Europæisk energipris til Frederikshavn Kommunes borgmester
Borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen modtog mandag den 25. oktober Woman in Energy Award 2021. Den europæiske energipris uddeles på Europa-Kommissionens initiativ i forbindelse med EU Sustainable Energy Week, og borgmesteren var den ene af i alt tre finalister, der var med i opløbet til prisen. Borgmester Birgit S. Hansen tildeles energiprisen for sin rolle i Frederikshavn Kommunes ambitiøse klimaplan, der vil reducere CO2-udledningen med over 90 procent i 2050.
Borgmester Birgit S. Hansen håber, at Woman in Energy Award kan være med til at rette fokus på, at den grønne omstilling kræver handling nu:
- Som borgmester i Frederikshavn Kommune er jeg glad for at være nomineret. At vinde prisen blandt så stærke finalister er overvældende. Jeg vil gerne takke Europa-Kommissionen for at tage initiativ til Woman in Energy Award. Grøn omstilling er alles ansvar, og vi skal handle nu. Det gør vi i Frederikshavn Kommune, og vi håber, at vi kan inspirere andre til at gøre det samme, udtaler Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.
Frederikshavn Kommunes grønne omstilling har til formål at skabe 485 nye faste jobs og 1.831 midlertidige arbejdspladser i perioden 2020-2030. Den grønne transformation omfatter større borgerinddragelse og styrkelse af klimaindsatsen, beskyttelse og bevarelse af kulturarven. I Frederikshavn Kommune bestræber man sig også på at forbedre livskvaliteten ved at renovere boliger, sikre et renere lokalt miljø og skabe mere biodiversitet.
Kontakter
Julie DalsgaardPressechefFrederikshavn Kommune
Tlf:61626047jiae@frederikshavn.dkKarin RasmussenKommunikationskonsulent Frederikshavn Kommune
Tlf:30763886kara@frederikshavn.dkBilleder
Links
Information om Frederikshavn Kommune
Fakta om Woman in Energy Award
Med prisen ønsker Europa-Kommissionen at anerkende inspirerende personer, der går i front inden for deres felt. Prisen uddeles af en ekspertjury og af borgerne via en offentlig afstemning.
Nominerede til Woman in Energy Award 2021:
- Mònica Guiteras Blaya fra EmpowerMed-projektet hjælper med at løfte samfund ud af energifattigdom.
- Borgmester Birgit Hansen har lanceret en ambitiøs plan, der skal gøre Frederikshavn Kommune klimaneutral i 2050.
- Dr. Karolina Lipińska baner vejen for Østersø offshore energi gennem den pommerske platform for udvikling af havvind.
Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune
Digital jobmesse er åben for hele landet15.3.2022 12:39:29 CET | Pressemeddelelse
En jobmesse med lokale virksomheder er oftest for ledige i nærområdet. Men Frederikshavn Kommune afholder i år digital jobmesse. Og jobsøgende fra hele landet er velkomne
Sjældent naturfænomen bag mystisk rødbedefarvet sø5.10.2021 16:19:12 CEST | Pressemeddelelse
Frederikshavn Kommune har fået svar på vandprøverne fra den røde sø ved Sæby, der de sidste dage har fået spekulationerne til at gå højt både lokalt, nationalt og på sociale medier.
Borgmester om nyt skattecenter: I dag er en god dag4.6.2021 16:47:11 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt skattecenter bliver placeret i Frederikshavn som en del af regeringens målsætning om at styrke skattekontrollen i hele landet. Det betyder 125 nye arbejdspladser for kommunen.
Mette Frederiksen ønskede at se Sæbys byudviklings-succes med egne øjne4.6.2021 16:00:07 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen var i dag på besøg i Sæby for at få erfaringer med hjem til Christiansborg fra det samarbejde mellem Frederikshavn Kommune og den lokale detailhandel, der har pustet liv ind i Sæby bymidte. Sæby har nemlig vist, at man sagtens kan – når bare detailhandlen og kommunen tænker sammen.
Frederikshavn Kommunes nye kommunaldirektør er nu fundet26.5.2021 21:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Den nye kommunaldirektør i Frederikshavn Kommune hedder Thomas Eriksen, og er kommunens nuværende Teknik- og Kulturdirektør.