Frederikshavn Kommune

Historisk aftale: Frederikshavn bliver hjemmebane for landsholdet

Del

Floorball er en sport i vækst og med et stort potentiale. Frederikshavn Kommune har lige underskrevet en aftale, der giver landsholdene en base og sætter byen på Danmarkskortet som den danske floorball-hovedstad

Jannik Trolle med bolden i kampen mellem Danmark og Belgien, sidst der var landskamp i Frederikshavn. Danmark vandt kampen 7-3. Foto: Floorball Danmark
Jannik Trolle med bolden i kampen mellem Danmark og Belgien, sidst der var landskamp i Frederikshavn. Danmark vandt kampen 7-3. Foto: Floorball Danmark

Dansk floorball er i fremgang. Klubberne melder om stigende medlemstal og landsholdene opnår bedre og bedre resultater internationalt. Derfor skal landsholdene have en fast hjemmebane. Valget er faldet på Frederikshavn.

- Historisk er Frederikshavn et flagskib inden for floorball. Her ser vi de højeste medlemstal i forhold til befolkningstal, og så har vi stor erfaring med at afholde arrangementer i Frederikshavn, siger Per Stærk Larsen, der er sekretariatschef i Floorball Danmark.

En by med forstand på floorball
Fremadrettet skal alle landsholdskampe spilles i Frederikshavn, hvor den lokale klub har både dame- og herrehold i den bedste liga – faktisk vandt de begge DM ved sæsonafslutning 17/18. Her er rammerne til stede. Byen var blandt andet vært for VM i floorball for damer i 2007.

- Frederikshavn er floorball. Derfor er det oplagt, at toppen af dansk floorball skal spille kampe her hos os på toppen af Danmark, fortæller Frederikshavn Kommunes borgmester, Birgit S. Hansen, som understreger, at hun er glad for, at lige netop Frederikshavn blev valgt som hjemby for landsholdene.

- Det er vigtigt for os at vise, at vi – ud over det maritime, erhvervslivet og naturen, som vi er mest kendt for – også er professionel sport, sammenhold og fest. Og at vi glæder os til at byde spillerne og tilskuerne velkommen med den gæstfrihed, som vi sætter så højt i Frederikshavn Kommune.

Det danske landshold indvier Frederikshavn som fast hjemmebane i en miniturnering den 10. og 11. november i Arena Nord, hvor Danmark møder Norge. Kampene dækkes direkte af Danmarks Radio, der foreløbig sætter mere fokus på landsholdsfloorball i resten af 2018 og hele 2019.

Nøgleord

Kontakter

Linda Hanghøj Haunstrup-Skov
Koordinator, Kultur og Fritid
Direkte: 9845 9036

Billeder

Jannik Trolle med bolden i kampen mellem Danmark og Belgien, sidst der var landskamp i Frederikshavn. Danmark vandt kampen 7-3. Foto: Floorball Danmark
Jannik Trolle med bolden i kampen mellem Danmark og Belgien, sidst der var landskamp i Frederikshavn. Danmark vandt kampen 7-3. Foto: Floorball Danmark
Download

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Sejlsportens kongeklasse dyster i Skagen8.8.2019 11:33:10 CESTPressemeddelelse

Sejlsportens kongeklasse dyster i Skagen Fra den 23.-25. august kan man glæde sig til et smukt syn i farvandet ved Skagen. Her afholdes EM for sejlsportens kongeklasse – de såkaldte 12 mR-både med deltagere fra hele Europa. Kapsejladsen er blot et af flere større sejlsportsevents med Skagen som lokation, og Turisthus Nord ser nu flere muligheder for at profilere byen som hotspot for lystsejlere fra hele Europa.

Amerikansk virksomhed etablerer stort bæredygtigt værft i Frederikshavn15.3.2019 06:59:06 CETPressemeddelelse

Den amerikanske virksomhed Modern American Recycling Services, M.A.R.S., har besluttet at etablere sit første europæiske værft til genanvendelse af metal i Frederikshavn. Værftet på 280.000 kvadratmeter bliver verdens første værft opbygget helt fra bunden med det formål at nedbryde skrottede skibe og boreplatforme, så metallet kan genanvendes. I det moderne værft vil M.A.R.S. have et stærkt fokus på sikkerhed, bæredygtighed og miljø.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum