If Forsikring

Syv ud af ti danskere oplever negativ stress – disse aldersgrupper stikker ud

Del

En stor del af danskerne døjer med negativ stress. Det viser en ny, nordisk helbredsrapport, som Verian har foretaget for If, Nordens største forsikringsselskab.

En ny helbredsrapport fra If Forsikring viser, at 30-44-årige er de mest stressede i samfundet. 84 procent af de 30-44-årige oplever negativ stress i mere eller mindre grad.
En ny helbredsrapport fra If Forsikring viser, at 30-44-årige er de mest stressede i samfundet. 84 procent af de 30-44-årige oplever negativ stress i mere eller mindre grad. (foto: iStock)

I rapporten svarer 73 procent af 1.065 adspurgte danskere, at de oplever negativ stress i mere eller mindre grad. Negativ stress refererer i denne sammenhæng til stress i en sådan grad, at det påvirker livskvaliteten og eller arbejdsevnen på en negativ måde. Blandt danskerne, der oplever negativ stress, svarer mere end hver tredje, at de har været stressede i mere end seks måneder.

“Rapporten viser, at en meget stor del af danskerne har haft stress inde på livet, og det er bekymrende, for stress har ikke kun store konsekvenser for den enkelte. Det koster hvert år samfundet adskillige milliarder, når mange rammes af stress og må sygemeldes,” siger Kristina Ström Olsson, sundhedsstrateg hos If. 

Svær balance
Rapporten viser, at 30-44-årige er de mest stressede i samfundet. 84 procent af de 30-44-årige oplever negativ stress i mere eller mindre grad, mens unge mellem 18 og 30 år er næsten lige så stressede. Her oplever 80 procent negativ stress.  

“Mange stifter familie i denne periode af livet, samtidig med at de gerne vil gøre karriere og realisere sig selv på andre fronter. Det kan være vanskeligt at balancere alle ting på en gang, og det kan være en af forklaringerne på, at mange i disse aldersgrupper døjer med stress,” siger Kristina Ström Olsson. 

Rapporten peger også på, at det særligt er personlige eller private problemer, krav på arbejdet og balance mellem arbejde og fritid, der skaber problemer hos danskerne. 

Det kan du gøre
Kristina Ström Olsson mener, at det er afgørende at få mindsket andelen af danskere med negativ stress. For selvom der er tale om et fald fra 2024, hvor 83 procent svarede, at de oplevede stress i mere eller mindre grad, er det stadig for højt, mener hun. 

Ifølge sundhedsstrategen kan den enkelte dansker gøre flere ting for at mindske risikoen for at få stress: 

“Det er enormt vigtigt at bygge et stærkt fundament for din sundhed. Prøv at være fysisk aktiv, få nok søvn, sæt tid af til at være sammen med venner og familie, spis sundt og regelmæssigt og hold igen med alkohol,” siger Kristina Ström Olsson. 

Fem råd til at håndtere stress 

  • Lyt til signalerne fra din krop: Sover du dårligt? Er du mere irritabel? Føler du dig stresset? Vær opmærksom på tegn på, at du er ved at udvikle stress. 
  • Byg et stærkt fundament: Prøv at være fysisk aktiv, få nok søvn, vær sammen med venner, spis sundt og regelmæssigt og hold igen med alkohol.  
  • Find en god balance mellem det, der kræver meget energi, og det, der giver dig energi.  
  • Afstem forventninger både på arbejdet og derhjemme.  
  • Søg støtte: Støtte fra din leder og kolleger eller fra din partner, familie eller venner kan også være gavnligt. 

Kilde: If

Om Ifs nordiske helbredsrapport 
If nordiske helbredsrapport 2025 er udarbejdet af analyseinstituttet Verian på vegne af If. Undersøgelsen er baseret på over 4.200 interviews med voksne i Danmark, Sverige, Norge og Finland. I alt 1.065 danskere har deltaget i undersøgelsen, som er gennemført i januar-februar 2025. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kristina Ström Olsson er sundhedsstrateg i If Forsikring.
Kristina Ström Olsson er sundhedsstrateg i If Forsikring.
If/PR
Download
73 procent af over 1.000 adspurgte danskere svarer, at de oplever negativ stress i mere eller mindre grad.
73 procent af over 1.000 adspurgte danskere svarer, at de oplever negativ stress i mere eller mindre grad.
foto: iStock
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra If Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra If Forsikring

Stor milepæl: Nu er Topdanmark en del af If1.7.2025 07:46:35 CEST | Pressemeddelelse

1. juli markerer en vigtig milepæl: Topdanmark er nu officielt en del af If, Nordens største forsikringsselskab. Med integrationen samles to stærke selskaber i én fælles nordisk struktur. Integrationen betyder ikke noget for kunders forsikringer og dækninger – de vil fortsat have de samme gode dækninger og services. Med integrationen bliver If Danmarks næststørste forsikringsselskab med en markedsandel på cirka 21 procent og en ledende position i flere segmenter – for eksempel inden for sundhedsforsikringer til erhvervskunder. ”Det er en stor milepæl, at integrationen af Topdanmark nu er gennemført. Vi står med et stærkere fundament end nogensinde for at hjælpe vores kunder. Vi ønsker at være til stede, når det virkelig gælder, og tilbyde stabile og pålidelige forsikringer, der skaber reel værdi i hverdagen – for privatpersoner, virksomheder og samfundet som helhed,” siger Morten Thorsrud, koncernchef i If. Forsikringskoncernen Sampo gennemførte i september 2024 et købstilbud på Topdan

Her er den vigtigste faktor, når danskerne vælger job – det er ikke lønposen30.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

En attraktiv lønpakke står højt på ønskelisten hos mange danskere, når de er på udkig efter et job. Flere faktorer er dog vigtigere end en høj løn, når danskerne skal pege på, hvad der gør en arbejdsgiver attraktiv, og højdespringeren er fleksibelt arbejde. Det viser en ny, nordisk helbredsrapport udarbejdet af analysebureauet Verian for If, Nordens største forsikringsselskab. 58 procent af de 1.065 adspurgte danskere peger på fleksibelt arbejde som en faktor, der gør arbejdspladsen attraktiv. Kun 33 procent af de adspurgte danskere peger på ”høj løn”. ”Undersøgelsen understreger, at det ikke længere er nok at tilbyde høj løn og goder til sine ansatte. Som virksomhed skal man også være klar til at tilbyde fleksibilitet, hvis man vil tiltrække de dygtigste kandidater,” siger Kristina Ström Olsson, sundhedsstrateg i If. Kan give bagslag Fleksibelt arbejde kan blandt andet indebære, at medarbejdere har mulighed for at arbejde hjemme eller uden for almindelig arbejdstid. Denne arbejdsform

If og Topdanmark: Det dækker din rejseforsikring ved hedebølge eller skovbrand25.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Flere sydeuropæiske lande er ramt af en hedebølge, netop som mange danskere gør sig klar til sommerferie. Det rejser naturligt spørgsmålet: Hvordan er man dækket som forsikringskunde, hvis feriedestinationen rammes af ekstrem varme eller skovbrand? De senere år har særligt Sydeuropa oplevet gentagne hedebølger og naturbrande, og det har fået kunder hos If og Topdanmark til at henvende sig med spørgsmål om rejseforsikringens dækning. "Vi forstår godt, at det kan føles utrygt at rejse til et område ramt af skovbrand. Som udgangspunkt dækker afbestillingsforsikringen ikke i sådanne tilfælde. Men hvis myndigheder fraråder indrejse eller anbefaler evakuering på grund af naturkatastrofe, kan der være mulighed for dækning – forudsat at kunden har de rette dækninger,” siger Lama Chehade, skadeschef i Ifs danske forretning. Hvornår dækker afbestillingsforsikringen? Især forældre med små børn og ældre borgere har henvendt sig med et ønske om at gøre brug af afbestillingsforsikringen på grund af

Mange danskere arbejder, selvom de er syge: Kan bidrage til usund kultur16.6.2025 06:29:00 CEST | Pressemeddelelse

Hver anden dansker fortsætter med at arbejde, selvom de føler sig syge. Det viser en ny, nordisk helbredsrapport gennemført blandt 1.065 danskere af analysebureauet Verian for If, Nordens største forsikringsselskab. “Man bør ikke arbejde, når man er syg. Arbejde under sygdom kan både have konsekvenser for den enkelte og arbejdspladsen, og derfor er det et problem, at så mange danskere arbejder trods sygdom,” siger Kristina Ström Olsson, sundhedsstrateg hos If. 51 procent af de adspurgte danskere svarer i undersøgelsen, at de arbejder, selvom de er syge. 24 procent tilkendegiver, at de møder fysisk op på arbejdspladsen under sygdom, mens 12 procent arbejder hjemmefra. 15 procent svarer, at det varierer, om de møder ind på arbejdspladsen eller arbejder hjemmefra under sygdom. Kun 39 procent vælger at lade arbejdet ligge, når de er syge, mens ti procent ikke svarer på, om de fortsætter med at arbejde under sygdom. "Man risikerer at smitte sine kolleger, hvis man tager på arbejde, når man

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye