Københavns Kommune og Intervare indgår forlig
Københavns Kommune og Intervare sætter nu et punktum for den strid, der førte til et ophør af samarbejdet mellem parterne i marts 2022.
Siden samarbejdet ophørte, har Intervare og datterselskabet nemlig.com tegnet overenskomst med 3F på transportområdet, og nu har Københavns Kommune også indgået et forlig med Intervare om de økonomiske udeståender, der var mellem parterne.
Stefan Plenge, der er administrerende direktør i Intervare, er tilfreds med det indgåede forlig.
” Nu lægger vi denne strid med Københavns Kommune bag os, og jeg er sikker på, at vi igen i fremtiden kan få et godt og konstruktivt samarbejde. Det er ingen hemmelighed, at jeg også er glad for den overenskomst, som vi har indgået med 3F på transportområdet og som dækker både Intervare og nemlig.com.” siger den administrerende direktør i Intervare.
Dermed kan Intervare i lighed med andre aktører nu byde ind på opgaven med at levere dagligvarer til visiterede borgere i Københavns Kommune under vilkårene i det eksisterende udbud.
Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) udtaler:
”Intervare har indgået overenskomst med 3F, og vi har indgået forlig med Intervare om de økonomiske udeståender. Begge dele var forudsætninger for, at Intervare igen kan blive leverandør til os i Københavns Kommune. Det håber jeg, at de bliver igen, for på trods af de uenigheder, vi har haft, har Intervare leveret dagligvarer til ældre og sårbare københavnere i 20 år”, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).
Københavns Kommunes socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) udtaler:
”Vi skal sikre, at Københavns Kommune kun samarbejder med virksomheder, hvor de ansatte har ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er en rettesnor, som vi ikke skal eller må gå på kompromis med. Derfor er jeg også glad for, at Intervare har indgået en aftale med 3F, som sikrer chaufførernes ordentlige løn- og arbejdsvilkår,” siger Karina Vestergård Madsen (Ø).
Stefan Plenge supplerer:
”Jeg er helt enig i, at vi nu trækker en streg i sandet og ser fremad. Og uden at love for meget, kan jeg da sige, at vi selvfølgelig vil kigge grundigt på mulighederne for igen at påtage os opgaven. Vi har leveret i Københavns Kommune i mere end 20 år, så det kan da sagtens være, at det bliver til 20 mere,” siger Stefan Plenge.
Kontakter
Cathrina DybdahlUlveman & Børsting
Tlf:51767292cd@ulvemanborsting.comOm nemlig.com
nemlig.com er Danmarks største onlinesupermarked, der hver dag leverer dagligvarer og måltidskasser direkte til døren for tusindvis af danskere. Mere end 4 ud af 5 husstande kan i dag modtage dagligvarer og måltidskasser fra nemlig.com.
Med over 9.000 unikke varenumre og et stort sortiment af økologi tilbyder nemlig.com et bredt udvalg af dagligvarer til hverdagen, og med over 25 unikke gård- og specialbutikker er det også muligt at finde delikatesser fra bl.a. Slagter Lund, Lagkaghuset, A.C. Perch’s Thehandel og mange flere på nemlig.com.
På nemlig.com finder du også dagligvarer til den helt rigtige pris.Hver uge prismatcher nemlig.com mere end 1800 varer mod Rema 1000. Det er med til at gøre nemlig.com til Danmarks billigste onlinesupermarked, og nemlig.com har vundet førstepladsen i to pristjek blandt landets onlinesupermarkeder foretaget af henholdsvis Politiken og BT i foråret 2021.
----
Intervare A/S har mere end 20 års erfaring med levering af dagligvarer til visiterede borgere. Vi samarbejder pt. med mere end 40 kommuner landet over og servicerer ca. 8.000 borgere hver uge. Intervare A/S er moderselskab til nemlig.com.
Følg pressemeddelelser fra Nemlig.com
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nemlig.com
Nemlig kåret som Årets Plantebaserede Supermarked af Dansk Vegetarisk Forening27.11.2024 06:48:44 CET | Pressemeddelelse
Nemlig vinder den prestigefyldte pris som Årets Plantebaserede Supermarked grundet et stort og målrettet fokus på det plantebaserede sortiment.
Nemlig øger omsætning i nyt regnskab30.1.2024 08:08:01 CET | Pressemeddelelse
Nemlig er tilbage i vækst, og virksomheden har i det netop afsluttede finansår 2022/23 øget omsætningen til 2,51 mia. kr., hvilket er en stigning på 30 mio. kr. i forhold til sidste finansår. Omsætningsvæksten på helåret blev sikret i finansårets sidste fem måneder fra marts til juli med en gennemsnitlig vækst på 20%. En tendens der er fortsat ind i det nye finansår 2023/24, der startede i august 2023 og derfor tegner godt for dette år.
Nemligs moderselskab Intervare genoptager samarbejdet med Københavns Kommune27.11.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nemligs moderselskab Intervare starter i dag d. 27. november igen op med at levere dagligvarer til Københavns Kommunes visitere borgere.
Nemlig er tilbage i vækst og samler driften i Brøndby26.10.2023 10:55:59 CEST | Pressemeddelelse
Der er igen kommet gang i salget af dagligvarer hos onlinesupermarkedet Nemlig, der det meste af 2023 har oplevet en vækst på over 20% sammenlignet med sidste år. Størstedelen af denne vækst ligger på Sjælland, og derfor samler Nemlig nu atter alle aktiviteter omkring pakning af kundeordrer i det store varehus i Brøndby, der fremadrettet vil servicere hele Danmark.
Vinder pristjek: Nemlig.com er billigere end alle andre på dagligvaremarkedet27.3.2023 08:45:45 CEST | Pressemeddelelse
I B.T.’s nye, store pristjek er der ingen tvivl: Nemlig.com er billigst på hele det danske dagligvaremarked og slår samtlige fysiske dagligvarekæder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum