Københavnerborgmester efter udbrud med sydafrikansk variant i KBH NV: Bliv testet i weekenden
26.2.2021 17:18:23 CET | Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Pressemeddelelse
Alle borgere, som bor i det københavnske Nordvest-kvarter tæt på udbruddet med den sydafrikanske variant, modtager i dag eller i morgen en sms (kun private mobiltelefoner) med budskabet om at lade sig teste i weekenden og en opfordring om at blive hjemme, til de har fået svaret.
”Den sydafrikanske variant må for alt i verden ikke få lov til at sprede sig i København. Derfor er det nu helt afgørende, at borgerne i Nordvest viser samfundssind ved at lade sig teste hurtigst muligt, så vi kan stoppe spredningen med den meget smitsomme variant,” siger Sisse Marie Welling.
Opfordringen om at blive testet gælder særligt beboere i det område, der ligger i trekanten mellem Frederiksborgvej, Frederikssundsvej og Glasvej.
Allerede torsdag aften var kommunens Sundheds- og Omsorgsforvaltning sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed til stede i området, hvor man stemte dørklokker og opfordrede borgerne til at blive testet med det samme. Til det formål var der skaffet en podebil fra Testcenter Danmark.
”Vi bliver nødt til at reagere lynhurtigt. Og vi skal som kommune sikre, at alle modtager budskabet om at blive testet. Vi kommunikerer derfor også massivt til borgerne – vi annoncerer på sociale medier, stemmer dørklokker, smider flyers ind til dem, som ikke er hjemme, og vi sender helt ekstraordinært sms’er ud til beboerne i netop det område, hvor udbruddet er konstateret. Særligt dér er det vigtigt, at alle beboere får besked om at blive testet,” siger borgmesteren.
Den sydafrikanske variant vurderes af myndighederne som markant mere smitsom end den oprindelige variant. Der er også tegn på, at den er mindre følsom over for vaccine. Modsat den britiske variant, som i løbet af den seneste tid har spredt sig meget og nu er den dominerende i Danmark, er den sydafrikanske stadig forholdsvis sjælden her til lands. Det blev tidligere på ugen fra regeringen meldt ud, at der var konstateret 13 tilfælde i Danmark. Nu kan der altså lægges nogle flere til fra det københavnske Nordvest-udbrud.
Nye pop up teststeder denne weekend:
I denne weekend (27. og 28. februar) har regionen i samarbejde med Københavns Kommune åbnet to ekstra pop up-teststeder. Her kan man blive testet for COVID-19 uden tidsbestilling. Tilbuddet gælder alle borgere (fra 2 år), og testen foregår ved halspodning (PCR).
- Frederiksborgvej 20, 2400 København NV (NEXT-uddannelse København) åbent lørdag og søndag kl. 8-20
- Nørre Fælled Skole, Biskop Krags Vænge 7, 2100 København Ø (indgang via skolegården) åbent lørdag og søndag kl. 8-14.
Se alle pop up testcentre i København her kk.dk/coronatest
Nøgleord
Kontakter
Katrine Kirch KirkegaardPressekonsulent
Tlf:21273273lh6p@kk.dkInformation om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og OmsorgsforvaltningenRådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Ønske til nyt regeringsgrundlag: Gør Danmark til verdensmestre i demens2.6.2026 15:35:41 CEST | Pressemeddelelse
Med dannelsen af en ny regering ser det ud til, at der nu endelig bliver sat gang i en ny handlingsplan for demens. Det erfarer sundheds- og omsorgsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) fra Københavns Kommune. Han vil presse på for, at ambitionerne ryger helt til tops.
København dropper skumklude og sænker CO₂-udledning med 350 ton årligt2.6.2026 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
De klassiske engangsskumklude er i årevis blevet brugt flittigt af hjemmeplejen, i daginstitutioner, på botilbud og plejehjem i København. Men nu er de fortid. For de er lavet af plast, kan ikke genanvendes, og ender derfor i forbrændingen. Kommunen har en ’grønnere’ afløser klar.
Nu åbner Omsorgstelefonen, som skal øge trygheden i Københavns ældrepleje1.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kl. 9 kan københavnere ringe til Omsorgstelefonen, hvis de er bekymrede over den pleje og omsorg, som bliver ydet i hjemmeplejen, sygeplejen eller på plejehjem. Målgruppen for Omsorgstelefonen er både borgere, pårørende og kommunens medarbejdere.
Madklubber på plejehjem forebygger ensomhed hos ældre1.6.2026 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Fællesskab om måltider i madklubber kan forebygge ensomhed blandt beboere på plejehjem. Det viser erfaringer fra et forskningsprojekt, der er blevet til en ny håndbog. Den kan plejehjem landet rundt bruge til at skabe egne madklubber
København styrker demensindsats – bl.a. med højskoleophold til unge pårørende5.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange københavnere lever i dag med demens tæt inde på livet, og antallet af demenstilfælde er stigende. Derfor har politikerne i Københavns Kommune vedtaget en samlet ’Demenspakke’ til 5,8 mio. kr., som skal styrke indsatsen for mennesker med demens og deres pårørende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum