Nemligs moderselskab Intervare genoptager samarbejdet med Københavns Kommune
Nemligs moderselskab Intervare starter i dag d. 27. november igen op med at levere dagligvarer til Københavns Kommunes visitere borgere.
I juni måned indgik Intervare og Københavns kommune et forlig, hvormed parterne satte et punktum for den strid, der førte til samarbejdets ophør i marts 2022. Efter forliget er Intervare af flere politikere og borgere blevet opfordret til at indgå en ny aftale med kommunen omkring levering af dagligvarer til de visiterede borgere, hvilket har ført til en ny indgået aftale mellem parterne, der strækker sig flere år frem.
”Vi er glade for, at vi nu genoptager samarbejdet med Københavns Kommune omkring levering af dagligvarer til de visiterede borgere. Vi har en helt særlig historik med Københavns Kommune, da kommunen var den første af landets kommuner, der udliciterede dagligvareindkøb til visiterede borgere til Intervare tilbage i 2001, hvorefter vi samarbejdede i over 20 gode år. Nu ser vi frem til at tage hul på et nyt kapitel med en ny flerårig aftale, og vi glæder os rigtig meget til at komme ud og besøge de flere hundrede borgere, der allerede fra opstarten har valgt Intervare som deres fremtidige supermarked, hvoraf en stor del er tidligere Intervare kunder, som har glædet sig til, at vi kom tilbage,” fortæller administrerende direktør i Intervare, Stefan Plenge.
Intervare samarbejder i dag med 43 kommuner landet over og servicerer derigennem flere tusinde visiterede borgere med levering af dagligvarer til hoveddøren.
Kontakter
Presseafdeling, nemlig.com
Tlf:88322626presse@nemlig.comOm nemlig.com
nemlig.com er Danmarks største onlinesupermarked, der hver dag leverer dagligvarer og måltidskasser direkte til døren for tusindvis af danskere. Mere end 4 ud af 5 husstande kan i dag modtage dagligvarer og måltidskasser fra nemlig.com.
Med over 9.000 unikke varenumre og et stort sortiment af økologi tilbyder nemlig.com et bredt udvalg af dagligvarer til hverdagen, og med over 25 unikke gård- og specialbutikker er det også muligt at finde delikatesser fra bl.a. Slagter Lund, Lagkaghuset, A.C. Perch’s Thehandel og mange flere på nemlig.com.
På nemlig.com finder du også dagligvarer til den helt rigtige pris.Hver uge prismatcher nemlig.com mere end 1800 varer mod Rema 1000. Det er med til at gøre nemlig.com til Danmarks billigste onlinesupermarked, og nemlig.com har vundet førstepladsen i to pristjek blandt landets onlinesupermarkeder foretaget af henholdsvis Politiken og BT i foråret 2021.
----
Intervare A/S har mere end 20 års erfaring med levering af dagligvarer til visiterede borgere. Vi samarbejder pt. med mere end 40 kommuner landet over og servicerer ca. 8.000 borgere hver uge. Intervare A/S er moderselskab til nemlig.com.
Følg pressemeddelelser fra Nemlig.com
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nemlig.com
Nemlig vækster 9% i nyt regnskab5.12.2024 07:17:21 CET | Pressemeddelelse
I det netop offentliggjorte regnskab for finansåret 2023/24 har Nemlig øget omsætningen til 2,73 mia. kr., svarende til en vækst på 219 mio. kr. Stigningen i omsætningen og en fokuseret indsats for at øge lønsomheden har yderligere resulteret i et overskud på 1,4 mio. kr. på det justerede EBITDA mod et minus på 168,5 mio. kr. i sidste finansår - en forbedring på 170 mio. kr.
Nemlig kåret som Årets Plantebaserede Supermarked af Dansk Vegetarisk Forening27.11.2024 06:48:44 CET | Pressemeddelelse
Nemlig vinder den prestigefyldte pris som Årets Plantebaserede Supermarked grundet et stort og målrettet fokus på det plantebaserede sortiment.
Nemlig øger omsætning i nyt regnskab30.1.2024 08:08:01 CET | Pressemeddelelse
Nemlig er tilbage i vækst, og virksomheden har i det netop afsluttede finansår 2022/23 øget omsætningen til 2,51 mia. kr., hvilket er en stigning på 30 mio. kr. i forhold til sidste finansår. Omsætningsvæksten på helåret blev sikret i finansårets sidste fem måneder fra marts til juli med en gennemsnitlig vækst på 20%. En tendens der er fortsat ind i det nye finansår 2023/24, der startede i august 2023 og derfor tegner godt for dette år.
Nemlig er tilbage i vækst og samler driften i Brøndby26.10.2023 10:55:59 CEST | Pressemeddelelse
Der er igen kommet gang i salget af dagligvarer hos onlinesupermarkedet Nemlig, der det meste af 2023 har oplevet en vækst på over 20% sammenlignet med sidste år. Størstedelen af denne vækst ligger på Sjælland, og derfor samler Nemlig nu atter alle aktiviteter omkring pakning af kundeordrer i det store varehus i Brøndby, der fremadrettet vil servicere hele Danmark.
Københavns Kommune og Intervare indgår forlig26.6.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Intervare sætter nu et punktum for den strid, der førte til et ophør af samarbejdet mellem parterne i marts 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum