If står styrket i usikre tider og leverer stærkt resultat

Det blev et alt andet end normalt år. Begyndelsen af 2022 var påvirket af fortsatte corona-restriktioner, men det blev Ruslands krig i Ukraine og konsekvenserne i form af inflation, høje renter, energiprisernes himmelflugt og en begyndende lavkonjunktur, der kom til at præge året.
- Vi så frem til en "ny normal". I stedet blev året usædvanligt turbulent og usikkert. Men If håndterer usikkerhed godt, og det er i turbulente tider, at værdien af forsikring bliver allermest tydelig. If kom stærkt ud af pandemien og blev yderligere styrket i løbet af 2022, siger Ifs koncernchef Morten Thorsrud.
If vokser i alle lande og på alle forretningsområder. Væksten i 4. kvartal er opgjort til 7,8 procent, og for hele året til 7,2 procent. En del af væksten kan forklares med inflation, en del af organisk vækst. Den største præmievækst sker inden for ejendoms- og personforsikringer.
Kombinationen af en fortsat høj fornyelsesrate, en meget høj kundetilfredshed og en god tilgang af nye kunder giver et rekordresultat. If slutter året med et teknisk resultat på over 10 milliarder SEK (10.488 millioner SEK, +15 procent sammenlignet med sidste år) og en combined ratio på 80,3.
Helårsresultatet tynges af det svage nybilsalg, mest udtalt på det svenske marked, der påvirker salget af bilforsikringer. Problemet skyldes ikke faldende efterspørgsel, men midlertidig komponentmangel og leveringsproblemer hos bilproducenterne.
Inflation og høje energipriser har reduceret husholdningernes købekraft og udfordret lønsomheden i mange små og mellemstore virksomheder. Et stigende antal kunder kontakter forsikringsselskabet for at få gennemgået deres forsikringer, men If ser ingen nedadgående effekt på salget eller i kundernes valg af forsikringsdækninger.
Inflationen sætter særligt erhvervskunder i en ny situation, hvor de risikerer at være underforsikret, når inflationen driver udgiften til skadesudbedringer i vejret. Det er vigtigt for virksomhederne at få gennemgået deres forsikringsdækning for at sikre, at de værdier de ønsker forsikret, er justeret til det nuværende prisniveau.
- Usikkerheden i verdensøkonomien er større end den har været længe, men If er godt rustet til at hjælpe vores kunder. Det er i usikre tider, at vores betydning som risikoeksperter er vigtigst, siger Morten Thorsrud.
Koncernresultat for fjerde kvartal 2022
Koncernens resultat for sidste kvartal af 2022 viser en fortsat stærk udvikling for Nordens største forsikringsselskab.
• Combined ratio for fjerde kvartal 2022 er 81,7 (82,9 i 4. kvartal 2021)
• Det tekniske resultat for kvartalet er SEK 2.480 millioner (2.158)
• Præmieindtægter i kvartalet var SEK 11.977 mio. (10.702)
• If opnår en samlet præmievækst på 7,8 procent for kvartalet sammenlignet med samme periode sidste år
Koncernresultat for 2022
• Combined ratio for 2022: 80,3 (81,3 i 2021)
• Teknisk resultat: SEK 10.488 millioner (9.155)
• Præmieindtægter: 57.732 millioner SEK (52.089)
• Præmievækst for hele året: 7,2 procent
• Investeringsresultat: SEK 2.902 millioner (2.371)
Det danske resultat
Ifs vækst i Danmark forbliver god i 2022. Væksten på det samlede år er 10 procent og på 8 procent i årets fjerde kvartal. Den stærkeste vækst opnås i forretningsområdet Industri. Det samlede resultat er negativt påvirket af en række større skader i løbet af året.
I løbet af fjerde kvartal er der et stort element af positive likvidationsresultater som følge af højere diskonteringsrenter, som delvist modsvares af reservereguleringer. Dette påvirker Ifs resultater pr. land forskelligt og gør sammenligninger på landeniveau svære at lave , både for kvartalet og året totalt. Effekten er positiv i Finland og negativ i Sverige, Norge og Danmark. Samlet for If er likvidationsresultatet positivt og større end året før, primært drevet af øgede diskonteringsrenter for erstatningsreserverne.
- Præmieindtægten i Danmark i fjerde kvartal var SEK 1.158 millioner (SEK 992 mio. i samme periode i 2021). For hele året SEK 5.699 millioner (4.967)
- Det tekniske resultat for hele året er skrevet til -220 MSEK (416), hvilket er stærkt påvirket af reservereguleringer.
- Combined ratio for fjerde kvartal er også stærkt påvirket af reservereguleringer og er skrevet til 132,9 (85,8) og for hele året 104,3 (90,9)
Nøgleord
Kontakter
Birgitte Ringbæk, Head of Communication, If Forsikring
birgitte.ringbaek@if.dk, tlf. +45 6120 5009 eller +45 3687 4912
Billeder


Links
Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab, og hver fjerde husstand i Norden er forsikret i If. Mere end 7.000 medarbejdere tager sig af vores 3,8 millioner kunder, der spænder fra privatpersoner til globale virksomheder. Vores ambition er at være det mest omsorgsfulde forsikringsselskab. If har været klimaneutral siden 2011 og valgte i 2021 at tilslutte sig organisationen Science Based Targets (SBTi). Vi vil være i front, når det gælder om at opfylde ambitiøse klimamål på vegne af os selv og vores kunder. Vi er et full-service forsikringsselskab med en stærk og omsorgsfuld medarbejderkultur og høj kundetilfredshed. If er ejet af den nordiske forsikringskoncern Sampo.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Syv ud af ti danskere oplever negativ stress – disse aldersgrupper stikker ud6.5.2025 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En stor del af danskerne døjer med negativ stress. Det viser en ny, nordisk helbredsrapport, som Verian har foretaget for If, Nordens største forsikringsselskab. I rapporten svarer 73 procent af 1.065 adspurgte danskere, at de oplever negativ stress i mere eller mindre grad. Negativ stress refererer i denne sammenhæng til stress i en sådan grad, at det påvirker livskvaliteten og eller arbejdsevnen på en negativ måde. Blandt danskerne, der oplever negativ stress, svarer mere end hver tredje, at de har været stressede i mere end seks måneder. “Rapporten viser, at en meget stor del af danskerne har haft stress inde på livet, og det er bekymrende, for stress har ikke kun store konsekvenser for den enkelte. Det koster hvert år samfundet adskillige milliarder, når mange rammes af stress og må sygemeldes,” siger Kristina Ström Olsson, sundhedsstrateg hos If. Svær balance Rapporten viser, at 30-44-årige er de mest stressede i samfundet. 84 procent af de 30-44-årige oplever negativ stress i mer
Virksomheder udpeger cyberangreb som største trussel – men halvdelen har ikke styrket sikkerheden30.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens danske virksomheder ser cyberangreb som den største trussel, har overraskende mange ikke styrket IT-sikkerheden.
If oplever boom i udvidet vanddækning8.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Frygt for oversvømmelser: Forsikringsselskabet If har oplevet en stigning på 60 procent blandt kunder, der over de senere år har tilkøbt dækning af udvidet vandskade. De stigende antal hændelser med omfattende vandskader efter ekstrem nedbør har gjort klimaforandringerne mere konkrete for boligejerne.
Hul i beredskabet: Danskerne frygter for boliger og infrastruktur18.3.2025 14:31:29 CET | Pressemeddelelse
Halvdelen af danskerne har lav eller ingen tillid til, at myndighederne kan beskytte boliger og infrastruktur ved alvorlige vejrhændelser. Trods en aftale på over 600 millioner mener beredskabsekspert, at der er brug for over en milliard for at kunne følge med klimaforandringerne.
Hver anden dansker tvivler på varslingssystemerne12.3.2025 12:52:49 CET | Pressemeddelelse
Mens stormfloder og skybrud er blevet hyppigere i Danmark, er hver anden dansker i tvivl om, hvorvidt varslingssystemerne til at advare dem, fungerer godt nok. Det viser en ny analyse fra If Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum