Kvisten

"Jeg må gerne være i verden, som jeg er!"

Del
Fem mænd vil i ny bog gøre fagpersoner i kommuner, psykiatri, almen praksis og kriminalforsorgen klogere på senfølger af seksuelle overgreb.

"Der er et håb - fortællinger om en særlig indsats for mænd med senfølger efter seksuelle overgreb" af Kvisten og Inge Ramsing.

152 mænd fra 49 forskellige kommuner har i 2017-2020 fået hjælp i Kvisten til at bearbejde traumatiske oplevelser med seksuelle overgreb i deres barndom og ungdom. Det har været muligt i kraft af, at Kvisten i 2017-2020 modtog driftsmidler fra Folketingets satspulje til en særlig indsats for mænd. Det er resultater af denne indsats, som denne bog handler om.

Det er samtidig resultater, som betyder, at Kvisten er tænkt ind som sparringspartner i regeringens nye ”Handlingsplan til styrket indsats til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen”, som blev offentliggjort 4. juni 2021.

I bogen "Der er et håb" møder læseren fem af mændene - Niels, Malte, Anders, Lars og Hans - der fortæller deres historie, om deres oplevelser med at gå i gruppeterapi i Kvistens mandegrupper, og hvilken forandring det har skabt for dem. Der ér nemlig et håb om at få det bedre, selvom man har været udsat for noget så uhyrligt grænseoverskridende som seksuelle overgreb tidligt i livet og slås med voldsomme senfølger af det.

Psykoterapeut og rådgiver i Kvisten, Henrik Buskov, fortæller i bogen enkelt og letforståeligt om den proces, som mændene gennemgår fra de starter i mandegruppen, og til de er klar til at sige farvel til den igen, og hvad der er på spil, når man har været udsat for seksuelle overgreb.

Jonas Lohmann Mikkelsen fra Ørum v. Viborg og Kurt Kyed fra Randers er medlemmer af Kvistens Taskforce. I bogen fortæller de om at stå offentligt frem med deres historie om senfølger og seksuelle overgreb og på den måde være med til at opspore mænd (og kvinder), der har været udsat for seksuelle overgreb og vise, at der er hjælp at få.

Bogen er samtidig krydret med fakta om resultater af Kvistens arbejde med at give psykoterapi til mænd, individuelt og i grupper. Tilgangen er, at det er traumerne fra overgrebene, som er selve årsagen til de komplekse sociale, mentale, psykiske og fysiske problemer, senfølger og skader, som både mænd og kvinder slås med i årevis.

Mændene og Kvisten håber inderligt, at fagprofessionelle i social- og behandlingspsykiatri, rusmiddelbehandling, jobcentre, børn og familieafdelinger, almen praksis og kriminalforsorgen, opholdssteder mm., vil bruge bogen som afsæt til at blive klogere på de mænd og kvinder med senfølger efter seksuelle overgreb, som I møder i jeres arbejde. 
På den måde bidrager I til at disse mennesker kan møde forståelse og få adgang til mere specialiseret hjælp, end mange af dem oplever i dag.

Cases:
Jonas Lohmann Mikkelsen, frivillig i Kvistens Taskforce, har selv været i mandegruppe i Kvisten.
Kurt Kyed, tovholder for Kvistens Taskforce og Mandetræf, bestyrelsesmedlem i Kvisten.

BEMÆRK: "Der er et håb" er vedhæftet som e-bog med aktive links er udelukkende til redaktionel brug.
Link til information om og bestilling af bogen må deles i jeres medie (se nedenfor).

Nøgleord

Kontakter

Inge RamsingKommunikationskonsulent

Uddannet journalist 1991, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Medlem af Dansk Journalistforbund.

Tlf:93636865inge@kvistene.dk

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Information om Kvisten

Kvisten
Kvisten
Torvegade 11, 1.th.
8850 Bjerringbro

88 44 81 40http://www.kvistene.dk

Kvisten er en landsdækkende social organisation, der hjælper voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i deres barn- eller ungdom, til at opnå bedre livskvalitet. Gennem terapiforløb ledt an af de mere end 80 frivillige psykoterapeuter og psykologer, behandler Kvisten årligt mere end 400 senfølgerramte og deres pårørende.

I Kvisten arbejder vi for, at ingen skal kæmpe alene med følgerne fra et seksuelt overgreb. Derfor rejser vi gerne en dialog om senfølger til åbne oplæg og agerer vært for træf i hele landet, så alle senfølgerramte ofre for seksuelle overgreb kan modtage den relevante behandling.

Hvis du har spørgsmål til terapi eller brug for information om Kvisten, er du mere end velkommen til at kontakte os på tlf. 88 44 81 40.

Følg pressemeddelelser fra Kvisten

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kvisten

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye