Campen Auktioner A/S

Kunstværker giver liv til velgørenhedsarrangementet ”Stafet For livet”

Del

Arrangementet ”Stafet For Livet” er verdens største bevægelse mod kræft. Mange steder i verden går lokalbefolkningen sammen for at give håb og støtte til de medmennesker, som har cancer tæt inde på livet. Den 11. og 12. juni 2022 fejres livet på Langvang Idrætscenter i Randers med Stafet For Livet som arrangør. Som optakt til arrangementet igangsætter Campen Auktioner i dag en helt unik velgørenhedsauktion.

Velgørenhedsauktion:

Campen Auktioner i Randers har som en af ildsjælene bag Stafet For Livet ønsket at støtte fuldt op om det livsbekræftende arrangement i form af en online velgørenheds-auktion med smukke malerier, unikke skulpturer, fine skåle, smykker, keramik og meget andet.

Hvert kunstværk fortæller sin helt egen særlige og personlige historie.

De bemærkelsesværdige malerier og kunstværker illustrerer på hver sin måde livet i dets mangfoldighed.

Netauktionen løber af stablen fra den 30. maj 2022 til den 12. juni 2022 kl. 19.30 på: https://tinyurl.com/Stafet-For-Livet

De enestående kunstværker er alle doneret af fantasifulde kunstnere og talentfulde malere, som alle gerne vil støtte op om den - alle vedkommende - gode sag.

Kunstnere og Campen Auktioner går sammen:

Munroe Martens Richter, vinder af det populære DR1-program ”Danmarks bedste portrætmaler 2021”, er en af de dygtige malere, som uden tøven valgte at donere sine enormt vellignende portrætter af henholdsvis skuespiller Susse Wold og af sangerinde Dorthe Gerlach til det gode formål: ”Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel! Hvis mine malerier kan indbringe et fint beløb, som kan gå til forskningsarbejde og bedre kræftbehandlinger, så er jeg stolt og glad”, udtaler den 27-årige kunststuderende ved Gray’s School of Art i Skotland.  

Finn Campen, auktionarius hos Campen Auktioner A/S, oplyser: ”Tanken bag velgørenheds-auktionen er at bidrage positivt til indsamling af penge til Kræftens Bekæmpelse. Vi vil gerne bakke op om det gode initiativ, og det kan vi fra Campen Auktioner gøre ved at afholde en helt speciel velgørenhedsauktion.” Finn Campen tilføjer: ”Alle hammerslag går ubeskåret til Stafet For Livet/ Kræftens Bekæmpelses livsvigtige og livgivende arbejde. Auktionen er samtidig helt salær-, gebyr- og momsfri!”

Bliv en del af fællesskabet:

Du har nu mulighed for at erhverve et helt unikt kunstværk til en favorabel pris. Når du byder på et kunstværk, betaler du udelukkende hammerslagsprisen og er samtidig med til at sikre, at Kræftens Bekæmpelse kan fortsætte og udbygge sit meningsfulde arbejde til gavn for os alle.

Eftersyn:

Der er mulighed for at besigtige de pragtfulde kunstværker, inden du byder.

Eftersynet foregår: tirsdag den 7. juni 2022 kl. 9-15 og torsdag den 9. juni 2022 kl. 9-19 hos Campen Auktioner A/S, Myntevej 2, 8920 Randers NV.

Byd på kunstværkerne her og vær med i fællesskabet mod kræft her:  https://tinyurl.com/Stafet-For-Livet

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Campen Auktioner A/S

Campen Auktioner A/S
Campen Auktioner A/S
Myntevej 2
8920 Randers NV

+45 22 71 55 55http://campenauktioner.dk

Campen Auktioner er et auktionshus, som sælger alt fra køretøjer, tøj og brugskunst til overskudslager og meget andet. Alt dette foregår via deres online og fysiske auktioner i deres auktionshuse, og du kan som privat og eller som virksomhed både sælge og købe på auktionerne. Der er mange fordele at hente, uanset om du kommer for at købe noget til eget hjem eller virksomhed, eller du kommer for at tjene penge på det, som du har stående. 

Følg pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S

Liebhaver-mægler Jan Fogs tidligere Ferrari nu på fysisk auktion22.6.2022 19:58:08 CEST | Pressemeddelelse

Campen Auktioner har endnu en spændende Ferrari-fortælling op til den fysiske auktion lørdag den 25. juni 2022 kl. 11.00 i Randers. Ved gennemgang af køretøjernes data viser det sig nemlig, at den kendte og succesfulde ejendomsmægler, Jan Fog, fra det populære TV2-program 'Liebhaverne' har været tidligere ejer af en af de tre Ferrarier, som kommer under hammeren på lørdag. Auktionen bliver et internationalt tilløbsstykke med bydere fra ind- og udland, hvor køretøjer for adskillige millioner kroner får nye ejere.

”Hammer hammer fedt!” – Fede Ferrarier kommer nu under hammeren i Randers14.6.2022 20:39:46 CEST | Pressemeddelelse

Lørdag den 25. juni 2022 kl. 11.00 afholder Campen Auktioner en kæmpestor fysisk auktion (7700) på Myntevej 2 i Randers NV. Det bliver en af året største og mest alsidige, fysiske auktioner med en utrolig bred vifte af sjældne genstande. Op til sluttilmeldingen er det væltet ind med effekter fra Fogedretten og konkursboer: Ferrarier, specialbiler, veteranknallerter, designmøbler, malerier, legetøj, varia med entreprenørmateriel og værktøj m.m. Over 170 katalognumre er det indtil nu blevet til.

Mere end 100 specialkøretøjer under hammeren: Kom til stor fysisk specialbilsauktion i Randers lørdag den 30. april25.4.2022 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Lørdag den 30. april får bilfolket en unik mulighed for at gøre sig en god investering, når Campen Auktioner lader hammeren falde over mere end 100 spændende specialkøretøjer og klassiske biler. Kataloget favner bredt med veteranbiler, motorcykler, lastbiler, knallerter og en brandbil. Auktionen finder sted på Myntevej 2, 8920 Randers NV med eftersyn fra kl. 11.00 og auktionsstart kl. 13.00.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum