TEKNIQ Arbejdsgiverne

Grund til bekymring – ikke panik

Del
Det er blevet sværere at rekruttere arbejdskraft i ikke mindst bygge- og anlægsbranchen. Det billede genkender man også blandt de danske el- og vvs-installatører, som dog ifølge brancheorganisationen TEKNIQ er i stand til at finde alternative løsninger til at skaffe de nødvendige, kvalificerede hænder.

Selvom der stadig er et stykke vej til flaskehalspanikken, inden den økonomiske krise ramte i 2008, så bliver det disse år gradvist sværere for landets virksomheder at skaffe de nødvendige medarbejdere. Det understreges af den såkaldte Rekrutteringssurvey fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som blev offentliggjort i dag.

Et af de områder, der er hårdest ramt af rekrutteringsudfordringerne, er bygge- og anlægsbranchen. Her er den forgæves rekrutteringsrate (FRR) på 33 procent og overgås dermed kun af landbrug, skovbrug og fiskeri med 39 procent.

Problemerne med at skaffe kvalificerede medarbejdere mærkes også i installationsbranchen, både når det gælder elektrikere og vvs-montører, som ligger højt på listen over stillingsbetegnelser med rekrutteringsudfordringer i hele landet med en FRR på henholdsvis 30 og 45 procent.

Især er der ifølge den nye rekrutteringssurvey en markant mangel på elektrikere i alle landets fem regioner.

”Med tanke på at installationsbranchen har oplevet stabil vækst de seneste fem år i træk, er der ikke noget at sige til, at det kan være svært at skaffe folk med lige præcis de kompetencer, der i første omgang efterspørges,” siger Tina Voldby, underdirektør i brancheorganisationen TEKNIQ, som repræsenterer de danske el- og vvs-installationsvirksomheder, og uddyber:

”Det seneste år har væksten i branchen ikke desto mindre været på fire procent, hvilket kun har været muligt, fordi virksomhederne i stadig stigende grad finder alternative veje til at få dækket deres behov for arbejdskraft – blandt andet ved at ansætte flere lærlinge, ufaglærte og udlændinge. Det har i øvrigt kun været muligt at ansætte flere lærlinge, fordi det, i modsætning til mange andre erhvervsuddannelser, er lykkedes at hæve optaget på både vvs-energi- og elektrikeruddannelserne,” siger Tina Voldby.

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ, mobil: 20 12 82 83

Billeder

Download
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ.
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ.
Download

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ repræsenterer 2.700 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 47.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på 53 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye