If oplever boom i udvidet vanddækning
Frygt for oversvømmelser: Forsikringsselskabet If har oplevet en stigning på 60 procent blandt kunder, der over de senere år har tilkøbt dækning af udvidet vandskade. De stigende antal hændelser med omfattende vandskader efter ekstrem nedbør har gjort klimaforandringerne mere konkrete for boligejerne.

De seneste år har været præget af rekordvåde måneder, hyppige skybrud og stigende grundvand. Det har konsekvenser ikke blot for klimaet, men også for danskernes måde at tænke tryghed i hjemmet på.
Hos If Forsikring har man registreret en markant ændring i boligejernes adfærd: Siden 2018 er antallet af kunder med husforsikring, som har tilkøbt Udvidet vand-dækning til deres husforsikring, steget med hele 60 procent.
“Stigningen kommer som en kombination af kundernes stigende interesse, det øgede antal voldsomme vejrhændelser og, at vi som forsikringsselskab har gjort - og fortsat gør - en stor indsat for at forklare kunderne om dækningen og hvordan den kan hjælpe dem. Vi påtager os et ansvar for at supplere kundernes viden, ikke kun ved at hjælpe, når skaden sker, men også til at kunne forebygge og informere," siger Eva Lindberg Vibe, produktchef hos If.
Dækningen for Udvidet vand hos If omfatter blandt andet:
- Indtrængende nedbør eller smeltevand gennem tag, vægge eller fundament
- Opstigende kloak- eller grundvand inde i bygningen, også uden forudgående skybrud
- Vandskader som følge af strømsvigt i køle- og fryseskabe efter tilfældig strømafbrydelse
“Det er en forsikringsdækning, der imødekommer de lidt mere komplekse vejr- og vandskader, og som giver boligejerne en sikkerhed i en mere uforudsigelig tid,” forklarer Eva Lindberg Vibe.
“Vi har styrket vores rådgivning og uddannelse, så vores rådgivere kan hjælpe kunderne med at forstå både deres risici og deres muligheder. Det er et vigtigt bidrag til den kollektive klimatilpasning,” siger Eva Lindberg Vibe.
Ifølge DMI blev 2023 det vådeste år i dansk målehistorie, og september 2024 satte ny rekord som den vådeste måned nogensinde.
FAKTA: Hvad er "Udvidet vand"-dækning? Kilde: If Forsikrings nyeste husforsikring |
Nøgleord
Kontakter
Birgitte RingbækHead of PressIf Forsikring
Tlf:+45 6120 5009birgitte.ringbaek@if.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Stor milepæl: Nu er Topdanmark en del af If1.7.2025 07:46:35 CEST | Pressemeddelelse
1. juli markerer en vigtig milepæl: Topdanmark er nu officielt en del af If, Nordens største forsikringsselskab. Med integrationen samles to stærke selskaber i én fælles nordisk struktur. Integrationen betyder ikke noget for kunders forsikringer og dækninger – de vil fortsat have de samme gode dækninger og services. Med integrationen bliver If Danmarks næststørste forsikringsselskab med en markedsandel på cirka 21 procent og en ledende position i flere segmenter – for eksempel inden for sundhedsforsikringer til erhvervskunder. ”Det er en stor milepæl, at integrationen af Topdanmark nu er gennemført. Vi står med et stærkere fundament end nogensinde for at hjælpe vores kunder. Vi ønsker at være til stede, når det virkelig gælder, og tilbyde stabile og pålidelige forsikringer, der skaber reel værdi i hverdagen – for privatpersoner, virksomheder og samfundet som helhed,” siger Morten Thorsrud, koncernchef i If. Forsikringskoncernen Sampo gennemførte i september 2024 et købstilbud på Topdan
Her er den vigtigste faktor, når danskerne vælger job – det er ikke lønposen30.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En attraktiv lønpakke står højt på ønskelisten hos mange danskere, når de er på udkig efter et job. Flere faktorer er dog vigtigere end en høj løn, når danskerne skal pege på, hvad der gør en arbejdsgiver attraktiv, og højdespringeren er fleksibelt arbejde. Det viser en ny, nordisk helbredsrapport udarbejdet af analysebureauet Verian for If, Nordens største forsikringsselskab. 58 procent af de 1.065 adspurgte danskere peger på fleksibelt arbejde som en faktor, der gør arbejdspladsen attraktiv. Kun 33 procent af de adspurgte danskere peger på ”høj løn”. ”Undersøgelsen understreger, at det ikke længere er nok at tilbyde høj løn og goder til sine ansatte. Som virksomhed skal man også være klar til at tilbyde fleksibilitet, hvis man vil tiltrække de dygtigste kandidater,” siger Kristina Ström Olsson, sundhedsstrateg i If. Kan give bagslag Fleksibelt arbejde kan blandt andet indebære, at medarbejdere har mulighed for at arbejde hjemme eller uden for almindelig arbejdstid. Denne arbejdsform
If og Topdanmark: Det dækker din rejseforsikring ved hedebølge eller skovbrand25.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere sydeuropæiske lande er ramt af en hedebølge, netop som mange danskere gør sig klar til sommerferie. Det rejser naturligt spørgsmålet: Hvordan er man dækket som forsikringskunde, hvis feriedestinationen rammes af ekstrem varme eller skovbrand? De senere år har særligt Sydeuropa oplevet gentagne hedebølger og naturbrande, og det har fået kunder hos If og Topdanmark til at henvende sig med spørgsmål om rejseforsikringens dækning. "Vi forstår godt, at det kan føles utrygt at rejse til et område ramt af skovbrand. Som udgangspunkt dækker afbestillingsforsikringen ikke i sådanne tilfælde. Men hvis myndigheder fraråder indrejse eller anbefaler evakuering på grund af naturkatastrofe, kan der være mulighed for dækning – forudsat at kunden har de rette dækninger,” siger Lama Chehade, skadeschef i Ifs danske forretning. Hvornår dækker afbestillingsforsikringen? Især forældre med små børn og ældre borgere har henvendt sig med et ønske om at gøre brug af afbestillingsforsikringen på grund af
Mange danskere arbejder, selvom de er syge: Kan bidrage til usund kultur16.6.2025 06:29:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver anden dansker fortsætter med at arbejde, selvom de føler sig syge. Det viser en ny, nordisk helbredsrapport gennemført blandt 1.065 danskere af analysebureauet Verian for If, Nordens største forsikringsselskab. “Man bør ikke arbejde, når man er syg. Arbejde under sygdom kan både have konsekvenser for den enkelte og arbejdspladsen, og derfor er det et problem, at så mange danskere arbejder trods sygdom,” siger Kristina Ström Olsson, sundhedsstrateg hos If. 51 procent af de adspurgte danskere svarer i undersøgelsen, at de arbejder, selvom de er syge. 24 procent tilkendegiver, at de møder fysisk op på arbejdspladsen under sygdom, mens 12 procent arbejder hjemmefra. 15 procent svarer, at det varierer, om de møder ind på arbejdspladsen eller arbejder hjemmefra under sygdom. Kun 39 procent vælger at lade arbejdet ligge, når de er syge, mens ti procent ikke svarer på, om de fortsætter med at arbejde under sygdom. "Man risikerer at smitte sine kolleger, hvis man tager på arbejde, når man
Danskere stresser i stilhed: Husker dårligere og sover ringere15.5.2025 13:09:15 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Danmark er det land i Norden, hvor færrest oplever hyppig stress, viser en ny, omfattende rapport fra Nordens største forsikringsselskab, If, at mange danskere lever med skjulte symptomer på mental belastning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum