfor sætter vi i OKNygaard vidensdeling og dialog højt på dagsordenen, både internt og eksternt”, udtaler Ole Kjærgaard. 

Vidensdelingen kører i flere spor. OKNygaard afholder interne workshops for medarbejdere om klima, LAR og biodiversitet og har ad flere omgange inviteret kunder, samarbejdspartnere og andre interesserede med. Der afholdes også MasterClasses om bæredygtighed i anlægsbranchen. 

 

Faktaboks:

OKNygaard er i samarbejde med Jordbrugets Uddannelsescenter i Beder i gang med at etablere et dansk videnscenter med fokus på urban greening, borgertrivsel og biodiversitet. Projektet er en del af et 4-årigt EU-udviklingsprojekt, hvor anlægsgartnervirksomheden desuden samarbejder med skoler og virksomheder i Tjekkiet, Rumænien, Finland, Spanien og Holland.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Biodiversitet Seden, Odense 2021. Området gik fra græsplæne til mere vild og biodivers natur.
Biodiversitet Seden, Odense 2021. Området gik fra græsplæne til mere vild og biodivers natur.
Download
Biodiversitet Seden, Odense 2021. På området er der nu plantet hjemmehørende stauder, som skaber mere liv.
Biodiversitet Seden, Odense 2021. På området er der nu plantet hjemmehørende stauder, som skaber mere liv.
Download
Vild med Vilje, Ørsted. Ørsted fik omdannet sine arealer til at blive mere 'vilde' og dermed rumme mere biodivers mangfoldighed
Vild med Vilje, Ørsted. Ørsted fik omdannet sine arealer til at blive mere 'vilde' og dermed rumme mere biodivers mangfoldighed
Download

Information om OKNygaard A/S

OKNygaard A/S
Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand

+45 7021 5400https://oknygaard.dk/

OKNygaard – hele Danmarks anlægsgartner og klimaentreprenør

Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende.

Vi har hovedkontor i Aarhus og 10 afdelinger fordelt over hele Danmark. Det giver os mulighed for at arbejde for både store landsdækkende og mindre lokale kunder – vi er nemlig altid lige i nærheden. I højsæsonen er flere end 600 anlægsgartnere og klimaspecialister klar til at løse kundernes opgaver, uanset hvor i landet der er brug for os. 

OKNygaard er kendt for god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget, vi siger, det er dét, vi gør. Vi sætter en ære i en velstyret proces med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder, når vi udfører drift og vedligeholdelse, når vi løser anlægsopgaver, når vi leverer klimasikring eller skaber nye biodiverse grønne byrum.

Som en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde, kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Tyskland og Schweiz, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.

Følg pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye