Intervare uenig med politisk flertal i Københavns Kommune

Del
Intervare tager skarpt afstand fra det, selskabet kalder en ren politisk og ikke faktuel og juridisk funderet beslutning, hvor et flertal af politikere i Københavns Kommune i går aftes valgte at pålægge Intervare, der gennem de seneste 20 år har stået for udbringning af dagligvarer til ældre og udsatte borgere i Københavns Kommune, dagbøder samt tilbageholdelse af de månedlige betalinger.

Sådan lyder det fra Intervares kommercielle direktør Mikkel Pilemand efter et flertal med Socialdemokratiet og SF i spidsen i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation i går valgte at gå økonomisk efter Intervare i sagen, hvor Københavns Kommune og Intervare er uenige om, hvorvidt Intervare opfylder kommunens arbejdsklausul. Uenigheden består i, at Københavns Kommune nu pludselig mener, at arbejdsklausulen også skal omfatte ejerne af de transportvirksomheder, som Intervare i dag har aftaler med om at køre dagligvarer ud til kommunens borgere. Intervare mener derimod, at ejerne, som er selvstændige erhvervsdrivende, ikke er omfattet af arbejdsklausulen.

"Vi er helt uenige i den afgørelse, det politiske flertal har truffet. Sagen har principiel betydning for både Intervare og en række andre private leverandører til det kommunale Danmark. Vi vil derfor nu afvente, at vi får udlagt det politiske flertals beslutning i en formel og juridisk gældende version fra Københavns Kommune. Herefter vil vi tage endelig stilling til, hvad vi så gør," siger Mikkel Pilemand.

Ingen ældre skal lades i stikken
Han fortæller, at Intervare - trods truslerne om økonomiske sanktioner - ingen planer har om at stoppe kontrakten med Københavns Kommune før den udløber om godt seks måneder.

"Vi har ansvaret for at bringe dagligvarer ud til over 2000 ældre og udsatte borgere i Københavns Kommune. Dem lader vi ikke i stikken. Så vi går nu efter at finde en model, hvor vi gennemfører det løsningsforslag, vi har lagt frem for Københavns Kommune. Forslaget betyder, at det i fremtiden bliver nogle større transportvirksomheder, som skal stå for udbringningen af varer," siger Mikkel Pilemand og fortsætter:

"Vores tilbud til Københavns Kommune skal på ingen måder ses som en anerkendelse af Københavns Kommunes synspunkt om, at vi har overtrådt arbejdsklausulen, hvilket vi klart fastholder, at vi ikke har, men mere som udtryk for, at vi gerne vil skabe tryghed for de flere tusinde borgere, vi hjælper med indkøb hver uge. Samtidig med, at vi gennemfører dette forslag, vil vi overveje de juridiske og retlige skridt, der skal til, for at vi kan få uenigheden i sagen afgjort ved en domstol. Vi vil naturligvis kræve at få udbetalt eksempelvis tilbageholdte betalinger."

20 års tillidsfuldt samarbejde
"Vi har gennem 20 år haft og har fortsat et godt og tillidsfuldt samarbejde med en række af landets kommuner. I alle årene har Intervare anvendt transportvirksomheder til distribution af de dagligvarer, som vi pakker til visiterede borgere. Ingen kommuner - heller ikke Københavns Kommune - har anfægtet dette gennem årene. Københavns Kommune har sågar bedt os om at udfylde et skema med navnene, adresser, CVR.nr. osv. på de transportvirksomheder vi bruger som underleverandører til udbringningen af varerne, hvorfor det er meget mærkeligt at Københavns Kommune pludselig påstår, at ejerne af disse virksomheder ikke er at betragte som selvstændige erhvervsdrivende. En lang række kommuner, hvoraf flere har været bistået af uvildige revisionsfirmaer, har allerede afsluttet deres omfattende gennemgang af Intervare med den konklusion, at Intervare til fulde opfylder arbejdsklausulerne, og det er vi sikre på, også vil være tilfældet, når der falder en endelig afgørelse i sagen med Københavns Kommune," siger Mikkel Pilemand. 

Ingen social dumping
Han forklarer samtidig, at de selvstændige transportvirksomheder, som kører for Intervare, kører under både gode og ordnede forhold. Derfor kalder Mikkel Pilemand det helt urimeligt, at Intervare er blevet beskyldt for social dumping af nogle politikere.

"Fakta er, at de transportvirksomheder, der forestår udbringningen af varerne til borgerne i Københavns Kommune, har et overskud på ca. 45.000 kr. om måneden til at dække ejerens løn ved et gennemsnitligt timeforbrug per uge på ca. 45 timer, hvorfor de er sikret en god betaling for det stykke arbejde, de udfører. En betaling, der i øvrigt er højere, end en ansat chauffør ville få i løn efter gældende overenskomster. Så der er på ingen måde tale om social dumping. Det er en helt grundløs og urimelig beskyldning, som ingen hold har i virkeligheden," siger Mikkel Pilemand.

Kontakter

Information om Nemlig.com

Nemlig.com
Nemlig.com
Banemarksvej 58
2605 Brøndby

https://nemlig.com

nemlig.com er Danmarks største onlinesupermarked, der hver dag leverer dagligvarer og måltidskasser direkte til døren for tusindvis af danskere. Mere end 4 ud af 5 husstande kan i dag modtage dagligvarer og måltidskasser fra nemlig.com.

Med over 9.000 unikke varenumre og et stort sortiment af økologi tilbyder nemlig.com et bredt udvalg af dagligvarer til hverdagen, og med over 25 unikke gård- og specialbutikker er det også muligt at finde delikatesser fra bl.a. Slagter Lund, Lagkaghuset, A.C. Perch’s Thehandel og mange flere på nemlig.com.

På nemlig.com finder du også dagligvarer til den helt rigtige pris.Hver uge prismatcher nemlig.com mere end 1800 varer mod Rema 1000. Det er med til at gøre nemlig.com til Danmarks billigste onlinesupermarked, og nemlig.com har vundet førstepladsen i to pristjek blandt landets onlinesupermarkeder foretaget af henholdsvis Politiken og BT i foråret 2021.


----
Intervare A/S har mere end 20 års erfaring med levering af dagligvarer til visiterede borgere. Vi samarbejder pt. med mere end 40 kommuner landet over og servicerer ca. 8.000 borgere hver uge. Intervare A/S er moderselskab til nemlig.com. 

Følg pressemeddelelser fra Nemlig.com

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nemlig.com

Nemlig øger omsætning i nyt regnskab30.1.2024 08:08:01 CET | Pressemeddelelse

Nemlig er tilbage i vækst, og virksomheden har i det netop afsluttede finansår 2022/23 øget omsætningen til 2,51 mia. kr., hvilket er en stigning på 30 mio. kr. i forhold til sidste finansår. Omsætningsvæksten på helåret blev sikret i finansårets sidste fem måneder fra marts til juli med en gennemsnitlig vækst på 20%. En tendens der er fortsat ind i det nye finansår 2023/24, der startede i august 2023 og derfor tegner godt for dette år.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye