Guldborgsund ansætter flere pædagoger til de mindste børn
En sørøverleg blandt børnene udviklede sig. Dagen efter, at en gruppe børn fra Børnehuset Lindholm havde lavet skattekort og sørøverhatte, legede de videre og byggede et sørøverskib af borde, tæpper, flag og koste. Sådan fortsatte børnene et par dage, indtil legen var helt færdig.
Det er den slags leg, der kommer meget mere af, når der er flere voksne sammen med børnene, og når de ekstra hænder bruges rigtigt. Det viser erfaringen fra de fire dagtilbud i Guldborgsund Kommune, der de seneste to år har haft mere pædagogisk personale ansat via en landsdækkende pulje. Og nu får seks nye dagtilbud mulighed for det samme via en særbevilling fra finansloven.
”Det glæder mig rigtig meget, at endnu flere børn kan få glæde af flere nærværende voksne i deres hverdag. Vi har nogle virkelig dygtige pædagoger ansat rundt om i vores dagtilbud, som hver dag går på arbejde for at give vores børn de bedste muligheder for at trives og udvikle sig. Det kan vi nu få mere af,” siger Simon Hansen, der er formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget i Guldborgsund Kommune.
Børnehuset Lindholm og Mariehønen er to af de dagtilbud, som i de sidste to år har haft mere pædagogisk personale ansat som følge af en national pulje. Pia Johnson er leder af begge dagtilbud, og hun peger på, at det ikke er ligegyldigt, hvordan man bruger det ekstra personale, hvis det for alvor skal komme børnene til gode.
”Man kan ikke bare sætte flere medarbejdere ind og tro, at alting bliver bedre. Der skal være en pædagogisk plan med det, man gør, og i begyndelsen skulle vi lige lære, hvordan vi omsatte flere ansatte til mere pædagogisk arbejde og mere nærvær mellem voksne og børn. Derfor har vi arbejdet meget med den pædagogiske udvikling og at holde os selv fast i den. Desuden har vi et sparringsfællesskab med de andre institutioner, der ligesom os fik penge til at ansætte flere pædagoger,” siger Pia Johnson.
Og effekten har været mærkbar, fortæller hun. Det har givet færre konflikter og mindre gråd blandt børnene, og konflikterne fylder ikke ret længe, når de opstår. Desuden er børnene blevet bedre til at lege med hinanden, så den voksne kun behøver at støtte og ikke overtage og styre, som tidligere. Det har også givet mulighed for at dele børnene op i mindre grupper, så deres lege kan fortsætte og udvikle sig over tid, uden at de forstyrrer hinanden.
”Det har samlet set givet en positiv effekt over hele linjen. Sygefraværet blandt medarbejderne er også faldet, og selvom vi altid har haft et godt forældresamarbejde, så har de ekstra hænder givet et mere inddragende forældresamarbejde,” siger Pia Johnson.
I alt har Guldborgsund Kommune fået godt 17,2 millioner til de seks dagtilbud Grønnegården, Kaninbjerget og Sofiehuset i Nykøbing, Krummerne i Sakskøbing, Nysted Børnehus og Stubbekøbing Børnehus. Alle kommuner kunne søge puljen fra finansloven. Puljen er afsat til at øge normeringerne i dagtilbud med en høj andel af børn, hvor forældre modtager fripladstilskud.
Kontakter
Simon Hansen, formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget, 25181816, siha@guldborgsund.dk
Pia Johnson, leder af Børnehuset Lindholm og Mariehønen, 25182286, pj@guldborgsund.dk
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Borgmester Simon Hansen inviterer alle til åbent kontor i Guldborg10.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 17. september holder borgmester Simon Hansen åbent kontor i Guldborg og omegn.
Indvielse af byrummet Friheden6.9.2024 09:30:00 CEST | Presseinvitation
Tirsdag den 10. september bliver et nyt fælles byrum i Nykøbing F indviet. Området er døbt Friheden og er et naturskønt byrum med plads til rekreation, fællesskab, leg og aktivitet.
Guldborgsund rykker frem i erhvervsvenlighed4.9.2024 19:33:20 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune ligger nr. 35 i Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed og rykker frem på stort set alle punkter. Borgmester Simon Hansen er glad for, at igangsatte initiativer virker. Han håber, det også vil vise sig i de kommende målinger, for kommunen vil længere frem på listen.
Udvalg vil styrke kommunens erhvervsservice med en markant effektivisering af sagsbehandlingen30.8.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervs- og Udviklingsudvalget og Teknik, Klima og Miljøudvalget har netop godkendt markante tiltag, der skal effektivisere sagsbehandlingen af erhvervssager. I alt bakker udvalgene op om ni konkrete tiltag, som blandt andet skal reducere sagsbehandlingstiden. Samtidig ønsker de at tilføre mere end 2 millioner kroner til indsatsen. Sagen sendes nu videre til byrådet til endelig godkendelse.
Udvalg godkender ny administrationspraksis for lokalplan i Nysted28.8.2024 08:22:51 CEST | Pressemeddelelse
Ny lokalplan i Nysted eller ændringer i administrationspraksis. Det havde politikerne i Teknik, Klima og Miljøudvalget på dagsordenen før sommerferien. Nu har sagen igen været oppe, og politikerne er endt med at give grønt lys til en ny administrationspraksis, og dermed beholder udvalget den nuværende lokalplan for byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum