Kommunerne tager ansvar for udsatte borgere under coronakrisen
En rundspørge til landets kommuner viser, at kommunerne i stor stil har øget fokus på at sikre, at hjælpen også når ud til de socialt udsatte borgere. Fx er der oprettet et større antal nødherbergspladser, hvilket betyder, at der pt. er ledig kapacitet på herbergerne. København har eksempelvis oprettet 36 ekstra pladser, Aarhus 18 og Odense 15.
Samtidig har kommunerne fokus på at finde pladser, hvor eventuelt smittede borgere kan isoleres, så risikoen for at sprede smitte mindskes. Nogle kommuner har taget nedlagte plejehjem i brug eller lejet sig ind på tomme hoteller og sommerhuse.
”Også i den her vanskelige situation har kommunerne taget ansvar og sikret tilbud til vores mest udsatte borgere, fx de hjemløse. Kommunerne har udvist stor kreativitet og fleksibilitet i arbejdet for at sikre hjælpen til de hjemløse,” siger Thomas Adelskov, formand for KL’s Socialudvalg og fortsætter:
”Det her er en meget udsat målgruppe, som lever under helt specielle forhold. Derfor kræver det også særlige, tilpassede tiltag, særlig målrettet kommunikation og et stærkt samspil med NGO’erne på området. Men jeg synes, at vi er lykkedes med det.”
Øget brug af digital kommunikation
For at sikre et højt informationsniveau til hjemløse borgere har kommunerne i høj grad benyttet sig af digitale medier samt daglig telefonisk kontakt med brugerne. Derudover er der oprettet en hotline, hvor de hjemløse kan henvende sig for at få hjælp. Og så har KL sammen med Hus Forbi udviklet en app, som er særligt målrettet de hjemløse, hvor de kan se, hvilke tilbud der er i det område, hvor de befinder sig, og få relevante informationer om Corona, og hvordan man skal forholde sig.
Kommunerne har også fundet kreative løsninger på at give socialpædagogisk støtte. Personalet må jo ikke være alt for tæt på borgerne pga. smitterisiko, så mange steder er der oprettet walk and talk muligheder. I samarbejde med de frivillige og NGO’erne er det lykkedes at fortsætte driften af forskellige samværs- og aktivitetstilbud i mange kommuner – naturligvis på et lidt lavere blus af hensyn til smitterisikoen.
Driftsoverenskomster letter samarbejdet
Samtidig har der alle steder været et betydeligt fokus på at sikre de basale fornødenheder kan fortsætte, så som madudleveringer, tøjvask/udlevering, vask og medicinudbringning.
Thomas Adelskov roser desuden samarbejdet med de forskellige organisationer på området.
”I en presset og anderledes situation har vi brug for et tæt og tillidsfuldt samarbejde. Det viser sig også, at der, hvor samarbejdet i forvejen er veludviklet fx i form af driftsoverenskomster, er det lettere at bygge ovenpå, så alles ressourcer inddrages og udnyttes bedst muligt,” siger Thomas Adelskov.
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL: Godt med lettere adgang til arbejdskraft udefra – vigtigt med fokus på integration i lokalsamfundet30.6.2025 11:48:35 CEST | Pressemeddelelse
KL bakker op om ny erhvervsordning, der skal gøre det lettere for danske arbejdspladser med overenskomst at rekruttere internationale medarbejdere. Samtidig understreger KL, at arbejdskraft udefra også skal integreres i lokalsamfundet.
KL: Kommissorium lægger de rette skinner til et nyt tilskuds- og udligningssystem17.6.2025 09:20:50 CEST | Pressemeddelelse
KL kvitterer for det nye kommissorium for Finansieringsudvalgets kommende arbejde med tilskuds- og udligningssystemet. Kommissoriet afspejler i høj grad de principper og hensyn, som en enig borgmesterkreds har spillet ind med.
Årets økonomiaftale fastholder sidste års sporskifte og giver mulighed for at udvikle velfærden27.5.2025 13:13:21 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiaftalen for 2026 er på plads. Der kommer flere penge til at løfte velfærden og bygge og renovere rammerne omkring den. Det er en fortsættelse af det ønske om at udvikle velfærden, der blev søsat ved sidste års økonomiaftale. Det er helt nødvendigt for at gøre vores samfund mere robust og skabe tryghed i hverdagen.
Aftale om udmøntningen af beskæftigelsesreformen er på plads21.5.2025 18:16:17 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen om, hvordan beskæftigelsesreformen skal udmøntes, får kommunerne bl.a. mere tid til at finde de planlagte besparelser på beskæftigelsesindsatsen, og samtidig afsættes der flere midler til at klæde medarbejderne på til at skulle arbejde på en ny måde.
Ny psykiatriaftale får ros fra KL: Et vigtigt skridt mod en bedre hverdag for flere børn, unge og voksne19.5.2025 11:08:51 CEST | Pressemeddelelse
I KL glæder formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek, sig over den nye politiske aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien. Særligt løftet af socialpsykiatrien og opbakningen til det lettilgængelige tilbud til børn og unge møder ros.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum