”Jeg er blevet et menneske”

"Der er et håb - Fortællinger om en særlig indsats for mænd med senfølger efter seksuelle overgreb" af Kvisten og Inge Ramsing.
152 mænd fra 49 forskellige kommuner har i 2017-2020 fået hjælp i Kvisten til at bearbejde traumatiske oplevelser med seksuelle overgreb i deres barndom og ungdom. Det har været muligt i kraft af, at Kvisten i 2017-2020 modtog driftsmidler fra Folketingets satspulje til en særlig indsats for mænd. Det er resultater af denne indsats, som denne bog handler om.
Det er samtidig resultater, som betyder, at Kvisten nu er tænkt ind som sparringspartner i regeringens nye ”Handlingsplan til styrket indsats til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen”, som blev offentliggjort 4. juni 2021.
I bogen "Der er et håb" møder læseren fem af mændene - Niels, Malte, Anders, Lars og Hans - der fortæller deres historie, om deres oplevelser med at gå i gruppeterapi i Kvistens mandegrupper, og hvilken forandring det har skabt for dem. Der ér nemlig et håb om at få det bedre, selvom man har været udsat for noget så uhyrligt og grænseoverskridende som seksuelle overgreb tidligt i livet og slås med voldsomme senfølger af det.
Psykoterapeut og rådgiver i Kvisten, Henrik Buskov, fortæller i bogen enkelt og letforståeligt om den proces, som mændene gennemgår fra de starter i mandegruppen, og til de er klar til at sige farvel til den igen, og hvad der er på spil, når man har været udsat for seksuelle overgreb.
Jonas Lohmann Mikkelsen fra Ørum v. Viborg og Kurt Kyed fra Randers er medlemmer af Kvistens Taskforce. I bogen fortæller de om at stå offentligt frem med deres historie om senfølger og seksuelle overgreb og på den måde være med til at opspore mænd (og kvinder), der har været udsat for seksuelle overgreb og vise, at der ér hjælp at få.
Bogen er samtidig krydret med fakta om resultater af Kvistens arbejde med at give psykoterapi til mænd, individuelt og i grupper. Tilgangen er, at det er traumerne fra overgrebene, som er selve årsagen tilde komplekse sociale, mentale og psykiske problemer, som både mænd og kvinder slås med i årevis, og som under et kaldes senfølger.
Mændene og Kvisten håber inderligt, at I vil bruge bogen som afsæt til at behandle emnet redaktionelt. På den måde bidrager I til at aflive de nedbrydende tabuer og myter, der florerer om mænd, som har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen.
Cases:
Jonas Lohmann Mikkelsen (31), frivillig i Kvistens Taskforce, har selv været i mandegruppe i Kvisten.
Kurt Kyed (67), tovholder for Kvistens Taskforce og Mandetræf.
BEMÆRK: "Der er et håb..." er vedhæftet som e-bog - udelukkende til redaktionelt brug. Ved bestilling af bogen, skal linket bruges.
Nøgleord
Kontakter
Inge RamsingKommunikationskonsulent
Uddannet journalist 1991, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Medlem af Dansk Journalistforbund.
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Kvisten
Kvisten er en landsdækkende social organisation, der hjælper voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i deres barn- eller ungdom, til at opnå bedre livskvalitet. Gennem terapiforløb ledt an af de mere end 80 frivillige psykoterapeuter og psykologer, behandler Kvisten årligt mere end 400 senfølgerramte og deres pårørende.
I Kvisten arbejder vi for, at ingen skal kæmpe alene med følgerne fra et seksuelt overgreb. Derfor rejser vi gerne en dialog om senfølger til åbne oplæg og agerer vært for træf i hele landet, så alle senfølgerramte ofre for seksuelle overgreb kan modtage den relevante behandling.
Hvis du har spørgsmål til terapi eller brug for information om Kvisten, er du mere end velkommen til at kontakte os på tlf. 88 44 81 40.
Følg pressemeddelelser fra Kvisten
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kvisten
Sugardating vokser blandt unge – fagfolk kræver handling21.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge navigerer på egen hånd i et risikofyldt seksuelt grænseland, hvor nøgenfotos og intimitet i stigende grad veksles for materielle goder. Adfærden risikerer at skade de unges trivsel.
Kvistens Taskforce holder oplæg i Hadsten1.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. oktober kan du høre oplæg om livet med senfølger efter en barndom præget af seksuelle overgreb. Kvistens Taskforce inviterer til gratis oplæg i Hadsten Kulturhus Sløjfen.
Ornella gik 2,5 tusind kilometer for at lægge fortiden bag sig25.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Italienskfødte Ornella bar den tunge bagage med seksuelle barndomstraumer hele vejen fra København til Napoli. Nu kan intet stoppe hende.
En ørkenvandring i psykiatrien endte godt hos Kvisten3.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nelly er en af de mange voksne, der kæmper imod traumer forårsaget af seksuelle overgreb i opvæksten. I Kvisten kommer mennesket før journalen, og det gjorde en stor forskel for hendes bedring.
Et uvurderligt samarbejde fortsætter: Gavner mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb22.8.2024 08:46:50 CEST | Pressemeddelelse
Kvisten modtager bevilling fra Poul Due Jensens Fond frem til 2027. Donationen betyder, at hjælpen til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb, kan fortsætte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum