Kvisten

Kvistens Taskforce bryder tavsheden om seksuelle overgreb – Aalborg

Del
Kvistens Taskforce fortæller om at leve med senfølger efter seksuelle overgreb som barn eller ung.
Oplæg med Kvistens Taskforce - Foto Morten Dueholm
Oplæg med Kvistens Taskforce - Foto Morten Dueholm

Kvistens Taskforce inviterer alle interesserede til en aften, hvor de fortæller om at leve med senfølger efter seksuelle overgreb som barn eller ung, og om, hvordan det for dem, har været muligt at genvinde livsgnisten.

Du er velkommen til oplægget uanset, om du selv har været udsat for overgreb, er pårørende til en, der har været seksuelt misbrugt, er fagperson eller blot er nysgerrig efter at vide mere om emnet.

Det sker:
Onsdag 26. oktober 2022 kl. 19.00 – 21.00 på Aalborg Bibliotek, Rendsburggade 2, 9100 Aalborg. Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

Kvistens Taskforce inviterer dig til en aften, hvor vi TØR:

  • bryde tavsheden om seksuelle overgreb
  • aflive myter og nedbryde tabuer om seksuelt misbrugte
  • tale om senfølger efter seksuelle overgreb

Ole Basballe Jensen og Kim Hvidberg fra Kvistens Taskforce er parat til at svare på tilhørernes spørgsmål, og det er dialogen, der er i centrum for aftenens program. De har selv oplevet seksuelle overgreb, har erfaring med senfølger, og ved, at der er håb om at få det bedre. Til oplægget fortæller projektleder for Taskforce Jesper Brandt også om Kvistens tilbud om psykoterapi og rådgivning til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen.

Ole Basballe Jensen fortæller:
- Hvis seksuelle overgreb i barndommen forbliver hemmeligheder, er det umuligt at bearbejde senfølgerne og de voldsomme konsekvenser, som de medfører. Der er mange myter og tabuer om seksuelle overgreb på børn. De bidrager bestemt ikke til, at det bliver lettere at tale om det, og vi er nødt til at tale om det. Det er den eneste måde, vi kan forandre verden. Kvisten har hjulpet mig mere, end jeg nogensinde kan sætte ord på, og organisationen har også åbnet mine øjne for, at der er brug for, at vi taler højt om konsekvenser af seksuelle overgreb. De fleste, der er ramt af senfølger, går meget stille med dørene. Frygten for at være forkert og anderledes fylder så meget. Og så er der brug for, at nogen går ud og siger: ”Husk, du var kun et barn!”

Senfølger er en samlet betegnelse for de psykiske, sociale og sundhedsmæssige problemer, der kan opstå i voksenlivet efter seksuelt misbrug. Nogle af de mest almindelige senfølger er lavt selvværd, angst, PTSD og depression forskellige former for misbrug og afhængighed, svært ved at være i og bevare nære relationer og mange andre komplekse psykiske, sociale, mentale og fysiske problemer.

Nøgleord

Kontakter

Jesper BrandtProjektleder for Kvistens Taskforce

Samfundsfaglig kandidat fra Roskilde Universitet. Psykoterapeut (MPF) uddannet fra Psykoterapeutisk Institut i Aarhus (PIAA).

Tlf:27984863jesper@kvistene.dk

Billeder

Oplæg med Kvistens Taskforce - Foto Morten Dueholm
Oplæg med Kvistens Taskforce - Foto Morten Dueholm
Download
Kvistens Taskforce oplæg - Foto Morten Dueholm
Kvistens Taskforce oplæg - Foto Morten Dueholm
Download
Ole B. Jensen - Foto Morten Dueholm
Ole B. Jensen - Foto Morten Dueholm
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Kvisten

Kvisten
Kvisten
Torvegade 11, 1.th.
8850 Bjerringbro

88 44 81 40http://www.kvistene.dk

Om Kvisten

Kvisten er en landsdækkende organisation, der er til stede i mere end 45 kommuner. Kvisten har ca. 85 frivillige behandlere, der alle er uddannede psykoterapeuter eller psykologer med specialisering i psykoterapi og med særlige kompetencer i traumer. Hvert år er der ca. 300 kvinder og mænd, der får behandling og rådgivning i Kvisten. Evalueringen viser, at Kvistens terapiforløb giver øget livskvalitet og livsmestring samt større selvværd.

Følg pressemeddelelser fra Kvisten

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kvisten

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye