Nordisk Teaterlaboratorium

Unge talenter skal også være med til at bestemme.

Del

Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro går helt nye veje, når de i den kommende tid skal udvælge værker til de kommende sæsoner som primær netværksscene i Danmark, da de sammen med Dansk Talentakademi har indgået et samarbejde om at lade unge talenter fra Dans- og Musical- & Teaterlinjerne være medkuratorer.

Billeder fra Musical & Teaterlinjen - Dansk Talentakademi
Billeder fra Musical & Teaterlinjen - Dansk Talentakademi Dansk Talentakademi

Lige på den anden side af sommeren blev Nordisk Teaterlaboratorium, sammen med 25 andre scener i hele landet, udvalgt til at være primær netværksscene i Danmark, hvilket betyder at teatret som minimum skal præsentere fire gæstespil henover sæsonen. Udvælgelsen er selvfølgelig glædelig for Holstebro; men den forpligter også i forhold til at vise forestillinger, der kan trække folk i teatret. Derfor har Nordisk Teaterlaboratorium valgt, at indgå et partnerskab med Dansk Talentakademi, hvor en del af udvælgelsesopgaven i forhold til, hvad der skal vises, gives til de unge talenter på danse- og musical & teaterlinjerne.

Teaterleder Per Kap Bech Jensen udtaler: ”Hvis vi vil have de unge med, så skal de også have reel indflydelse på, hvad det er som vises. At have Dansk Talentakademi i baghaven er en gave i forhold til at give unge under kunstnerisk dannelse et medejerskab og stemme i forhold til, hvad der rør dem”

Holstebro ligger i Vestjylland; men trods det, så er der ikke langt fra tanke til handling. Det tog heller ikke lang tid at overbevise linjelederne Lene Bonde fra dans og Kim Harris fra musical & teater om, at det var en oplagt mulighed for, at give de unge studerende en ekstra dimension på deres personlige dannelses ind i kunsten.

Lene Bonde linjeleder for DTA Dans siger: ”På DTAdans er vi meget begejstrede og taknemmelige overfor Nordisk Teaterlaboratorium initiativrige idé og det gode samarbejde, der bringer vores elever tættere på scenekunstens verden. Det er en enestående mulighed for de unge at være en aktiv del af udvælgelsesprocessen, og vi ser frem til at bidrage til at bringe flere relevante og inspirerende forestillinger til Holstebro. Samarbejdet er et stærkt eksempel på, hvordan vi sammen kan skabe kulturelle oplevelser, der gør en forskel i vores by.”

Kim Harris som er linjeleder af Musical & Teaterlinjen på Dansk Talentakademi tilføjer: ”'Jeg er utrolig glad for det samarbejde, vi nu indgår med NTL. At lade elverne indgå som  medkuratorer på de forestillinger, der skal vælges, vil kunne indgå som en del af undervisningen. Samt få eleverne til reflektere over hvad de selv vil finde interessant. I en tid hvor det kan være svært at få unge mennesker i teatret, er det rigtig godt set af NTL, at få de unge involveret og blive hørt."

Ordningen som primær netværksscene har til formål at sikre, at smallere værker når ud til hele landet på en bæredygtig måde. Ved at deltage forpligter Nordisk Teaterlaboratorium sig til at præsentere mindst fire forskellige værker pr. sæson over de næste tre år. Initiativet er støttet af Statens Kunstfond.

null
BIllede fra danselinjen - Dansk Talentakademi Daniel VIlladsen

Kontakter

Billeder

Billede fra NTL's foyer
Billede fra NTL's foyer
Keun Ou Choi
Download
Billede fra den immersive vandringsforestilling: Er Riget Rigt
Billede fra den immersive vandringsforestilling: Er Riget Rigt
Paloma de la Fuente
Download

Links

Om Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret

Odin Teatret blev grundlagt i 1964 i Oslo, Norge. I 1966 flyttede teatret til Holstebro og skiftede navn til Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret.

Laboratoriets aktiviteter omfatter:

Børneteater, musik og dans, gæstespil, parader, festivaler, lokale og internationale turnéer samt workshops, dramapædagogik, research og residency af både forskere og skuespillere.

Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye