ISS Danmark

ISS Danmark styrker ledelsen med ny CFO fra egne rækker

Del

ISS Danmark styrker ledelsen med ny CFO fra egne rækker  

Det bliver 38-årige Martin Kjær Hansen, der bliver ny CFO i ISS Danmark. Han kommer fra en række ledende stillinger indenfor finans i ISS Group. Samtidig bliver Martin Kjær Hansen en del af direktionen og landeledelsen i ISS Danmark.

Servicevirksomheden ISS styrker direktionen og landeledelsen i den danske del af ISS med tiltrædelsen af Martin Kjær Hansen, som netop er begyndt som ny CFO for den danske forretning.

"Jeg er både stolt og begejstret for den tillid jeg er blevet vist med tildelingen af ansvaret som CFO for ISS Danmark – en af Danmarks største private arbejdspladser, hvor mere end 6.000 medarbejdere leverer serviceoplevelser mange kunder på tværs af landet. Jeg ser meget frem til, at jeg sammen med alle disse dygtige kolleger kan være med til at gøre ISS Danmark til en endnu stærkere og bedre forretning, integrere vores strategi, OneISS, yderligere i organisationen og herigennem udløse det fulde potentiale for virksomheden,” siger Martin Kjær Hansen.

”Jeg er utrolig glad for, at vi nu har fundet en ny CFO. Med Martin Kjær Hansen får vi en dygtig og kompetent CFO med et stort kendskab til ISS og vores forretning. Jeg er sikker på, at han vil fortsætte det stærke fokus på at sikre en robust forretning og bidrage til at sikre yderligere vækst for ISS Danmark,” siger Christian Lindskov Alsø, administrerende direktør i ISS Danmark.

Martin Kjær Hansen kom til ISS fra Jyske Bank i 2012 for at spille en central rolle i ISS’ børsnotering i 2014, hvorefter han i en årrække varetog rollen som Head of Investor Relations i ISS Group.

Indenfor de senere år har Martin Kjær Hansen været Head of Group Finance Operations og før det Head of Group Business & Central Finance i ISS, og har været med til at integrere den finansielle del af ISS’ nye strategi, OneISS, på tværs af ISS globale organisation.

Martin Kjær Hansen tiltræder den 1. august i sin nye rolle som CFO i ISS Danmark.

Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye