Årets økonomiaftale fastholder sidste års sporskifte og giver mulighed for at udvikle velfærden
27.5.2025 13:13:21 CEST | KL | Pressemeddelelse
Økonomiaftalen for 2026 er på plads. Der kommer flere penge til at løfte velfærden og bygge og renovere rammerne omkring den. Det er en fortsættelse af det ønske om at udvikle velfærden, der blev søsat ved sidste års økonomiaftale. Det er helt nødvendigt for at gøre vores samfund mere robust og skabe tryghed i hverdagen.
KL og regeringen er tirsdag blevet enige om en aftale om kommunernes økonomi for 2026.
Aftalen indeholder 3,5 mia. kr. mere til velfærd i 2026 end i 2025.
”Med årets aftale fortsætter vi det sporskifte, som vi lagde skinnerne til sidste år. Det har været vigtigt for os, at viljen til at investere i vores fælles velfærd står stærkt i aftalen. For det er vores velfærdssamfund, der gør, at vi hver dag kan gå på arbejde og bidrage til samfundet med tillid til, at der bliver passet godt på vores børn og ældre familiemedlemmer, mens vi er på job. At vi fortsætter sporskiftet betyder ikke, at alle problemer er løst, men det gør, at vi bliver på det rette spor, og at kommunerne samlet set kan fortsætte med at udvikle velfærden til gavn for borgerne og et trygt og sikkert samfund,” siger KL’s formand Martin Damm.
”Den usikre og ustabile verdenssituation har præget dette års økonomiforhandlinger. For det koster at skabe sikkerhed. Vi skal som samfund investere i forsvaret, men vi må ikke gå på kompromis med velfærden. For jo bedre vores velfærd er, desto større er vores robusthed. Gode skoler, daginstitutioner og plejehjem er med til at skabe tryghed i danskernes hverdag. Men de kommer ikke af sig selv. Det kræver investeringer, og det skaber denne økonomiaftale mulighed for,” siger KL’s næstformand Peter Rahbæk Juel.
En højere anlægsramme
Med aftalen får kommunerne mulighed for at bygge nyt og renovere for 22,3 mia. kr. i 2026. Det er 2 mia. kr. mere end i aftalen for 2025.
”De fysiske rammer omkring vores velfærd har stor betydning for den kvalitet, som borgerne oplever i mødet med fx skolen, børnehaven eller fritidstilbuddet. Vi har i de senere år skubbet både skolebyggerier, etablering af nye børnehaver og nødvendige renoveringer foran os. Derfor er vi glade for, at vi er blevet enige med regeringen om at løfte rammen for, hvor meget kommunerne må bygge og renovere for i 2026, så vi får bedre muligheder for at investere i velfærdens bygninger,” siger Martin Damm.
Mere forudsigelighed i kommunernes økonomi
KL har i forhandlingerne desuden haft fokus på at få skabt sikkerhed om kommunernes økonomi. Derfor er det aftalt, at det ekstraordinære finansieringstilskud på 1,8 mia. kr., som kommunerne fik sidste år, også gives i 2026. Derudover er der med aftalen sikret mere stabile rammer for ejendomsskatterne.
”Vi har de seneste år været vidne til en række uforudsigeligheder i den kommunale økonomi, som har stukket en kæp i hjulet på planlægningen i flere kommuner. Det har ført til lappeløsninger og stor usikkerhed om, hvilken økonomi man har til rådighed i den enkelte kommune. Med aftalen kender vi nu en stor del af spillepladen for næste år, og det giver mange kommuner den forudsigelighed og tryghed, der er brug for, når budgetterne skal lægges,” siger Peter Rahbæk Juel.
Øget fokus på cybersikkerhed
Det har fyldt meget i forhandlingerne, at vi som samfund står overfor en stadig mere kompleks cybertrussel.
Der er enighed om, at kommunerne senest 1. januar 2027 skal etablere 4-5 kommunale it-serviceorganisationer med geografisk udgangspunkt i de fire regioner. Her skal den basale it-drift så som servere og netværk mv. samles. Det skal både øge cybersikkerheden og give bedre forudsætninger for at rekruttere de rette it-specialistkompetencer. Det vil kræve en stor indsats at få etableret de nye enheder, og parterne vil have et stort fokus på at understøtte implementeringen.
Læs også
Forud for økonomiaftalen er der indgået tre aftaler med betydning for kommunernes økonomi.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Links
Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Nu starter økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen9.6.2026 14:50:32 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag starter årets økonomiforhandlinger. Forløbet bliver komprimeret, for det er vigtigt at få landet en aftale og et bloktilskud inden sommerferien, så kommunerne kender rammerne for den lokale budgetlægning.
Rokade blandt KL’s udvalgsformænd9.6.2026 09:44:37 CEST | Pressemeddelelse
Christina Krzyrosiak Hansen bliver ny formand for KL’s Klima-, Natur- og Planudvalg, mens Anders Winnerskjold bliver ny formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.
Godt, at ny regering har fokus på et sammenhængende Danmark2.6.2026 19:18:44 CEST | Pressemeddelelse
KL’s formand og næstformand hilser den nye regering velkommen og ser frem til at drøfte, hvordan regeringsgrundlagets mange ambitioner omsættes til konkret velfærd til gavn for borgerne.
Kommunerne har allerede leveret historiske resultater i den grønne trepart24.5.2026 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom opgaven er enorm og uden fortilfælde, er den grønne trepart kommet rigtig godt fra start, og der har været en massiv vilje til handling hos både kommuner, lokale treparter og lodsejere. Det viser en ny statusrapport fra KL.
KL og kommunerne vil styrke det lokale demokrati22.5.2026 07:00:32 CEST | Pressemeddelelse
Over de næste fire år vil KL sammen med kommunerne og en række aktører udvikle og gennemføre indsatser over hele landet, der sætter fokus på, hvorfor det lokale demokrati er så vigtigt, og hvordan vi i fællesskab kan gøre det endnu stærkere i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum