Kvisten

København får kvindetræf for seksuelt misbrugte kvinder

Del

Kvindetræf er et nyt, åbent, anonymt og uforpligtende tilbud til kvinder i hovedstadsområdet, der har senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen.

Tine Jeilsø (t.v.) og Katja Braga er tovholdere for Kvistens kvindetræf i København.
Tine Jeilsø (t.v.) og Katja Braga er tovholdere for Kvistens kvindetræf i København.

Kvindetræffet i København er blot det andet på Sjælland, og det er planen, at kvindetræf med tiden skal udbredes til flere danske byer.

Kvistens kvindetræf er et tilbud, hvor kvinderne kan møde ligesindede i et trygt og åbent rum, og hvor der ikke er adgang for mænd. Det nye tilbud bygger videre på gode erfaringer fra Kvistens første kvindetræf, der startede i Nørresundby i juni 2021. Kvisten har i januar 2022 åbnet kvindetræf i Køge, i Herning i februar, og i april åbner også et kvindetræf i Viborg. Kvisten har også holdt træf for mænd i Lyngby, Aarhus og online gennem de seneste to år.

Det nye kvindetræf i København starter tirsdag 22. marts 2022 kl. 17.00-19.00, og det fortsætter herefter samme tidspunkt på tirsdage i lige uger. Det foregår hver gang i Kvistens lokaler i Lygten 2, 2400 København NV.

Kvistens kvindetræf er et åbent, anonymt og uforpligtende tilbud uden krav om tilmelding. Tovholdere er Tine Jeilsø, der er frivillig i Kvistens Taskforce, og som selv har oplevet senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, og Katja Braga, som er psykoterapeut og frivillig i Kvisten.

Tine Jeilsø, fortæller:

- Jeg glæder mig til at facilitere et trygt rum, hvor kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug, kan møde andre med samme baggrund. Det at blive forstået og spejlet er en vigtig del af at komme ud af den ensomhed, vi ofte bærer på. At kunne stå ved sig selv og tage ansvar for sin egen heling af de oplevelser, man har med sig, ser jeg som et vigtigt skridt på vejen til et godt voksenliv. Netop derfor er Kvistens arbejde så vigtigt.

Katja Braga understreger, at kvindetræffet ikke må forveksles med terapi:

- Kvisten har desværre ventetid for kvinder til at komme i behandling. Derfor kan kvindetræffet være en god mulighed for at få støtte fra ligesindede, mens man venter. Man kan også bruge kvindetræffet til at blive afklaret, ved at lytte til andres erfaringer, om man ønsker at gå i behandling. Eller det kan være, at man bare har behov for et netværk, hvor deltagerne forstår, hvad det vil sige at leve med senfølger efter seksuelle overgreb.

Hvad er senfølger efter seksuelle overgreb?

’Senfølger’ er et samlende begreb for de komplekse sociale, mentale, psykiske og fysiske vanskeligheder og lidelser, som opstår hos 60-80 pct. af alle, der har været udsat for seksuelle overgreb i deres barndom og ungdom. Senfølgerne opstår blandt andet, når de traumatiske oplevelser presser sig frem i bevidstheden, efter at man i mange år har forsøgt at fortrænge overgrebene.

Nøgleord

Kontakter

Inge RamsingKommunikationskonsulent

Uddannet journalist 1991, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Medlem af Dansk Journalistforbund.

Tlf:93636865inge@kvistene.dk

Billeder

Tine Jeilsø (t.v.) og Katja Braga er tovholdere for Kvistens kvindetræf i København.
Tine Jeilsø (t.v.) og Katja Braga er tovholdere for Kvistens kvindetræf i København.
Download
Psykoterapeut og frivillig i Kvisten, Katja Braga, er tovholder for kvindetræf i Købehavn.
Psykoterapeut og frivillig i Kvisten, Katja Braga, er tovholder for kvindetræf i Købehavn.
Download
Tine Jeilsø er tovholder for Kvistens kvindetræf i København.
Tine Jeilsø er tovholder for Kvistens kvindetræf i København.
Download
Download

Links

Information om Kvisten

Kvisten
Kvisten
Baldersvej 10
8850 Bjerringbro

88 44 81 40http://Baldersvej 10

Kvisten er en frivillig social organisation, som hjælper voksne kvinder og mænd over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb som barn og ung. 60-80 procent af ofre for seksuelle overgreb i barndom og ungdom oplever alvorlige senfølger i form af komplekse sociale problemer, misbrug og psykiske lidelser.

Hjælpen er tæt på i hele Danmark:

  • Gratis individuel eller gruppeterapi og telefonrådgivning
  • Rådgivning og støtte til pårørende
  • Informationsmøder og sparring til fagfolk i f.eks. jobcentre, psykiatri og misbrugsbehandling som alle møder ofrene i deres arbejde.
  • Gratis, anonyme og uforpligtende mande- og kvindetræf i flere byer.

Psykoterapien varetages af frivillige med en godkendt uddannelse som enten psykoterapeut eller psykolog med specialisering i psykoterapi.

Kvisten løfter en væsentlig samfundsopgave med at give psykoterapeutisk behandling til ofre for seksuelle overgreb. Hos Kvisten får de bearbejdet de oplevelser og dybe traumer, som stammer fra overgrebene, og de genvinder fodfæstet i tilværelsen og opnår større livskvalitet.

Kvisten modtog Tine Bryld Prisen i 2015.

Følg pressemeddelelser fra Kvisten

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kvisten

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum