Kvisten åbner mandetræf i Lyngby
Mandetræf er et nyt, åbent og uforpligtende tilbud i hovedstadsområdet til mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen.

Kvistens mandetræf er et tilbud, hvor man kan møde ligesindede i et trygt og åbent rum, og hvor der ikke er adgang for kvinder. Det nye tilbud bygger videre på gode erfaringer fra Kvistens mandetræf i Aarhus, der startede i januar 2019 som Danmarks første åbne tilbud til mænd med senfølger efter seksuelle overgreb.
Hovedstadsområdets nye mandetræf starter første gang onsdag 9. september 2020 kl. 17, og det fortsætter herefter på onsdage kl. 17.00 - 19.00 i ulige uger. Det foregår hver gang i Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk, Rustenborgvej 2A, 2800 Kgs. Lyngby.
Mandetræf i hovedstadsområdet er en af de aktiviteter, som Kvisten har modtaget tilskud til af Socialstyrelsens projektmidler til frivilligt socialt arbejde (PUF) på i alt 220.000 kr. i perioden 1. juli 2020 – 30. juni 2021.
Kvistens mandetræf er et åbent, anonymt og uforpligtende tilbud uden krav om tilmelding. Tovholdere er Knud Fischer-Møller, som selv har oplevet seksuelle overgreb i barndommen, og psykoterapeut og frivillig i Kvisten, Henrik Ølgaard.
Knud Fischer-Møller, fortæller:
- Kvistens mandetræf tilbyder et trygt, frit og åbent rum for mænd til at tale med ligesindede om erfaringer med seksuelle overgreb i barndommen. Selvom vi kommer med vidt forskellige historier, opdager vi alligevel, at der er fælles træk, for eksempel følelserne af skyld og skam. Jeg vil gerne understrege, at mandetræffet ikke er terapi, selvom Henrik og jeg hjælper dialogen i gang mellem deltagerne.
Et stærkt fællesskab
Tovholder for Kvistens Mandetræf i Aarhus og bestyrelsesmedlem i Kvisten, Kurt Kyed, fortæller om erfaringerne herfra:
- Det er en stor oplevelse at møde andre, der helt præcist forstår, hvad det er, man har været igennem. Der opstår et stærkt fællesskab med en stemning af, at man er der for hinanden. Selvom man har gået i terapi, vil oplevelserne fortsat dukke op resten af livet. Derfor er det godt at have et sted, hvor man kan dukke op efter behov og møde ligesindede, forklarer han.
Særlig indsats for mænd
Kvisten består af godt 90 frivillige behandlere, alle med en godkendt psykoterapeutisk uddannelse. De tilbyder gratis psykoterapi til både mænd og kvinder i hele landet. I 2019 havde Kvisten 306 kvinder og mænd i behandling.
Lisbeth Høstgaard Møller, direktør i Kvisten, fortæller:
- Kvisten gør meget for at opspore og komme i kontakt med mænd med senfølger efter seksuelle overgreb, og hver tredje i behandling i Kvisten er en mand. Generelt oplever mænd det som både skamfuldt og tabuiseret at have været udsat for seksuelle overgreb. Samtidig vil mænd ikke se sig selv som ofre, og de viger derfor ofte tilbage for at søge hjælp. Derfor er vi glade for, at vi nu også kan tilbyde mandetræf i hovedstadsområdet som et åbent og uforpligtende tilbud.
Hvad er senfølger?
’Senfølger’ er et samlende begreb for de komplekse sociale, mentale, psykiske og fysiske vanskeligheder og lidelser, som opstår hos 60-80 pct. af alle, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndom og ungdom. Senfølgerne opstår, når de traumatiske oplevelser presser sig frem i bevidstheden, efter man i mange år har forsøgt at fortrænge overgrebene.
Nøgleord
Kontakter
• Knud Fischer-Møller - tovholder og medlem af Kvistens Taskforce (ambassadørkorps af tidl. brugere): tlf. 23 96 83 95 – mail: knudfm@hotmail.com
• Henrik Ølgaard - tovholder og frivillig behandler i Kvisten, tlf. 20 36 04 56 – mail: henrik.olgaard@gmail.com
• Kurt Kyed – tovholder i Aarhus, medlem af Kvistens bestyrelse og af Taskforce: tlf. 30 51 69 80 – mail: til@kurtkyed.dk
Lisbeth Høstgaard MøllerDirektør
Tlf:60707257info@kvistene.dkBilleder
Links
Information om Kvisten
Kvisten er en frivillig social organisation, som hjælper voksne kvinder og mænd over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb som barn og ung. Tre ud af fire ofre for seksuelle overgreb oplever alvorlige senfølger i form af komplekse sociale problemer, misbrug og psykiske lidelser.
Hjælpen er tæt på i hele Danmark:
- Gratis individuel eller gruppeterapi og telefonrådgivning
- Rådgivning og støtte til pårørende
- Informationsmøder og sparring til fagfolk i f.eks. jobcentre, psykiatri og misbrugsbehandling som alle møder ofrene i deres arbejde.
Terapien varetages af frivillige uddannede og godkendte psykoterapeuter og psykologer.
Kvisten løfter en væsentlig samfundsopgave med at give psykoterapeutisk behandling til ofre for seksuelle overgreb. Hos Kvisten får de bearbejdet de oplevelser og dybe traumer, som stammer fra overgrebene, og de genvinder fodfæstet i tilværelsen og opnår større livskvalitet.
Kvisten modtog Tine Bryld Prisen i 2015.
Følg pressemeddelelser fra Kvisten
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kvisten
Kvisten efterlyser frivillige til at hjælpe seksuelt misbrugte14.12.2020 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny frivilligkoordinator forstærker Kvistens indsats med støtte fra TrygFondens regionale råd Syddanmark
Kvisten på Sjælland søger flere terapeuter til at hjælpe seksuelt misbrugte25.8.2020 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den frivillige sociale organisation Kvisten er i fuld gang med at etablere sig på Sjælland og er kommet godt fra start med økonomisk støtte fra TrygFonden Region Sjælland.
Kvisten giver gratis terapi til seksuelt misbrugte18.8.2020 10:01:29 CEST | Pressemeddelelse
Vi inviterer til informationsmøde i Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk i Lyngby onsdag 26. august 2020
Kvisten stræber efter det blå stempel25.6.2020 14:46:34 CEST | Pressemeddelelse
Donation fra Offerfonden skal bane vej for kvalitetssikring af behandlingstilbud til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb
Kvisten lukker ned for aktiviteter12.3.2020 13:13:58 CET | Pressemeddelelse
Den sociale organisation Kvisten, der tilbyder terapi til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb, lukker både ned for samtaler med brugere og udsætter generalforsamling for at undgå smittespredning med coronavirus.
Kvisten giver 64 kvinder livsgnisten tilbage5.12.2019 13:10:15 CET | Pressemeddelelse
Med TrygFonden Region Nordjylland i ryggen har den landsdækkende sociale organisation Kvisten gennem de seneste knap to år kunnet give 64 voksne nordjyske kvinder livsgnisten tilbage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum