Borgmester Simon Hansen inviterer alle til åbent kontor i Guldborg
Tirsdag den 17. september holder borgmester Simon Hansen åbent kontor i Guldborg og omegn.

Hvis man sidder med en god idé. Hvis man er utilfreds med noget. Eller hvis man gerne vil høre, hvad byrådet har af planer for nærområdet eller andre emner. Ja, så har man nu muligheden for at tale med borgmester Simon Hansen. Tirsdag den 17. september klokken 16.00 – 18.00 holder han åbent kontor i GULDborgen, og alle er velkomne.
Der er ingen tidsbestilling eller krav til, hvad snakken skal handle om. Simon Hansen kan ikke sagsbehandle i konkrete sager, men han vil gerne høre, hvad alle har at sige og er åben for både ris og ros. Der er mulighed for både individuelle samtaler og fællessnak.
Borgmesteren har tidligere haft åbent kontor i mange andre byer og områder i kommunen, og nu er turen kommet til at invitere borgerne fra Guldborg og omegn til åbent kontor.
Simon Hansen håber, at mange helt almindelige borgere har tid og lyst til at komme.
”Jeg sætter stor pris på de samtaler, jeg har med alle rundt om i kommunen. Jeg får en stor indsigt i, hvad der optager borgerne i de områder, jeg besøger, når jeg holder åbent kontor. Samtidig får jeg mulighed for at fortælle lidt mere i dybden om byrådets overvejelser og tanker om fremtiden og om økonomi. Det giver en helt anden samtale at mødes uden dagsorden, og det er også min fornemmelse, at borgerne sætter pris på at mødes på den måde,” siger Simon Hansen.
Udover at holde åbent kontor skal Simon Hansen i løbet af dagen også besøge foreningslivet, Fællesrådet for Guldborg og Omegn og erhvervslivet i området.
Tid og sted for åbent kontor:
Tirsdag den 17. september klokken 16.00 – 18.00
GULDborgen
Guldborgvej 228
4862 Guldborg
Der er ingen tidsbestilling, og alle er velkomne.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Johanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Ny kultur- og idrætspolitik styrker fællesskab og trivsel17.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye politik sætter retningen for kommunens kultur- og fritidsliv frem mod 2029 med fokus på fællesskab, frivillighed og lige adgang til oplevelser for alle.
Forhindret på valgdagen? Nu kan man brevstemme7.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der kan være flere grunde til, at man er forhindret i at stemme på valgdagen den 18. november, når der er kommunal- og regionalvalg. Guldborgsund Kommune står klar til at tage imod borgernes brevstemmer fra i dag og helt frem til og med den 14. november.
Kulturnat i Nykøbing F fra morgen til nat26.9.2025 14:49:15 CEST | Pressemeddelelse
Tag med langt ud i fremtiden eller dyk dybt ned i fortiden, rejs ud i det ydre rum eller med ind i fantasiens grænseløse univers. Lad dig omfavne af kunsten, oplyse af historien og omslutte af magien. Årets kulturnat byder på aktiviteter for både børn, unge, voksne og seniorer.
Hvem skal forme foreningslivet i Guldborgsund?24.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. december er der valg til Folkeoplysningsudvalget (FOU) i Guldborgsund Kommune, og foreninger har nu mulighed for at indstille kandidater.
Ny kunststrategi skal binde Nykøbing F sammen23.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har godkendt en kunststrategi, der integrerer kunst i havneområdet og bymidten og skaber levende byrum, styrker identiteten og fremmer bæredygtighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum