Guldborgsund rykker frem i erhvervsvenlighed
4.9.2024 19:33:20 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune ligger nr. 35 i Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed og rykker frem på stort set alle punkter. Borgmester Simon Hansen er glad for, at igangsatte initiativer virker. Han håber, det også vil vise sig i de kommende målinger, for kommunen vil længere frem på listen.

Fra plads nummer 49 til plads nummer 35. Det er fremgangen for Guldborgsund Kommune i Dansk Industris årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed.
Guldborgsund er dermed rykket 14 pladser frem på listen siden sidste års måling, og det tegner godt, siger borgmester Simon Hansen:
”Jeg er glad for, at de indsatser, vi har sat i gang for at forbedre samarbejdet med erhvervslivet, virker. Vi har meget at tilbyde erhvervslivet, og vi ligger godt rent geografisk og infrastrukturmæssigt i forhold til både Skandinavien og det sydlige Europa. Vi vil gerne længere frem på listen, og jeg håber derfor på, at vi også vil se en fremgang næste år, når de mange initiativer er rullet endnu længere ud,” siger Simon Hansen.
Guldborgsund Kommune går frem på langt de fleste områder. Simon Hansen glæder sig særligt over Guldborgsund Kommunes flotte 4. plads i brugen af private leverandører.
”Som erhvervsvenlig kommune er brugen af private leverandører vigtig for os, da det er med til at udvikle det lokale erhvervsliv og skabe arbejdspladser,” siger han.
Også på andre områder er der sket en stor forbedring i forhold til sidste års måling. Blandt andet vurderer virksomhederne samarbejdet med kommunens Jobcenter langt bedre end sidste år.
”Det er dejligt at se, at vi kan være med til at hjælpe virksomhederne og de ledige med at finde hinanden, og at erhvervslivet oplever en god service, når de kontakter os. Det er også en stor ros til vores dygtige medarbejdere,” siger borgmesteren.
Derudover er der ifølge målingen flere unge, der tager en erhvervsuddannelse, og ifølge Simon Hansen kan det blandt andet skyldes, at 10. klasse nu ligger på CELF.
”Vi flyttede for nogle år siden vores 10. klassestilbud til CELF. Det var netop for at se, om vi kunne skabe en synergi mellem 10. klasse og den videre uddannelsesvej. Jeg tror, det blandt andet er det, vi kan se resultatet af her,” siger han.
Virksomhederne på Lolland-Falster scorer også Guldborgsund Kommune højere på blandt andet bæredygtige og grønne indkøb samt grøn udvikling.
”Vi gør meget på flere forskellige områder, herunder sagsbehandling og udbudsprocesser. Desuden har vi lavet en grøn indkøbspolitik, og det kan heldigvis mærkes derude. Det er jeg rigtig glad for,” siger Simon Hansen.
Borgmesteren ser frem til et fortsat godt samarbejde med erhvervslivet og Business Lolland-Falster for at tiltrække endnu flere virksomheder og skabe endnu flere arbejdspladser i Guldborgsund.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Johanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
Guldborgsund Kommune indgår samarbejde om værested for tidligere udsendte26.8.2026 12:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for flere tilbud til tidligere udsendte i Guldborgsund. Særligt til dem, som kommunen har svært ved at komme i kontakt med. Derfor har Socialudvalget i Guldborgsund netop besluttet at indgå et offentligt-civilt samarbejde om værestedet BaseCamp i Radsted.
Hjemtagelse af foreningshus’ bygningsdrift skal sikre lige vilkår for alle25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune hjemtager bygningsdriften af foreningshuset Guldborgen. Det skal skabe større gennemsigtighed og sikre ens vilkår for alle foreninger, der bruger huset. Samtidig bliver foreningerne fritaget for gebyr, og ingen eksisterende lokaletider flyttes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum