Den sidste turist i Europa besøger New York
Nordisk Teaterlaboratorium deltager på amerikansk festival: ”Dream Up Festival” på Manhattan, New York, med forestillingen Babel, Babel, Babel 25. august til 1. september 2024 og senere på året også til Rom og Paris. Forestillingen handler om englen Babylon der sendes til jorden, og i en babylonisk blanding af sprog forsøger at hitte rede på menneskenes verden.
”Jeg er kommet for at møde mit Europa” klinger det så velkendt i teksten skrevet af Mogens Dam. Englen Babylon drager nu til New York, da man først fra ”over there” kan se Europa, og til det ophav englekarakateren Babylon er skabt, da de to tårne væltede i grus. Senere i efteråret går turen, som i sangen, til Rom og Paris.
”Vi syntes det var på tide at sende karakteren Babylon ud i den store og alt for virkelige verden, for at tage livtag med menneskene og deres underlige, og til tider uforståelige kærlighed. Både for at lade udlandet opleve Babylon i sit rette element (igen), nemlig teatersalene rundt om i verden, men også på gader og stræder i både New York, Rom og Paris, hvor figuren skal ud og interagere med personer og steder i byen.” Udtaler Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatrets teaterleder Per Kap Bech Jensen.
Og det er ikke første gang at forestillingen spiller i udlandet. "Babel Babel Babel" er en genopsætning af ”Nattens Babylon” skrevet, instrueret og spillet af Søs Banke og med ny akkompagnatør Martin Damgaard. Kabareten er bygget op omkring musik og sange fra 30’erne og 40’erne af blandt andre P.H., Edith Piaf, Brecht, Balz, Weil og Holländer m.m. og er en grotesk kabaret med humor, ironi og lidenskab.
Skuespiller og instruktør Søs Banke er spændt på hvordan det amerikansk publikum tager imod forestillingen som ganske vist har sange på engelsk, men også på dansk, tysk, fransk og ikke mindst – ”babylonisk”: ”Englen Babylon taler kaudervælsk meget af tiden, en blanding af alverdens sprog, jeg kalder det babylonisk, noget vi intuitiv forstår, fordi sprog ofte er mere betoninger og gestik end reele ord. Jeg ser frem til at møde New York, der er en smeltedigle af kultur og sprog fra hele verden, et imaginært Babels tårn af alt det et menneske kan stræber efter, inden for kultur og kunst. Jeg er sikker på at Englen Babylon for luft undervingerne og jeg håber hun vender styrket hjem til alt det gamle og nære her hjemme i Holstebro.” siger hun med et glimt i øjet.
Skuespiller og instruktør Søs Banke turnerede med forestillingens forløber ”Nattens Babylon” fra 2004 til 2014 med sammen med musikere Torben Lassen, Nikolai Seidelin under navnet "Babylon Trio. Den daværende kabaret forestilling var en udløber af kabareten ”Liebe ist Kein Geheimniss” som blev til i et samarbejde mellem Søs Banke og Zimmer Theater i Tübingen i Sydtyskland i 2002, hvor den blev spillet første gang med en anden musikalsk besætning.
Forestillingen er gennem mere en 20 år blevet spillet i Danmark, Norge og Tyskland og på det seneste mange gange i lokalområdet, både som nogle af de første aktiviteter som Nordisk Teaterlaboratorium kunne sende ud under Covid pandemien, og senest som en del af Kabaret festivalen ”Kabaret Ink” som løb af stabelen under Holstebro Festuge på det nye venue ”Kedelhuset” på Sygehusgrunden
Nøgleord
Kontakter
Simon Beyer-Pedersen
Tlf:21592976simon@ntl.dkPer Kap Bech JensenTeaterleder
Tlf:51364770per@odinteatret.dkBilleder
Links
Om Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret
Odin Teatret blev grundlagt i 1964 i Oslo, Norge. I 1966 flyttede teatret til Holstebro og skiftede navn til Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret. Dens ca. 30 medarbejdere kommer i dag fra 11 forskellige lande og fire kontinenter.
Laboratoriets aktiviteter omfatter:
Børneteater, musik og dans, gæstespil, parader, festivaler, lokale og internationale turnéer samt workshops, dramapædagogik, research og residency af både forskere og skuespillere.
Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Age Against the Machine Festival Holstebro – En fejring af liv, fællesskab og aldring4.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vi står på tærsklen til noget helt særligt. Nordisk Teaterlaboratorium er stolte af at præsentere den allerførste Age Against the Machine Festival i Holstebro – en festival, der bringer generationer sammen, og som tør tage livtag med de emner, vi alt for ofte undgår: aldring, livets faser og de menneskelige relationer, der binder os sammen.
Unge talenter skal også være med til at bestemme.29.10.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro går helt nye veje, når de i den kommende tid skal udvælge værker til de kommende sæsoner som primær netværksscene i Danmark, da de sammen med Dansk Talentakademi har indgået et samarbejde om at lade unge talenter fra Dans- og Musical- & Teaterlinjerne være medkuratorer.
Udnævnt som primær netværksscene i Turnénetværk Danmark12.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium (NTL) i Holstebro er stolte over at kunne meddele, at vi er blevet optaget som en primær netværksscene i Turnénetværk Danmark. Denne udnævnelse er en anerkendelse af vores mangeårige arbejde med at skabe og formidle scenekunst af højeste kvalitet til et bredt publikum både lokalt, nationalt og internationalt.
Nordisk Teaterlaboratorium skifter ud i bestyrelsen20.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske generalkonsul i Flensborg og tidligere folketingspolitiker Annette Lind indtræder i Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatrets bestyrelse og afløser Arne Lægaard, der siden 2020 har været medlem af bestyrelsen.
Nordisk Teaterlaboratorium lægger kursen om25.6.2024 10:24:36 CEST | Pressemeddelelse
Efter et par år med markant vækst i drift såvel som kunstnerisk virke både lokalt og internationalt har Nordisk Teaterlaboratoriums ledelse og bestyrelse nu besluttet at lægge kursen om for at sikre en bæredygtig drift og fremtid for teatret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum