Kvisten vil forebygge byttedating og sugardating blandt udsatte unge

Seksualitet og udveksling af seksuelle ydelser blandt unge, kan være et tabubelagt emne. Og for nogle unge – og særligt socialt udsatte unge – kan det være svært at mærke og sætte seksuelle grænser.
Stadig flere unge bytter sex eller intime relationer for gaver, oplevelser eller penge. Det viser rapporten ”Byttedating i Danmark” (Jeanett Bjønness m.fl., 2022) viser. Og det vil den frivillige sociale organisation Kvisten sætte fokus på med projektet ”Forebyggelse af byttedating”. Projektet skal støtte unge i at udvikle en sund seksualitet og lære unge at mærke deres egne seksuelle grænser. Kvisten har fået bevilliget 2,7 mio. kr. fra Socialstyrelsen over tre år til et landsdækkende projekt, der løber frem til august 2025.
Formålet med projektet ”Forebyggelse af byttedating” er at forebygge og rådgive om byttedating ved at give de unge adgang til et rådgivningsforløb hos Kvisten. Projektet har derudover også til formål at opkvalificere fagpersoner i kommuner, så de bliver i stand til at tale med den enkelte om seksualitet og grænsesætning. Kvistens rådgivningstilbud til unge mellem 15 til 30 år er en forebyggende indsats, hvor der sættes fokus på at indgå i ligeværdige intime relationer, mærke egne seksuelle grænser og udleve en sund seksualitet.
Projektet ”Forebyggelse af byttedating” er en forsættelse af Kvistens nuværende projekt ”Unge i gråzonen”, som afsluttes i februar 2023.
Kvistens direktør Lisbeth Høstgaard Møller er glad for, at Kvisten har fået bevilliget midler, så Kvistens Ungerådgivning kan fortsætte, og hun udtaler:
- Vi har rigtig gode resultater fra vores første projekt om rådgivning til unge, og jeg er glad for, at vi nu kan vi bygge videre på de erfaringer med et landsdækkende projekt. Der er et stort behov for vores rådgivning til unge, for vi ved, at stadig flere unge bytter sex og intimitet for gaver, oplevelser og penge. Med vores viden om senfølger efter seksuelle overgreb forudser vi, at mange unge vil komme til at opleve grænseoverskridende situationer i forbindelse med byttedating, som kan give skader på lang sigt. Hvis vi kan forebygge det, kan vi gøre en stor og vigtig forskel.
For at skabe en god kontakt til unge i målgruppen har Kvisten indledt et samarbejde med flere kommuner om projektet ”Forebyggelse af byttedating”. Lisbeth Høstgaard Møller uddyber:
- Det kan være svært at opspore og skabe en god kontakt til unge, der byttedater – eller som er i risiko for at begynde at byttedate. Vi samarbejder derfor med flere kommuner om rådgivningsforløbene for unge. Kommunale medarbejdere skal opkvalificeres i at opspore sårbare unge, der byttedater, og de skal vide, at de kan henvise de unge til rådgivningsforløb i Kvisten. Vi har også stort fokus på, hvordan vi kan opspore unge på sociale medier.
I det første projekt har 70 unge fra Jylland og Fyn deltaget i Kvistens rådgivningsforløb for unge. Marianne Kaufmann er psykoterapeut i Kvisten, hvor hun blandt andet står for rådgivningsforløbene for unge: Marianne Kaufmann fortæller:
- Det er SÅ vigtigt, at Kvisten har fået midler til at fortsætte ungerådgivningen. Det er vigtigt for den enkelte unges fodfæste i livet – både forebyggende og bearbejdende. Vi har nogle ret intense møder med store følelsesmæssige udsving; både tyngde og tårer, men også hygge og humor på højt plan, mens vi lærer og deler om emner som: familiemønstre, tilknytningsmønstre, seksualitet, unges rettigheder, grænser, seksuelt bekymrende adfærd og meget mere. Vi rummer det hele sammen, og det nytter. Det viser vores evalueringer helt klart.
En af de unge, der har deltaget i Kvistens Ungerådgivning i Aalborg udtaler:
- Jeg har lært så meget af Kvistens rådgivningstilbud til unge, og det gør mig glad helt ind i hjertet at rådgivningsforløbene kan fortsætte de næste tre år. For mig er det et forløb alle unge bør deltage i.
Nøgleord
Kontakter
Lisbeth Høstgaard MøllerDirektør
Uddannelse: Psykoterapeut MPF og supervisor mm.
Line Davidsen IbsenUdviklingskonsulent i Kvisten
Tlf:93631819line@kvistene.dkBilleder
Links
Information om Kvisten
Om Kvisten
Kvisten er en landsdækkende organisation, der er til stede i mere end 45 kommuner. Kvisten har ca. 85 frivillige behandlere, der alle er uddannede psykoterapeuter eller psykologer med specialisering i psykoterapi og med særlige kompetencer i traumer. Hvert år er der ca. 300 kvinder og mænd, der får behandling og rådgivning i Kvisten.
Kvistens rådgivningstilbud for unge er overvejende gruppeforløb, der varer 12 uger. Hver gruppe består af 5-8 unge, og der er to ungerådgivere knyttet til en gruppe.
Følg pressemeddelelser fra Kvisten
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kvisten
Sugardating vokser blandt unge – fagfolk kræver handling21.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge navigerer på egen hånd i et risikofyldt seksuelt grænseland, hvor nøgenfotos og intimitet i stigende grad veksles for materielle goder. Adfærden risikerer at skade de unges trivsel.
Kvistens Taskforce holder oplæg i Hadsten1.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. oktober kan du høre oplæg om livet med senfølger efter en barndom præget af seksuelle overgreb. Kvistens Taskforce inviterer til gratis oplæg i Hadsten Kulturhus Sløjfen.
Ornella gik 2,5 tusind kilometer for at lægge fortiden bag sig25.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Italienskfødte Ornella bar den tunge bagage med seksuelle barndomstraumer hele vejen fra København til Napoli. Nu kan intet stoppe hende.
En ørkenvandring i psykiatrien endte godt hos Kvisten3.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nelly er en af de mange voksne, der kæmper imod traumer forårsaget af seksuelle overgreb i opvæksten. I Kvisten kommer mennesket før journalen, og det gjorde en stor forskel for hendes bedring.
Et uvurderligt samarbejde fortsætter: Gavner mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb22.8.2024 08:46:50 CEST | Pressemeddelelse
Kvisten modtager bevilling fra Poul Due Jensens Fond frem til 2027. Donationen betyder, at hjælpen til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb, kan fortsætte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum