Højere alder og længere afstande har øget den nationale ulighed i sundhed
Et lille land med store forskelle.
Den sætning hører vi igen og igen, når vi diskuterer land/by-problematikker. Den omfattende centralisering af både behandlings- og rehabiliteringsmuligheder, gør spørgsmålet om nærhed i sundhedsvæsenet aktuel. For ikke mindst på sundhedsområdet træder strukturelle forskelle tydeligt frem i vores sygdomsbillede og behandlingsmuligheder, forklarer professor ved Forskningsenheden for Sundhedsfremme ved Syddansk Universitet, Pernille Tanggaard Andersen:
- Der vil altid være forskel i borgernes helbredstilstande, når man sammenligner individer med hinanden – blandt andet på grund af forskelle i gener og adfærd. Problemet opstår, når forskellene kan genfindes som systematiske uligheder mellem befolkningsgrupper opdelt efter socioøkonomiske kriterier, siger hun og fortsætter:
- En af faktorerne er, at multisyge og socialt udsatte bliver tabt mellem systemer og sektorer. Sideløbende er der blevet længere til nære sundhedsydelser og sundhedsservice på landet, både hvad angår behandling og rehabilitering. Så man kan sige, at hvis man ikke har en bil eller lokal adgang til sundhedsservice, så ser vi i den grad en udfordring på tværs af landet.
Danskerne skåret over en bred kram lever i gennemsnit længere. Men i takt med stigende gennemsnitsalder – og forskellige livsstilsfaktorer – rager vi i gennemsnit flere sygdomme til os, heriblandt hjertekar- og kræftsygdomme. Det stiller grundlæggende borgere på landet ringere i forhold til borgere i de store byer, fordi forbruget af sundhedsydelser som tommelfingerregel er lavere, jo længere væk fra en by, man bor.
- Den demografiske udvikling med flere ældre bosat på landet og ophobningen af socialt udsatte borgere i eksempelvis ghettoområder, er med til at forskubbe uligheden i sundhed mellem og internt i kommunerne. Selv relativt lokalt kan der være store forskelle. Borgere i Hasseris lever i gennemsnit ti år længere end borgere i Aalborg Øst, siger Pernille.
Tre modige veje mod mere lighed i sundhed
Men vi kan gøre noget for at løfte den nationale sundhedstilstand. Ifølge Pernille kan man arbejde mere med sundhedsfremmende initiativer over en bred kram. Blandt andet kan tidlig forebyggelse være med til at ændre borgerens oplevelse med sundhedsvæsenet.
- I et forløb mellem Regionshospital Nordjylland, Hjørring Kommune og Region Nordjylland satte man tidligt ind med en screening af alle gravide for at målrette indsatsen overfor de sårbare og deres familier. Det betød, at forløbet arbejdede på tværs af sektorer og fagområder for at sikre den gravide det bedst mulige forløb – og barnet de bedst mulige betingelser for at komme godt fra start. Man kunne efterfølgende se, at det havde utroligt gode effekter for de inkluderede - også rent økonomisk - at silotankegangen blev opgivet og forløbet i stedet tilpassede sig behandlingen af den enkelte, siger hun.
Hvilket fører til et andet vigtigt element, som kan sikre mere lighed i sundhed: Tværsektionelt samarbejde og vidensdeling.
- Tværsektionelt samarbejde og vidensdeling er effektivt, men også noget af det sværeste at ændre i vores sundhedssystem, for det kan være enormt vanskeligt at lave om på eksisterende arbejdsgange, indskyder Pernille og forklarer:
- Sektoropdelinger er utroligt fastgroede i os, men vi kan indhente utroligt meget kvalitet i vores sundhedssystem, hvis vi får nemmere ved at samarbejde på tværs og får systematiseret de forskellige initiativer, der foregår, når det gælder processer og forløb. Blandt andet socialområdet og sundhedsområdet kan styrkes, hvis vi ikke så det som to selvstændige sektorer.
For det tredje kan man hente meget vinding ved at arbejde med incitamentsstrukturerne i sundhedssystemet, herunder den kommunale medfinansiering i vores opbygning af sundhedsvæsenet, mener hun.
- I dag er den kommunale medfinansiering af sundhedssystemet aktivitetsafhængig. Kommunerne medfinansierer på baggrund af indbyggertal og konkret aktivitet på sygehusene og på praksisområdet, også kaldet KMF. Men det betyder, at den praktiserende læge får det samme refusionsbeløb ved at praktisere i et udsat område som en læge får i latinerkvarteret i Aarhus, hvor der kun bor unge. Samtidigt udløser forebyggende tiltag ikke lige så stor økonomisk refusion, fordi det har den effekt, at der er færre syge patienter at refundere.
Derfor mener hun, at man i højere grad bør afspejle samfundets konkrete behov i sundhedssystemets struktur. Det vil både medføre et billigere og mere effektivt system, hvor man allokerer ressourcerne derhen, hvor behovene er størst, forklarer hun:
- I stedet for at give point ved spareøvelser eller for hver patient en læge tager ind, kan man anspore og belønne de praktiserende læger, som har arbejde i udsatte områder eller på landet hvor der er ældre med flere behov, siger hun.
En sundhedsreform med øje for det lange, seje træk
Udfordringerne ved incitamentsstrukturen og i sundhedsvæsenet er mange. Boblen af ubesatte stillinger i sundhedsvæsenet har vokset sig større, og ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er op imod hvert tredje forsøg på at rekruttere en sygeplejerske forgæves. Samtidigt har et stigende antal sygeplejersker valgt at sige farvel til faget. Der er behov for en både akut og langsigtet indsats for at komme problemet til livs, og i følge regeringens sundhedsudspil kan dette løses blandt andet med etableringen af en ny komission.
Der er bred enighed om en nytænkning af sundhedssystemet. Der er bare ét essentielt problem, som kan ende med at blive tungen på vægtskålen:
- Danmarks rekrutteringsudfordringer kan i vid udstrækning løses med nye incitamentsstrukturer - men det kræver modige regeringer og et bredt samarbejde over skiftende regeringer. Det fordrer, at man i forhandlingerne af den nye sundhedsreform holder for øje, at implementeringen af et bedre tværsektorielt samarbejde kræver et langt sejt træk. Men med bedre samarbejde på tværs af sundheds- og socialområdet, er der mulighed for at bekæmpe uligheden i sundhed, mener Pernille.
Pernille Tanggaard Andersen taler ved en national sundhedskonference d. 16. maj 2022. Læs mere og tilmeld dig her.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen Høj, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53850124, mail: cdh@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Presseinvitation: Nye anbefalinger vil styrke detailhandlen i landdistrikterne1.5.2024 13:18:02 CEST | Presseinvitation
Mandag den 6. maj præsenterer De Samvirkende Købmænd og Landdistrikternes Fællesråd en række klare anbefalinger til, hvordan vi kan styrke det lokale handelsliv i landdistrikterne. På morgenmødet vil Morten Dahlin, minister for byer og landdistrikter, også fortælle om sin vision for udviklingen i landdistrikterne.
Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år19.3.2024 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra PLO viser, at der i 2023 var den næststørste søgning nogensinde mod speciallægeuddannelsen i almen medicin. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udviklingen, men efterlyser handlig nu og politiske tiltag, der kan få flere nyuddannede til at søge mod land- og yderkommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum