Nordisk TeaterlaboratoriumNordisk Teaterlaboratorium

Grønlands Nationalteaters andet ansigt

Del
En rejsende festival som inkluderer lokalmiljøet i alle besøgte byer - det er målet for projektet KIINNAT FESTIVAL 2021.
Grønlands Nationalteater
Grønlands Nationalteater

KULTUREL BYTTEHANDEL: 

”Hvis jeg synger en sang for dig, skal du synge en sang for mig eller vise mig noget andet, du er god til: bage en kage; måske er din bedstemor god til at synge, og du kan bringe hende med eller medbring din hest, lav et trick med en traktor eller en kolbøtte - alle gør, hvad de er bedst til. Hesten spiller en hest, ikke en ko. Gademanden fejer og optræder ikke med kolbøtter, men han er god til at feje. Han bruger smukke bevægelser; han har gjort det mange gange.”
- citat fra THE THEATER OF RECIPROCITY, skrevet af Kai Bredholt fra Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret


” I 2021 fylder Nunatta Isiginnaartitisisarfia (Grønlands Nationalteater) 10 år og i den anledning vender vi tingene lidt på hovedet - forstået på den måde at vi ikke tager på turné med en færdig forestilling, men derimod at vi rejser rundt i det grønlandske og skaber forestillinger, shows og festivaler sammen med og ude i den enkelte by.” Det fortæller Teaterchef Susanne Andreasen fra Grønlands Nationalteater.

Projektet får titlen Kiinnat Festival 2021 og modellen er hentet fra Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatrets kulturelle byttehandler - et koncept som har rejst verden rundt og fungeret i mange år. Projektet er på den måde et tæt samarbejde mellem Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret og Grønlands Nationalteater. Målet er at etablere arbejdsrelationer med de enkelte fritidsinspektører, kulturhuse o. lign. institutioner rundt i landet. 

”Vi lægger op til en meget høj grad af involvering af folk i et fælles projekt, som skal skabe sammenhold, stolthed og glæde”, siger Susanne Andreasen.

Per Kap Bech Jensen, teaterdirektør for Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret fra 2021, har stor erfaring med organisering af denne type kulturelle byttehandler i hele verden og ser frem til nu for første gang at samarbejde med Grønland. 

”Vi ved at der er masser af skabertrang og talent i Grønland og styrken i projektet er at alle kan være med. Udgangspunktet er, at alle har et talent – noget de er gode til! Vores skuespillere kommer til at fungere som facilisatorer og hjælpe til at få det bedste frem i alle involverede. Hver gang vi laver dette arbejde i et nyt land, så lærer vi også noget nyt, det er virkelig spændende og det er altså en helt reel byttehandel.” 

Nunatta Isiginnaartitsisarfia og Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret stiller med professionelle kunstnere, skuespillere og musikere, og de rejser rundt til alle 17 byer i Grønland: Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Qagigiannguit, Aasiaat, Kangaatsiaq, Sisimiut, Kangerlussuaq, Maniitsoq, Paamiut, Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit og laver en festival i hver by. Til sidst afholdes en finalefestival i Nuuk med inviterede gæster fra hele landet og ikke mindst deltagelse fra de 17 byer.

Projektet skydes i gang i juni 2020 når en gruppe kunstnere fra Grønland inviteret af Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret deltager i Holstebro Festuge. Her står der erfaringsudveksling og mødeaktivitet på programmet, og de grønlandske kunstnere præsenteres for cases, der viser samarbejdet på tværs af institutioner, foreninger og sektorer i Holstebro Kommune. 

”På den måde kan inspiration og deling af arbejdsmetoder klæde os på til at løfte projektet i 2021,” slutter Susanne Andreasen. 

Pressekontakt - Organisationer og personer

NORDISK TEATERLABORATORIUM  – ODIN TEATRET
V/ Per Kap Bech Jensen Per@odinteatret.dk
Særkærparken 144
7500 Holstebro
Danmark
Tlf. (+45) 97 42 47 77
Email: odin@odinteatret.dk
http://www.odinteatret.dk
 

Nunatta Isiginnaartitsisarfia (Grønlands Nationalteater)
V/ Teaterchef Susanne Andreasen
Industrivej 27
Postboks 1627
3905 Nuussuaq
Grønland
Tlf. +299 381370
E-mail: info@nuis.gl  
www.nuis.gl
 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Grønlands Nationalteater
Grønlands Nationalteater
Download
Susanne Andreasen
Susanne Andreasen
Download
Grønland Nationalteaters logo
Grønland Nationalteaters logo
Download
Per Kap Bech Jensen
Per Kap Bech Jensen
Download

Links

Information om Nordisk Teaterlaboratorium

Nordisk Teaterlaboratorium
Nordisk Teaterlaboratorium
Særkærparken 144
7500 Holstebro

http://www.ntl.dk

Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye