Lemvigh-Müller A/S

Fremtidens drivrem er her nu

Del
Højtudviklede materialer og nyt design flytter grænserne for, hvad der kan lade sig gøre med fortandede smalkileremme. Super XE-POWER PRO M=S fra Optibelt gør det muligt at bygge mere kompakte remtransmissioner med høj kraftoverføring og mindre vedligeholdelse
Kontrol og justering af drivremme er måske ikke den mest inspirerende vedligeholdelsesopgave. Nu kan du slippe for den med den nye Super XE-POWER PRO M=S-drivrem fra den tyske producent Optibelt.
Kontrol og justering af drivremme er måske ikke den mest inspirerende vedligeholdelsesopgave. Nu kan du slippe for den med den nye Super XE-POWER PRO M=S-drivrem fra den tyske producent Optibelt.

Kravene til drivremme i industrien bliver stadig højere. Automatisering og højeffektive produktionsanlæg kræver mere højtydende og driftsikre transmissioner. Det har fået den tyske drivremproducent Optibelt til at opgradere sit program af fortandede smalkileremme, så det nu er baseret på EPDM-gummi mod tidligere CR-gummi, også kaldet Neopren.

”EPDM-gummi har forbedrede egenskaber på en række områder, men har også været dyrere end CR-gummi. Større produktion har imidlertid udjævnet noget af prisdifferencen, og det betyder, at vi kan sælge et produkt med forbedret ydelse til samme pris som det tidligere. Man skal blot huske, at EPDM- og CR-remme ikke må bruges sammen. Ved transmissioner med flere remme, skal alle skiftes på en gang,” forklarer Svend Åge Kruse, salgschef for det danske marked hos Optibelt.

Bedre egenskaber
Han forventer, at danske industrivirksomheder og maskinbyggere vil tage godt imod Optibelts nye fortandede smalkilerem, Super XE-POWER PRO M=S.

”Kraftoverføringsegenskaberne er forbedret med 20 procent og remmen kan arbejde i et stort temperaturområde. En ny tandform gør det muligt at anvende meget små remhjulsdiametre og kraftig indbøjning fra udvendige strammeruller. Det har ikke tidligere været muligt med fortandede smalkileremme, og det betyder, at man kan konstruere meget kompakte og stærke transmissioner med høj driftsikkerhed. Det er efterspurgte egenskaber hos maskinbyggere, og vedligeholdelsesfolk vil sætte pris på stabil og støjsvag drift og på at der ikke er behov for regelmæssig efterspænding,” siger Svend Åge Kruse.

Hædret med industripris
Optibelt Super XE-POWER PRO M=S blev præsenteret for industrien på sidste års udgave af Hannover Messe. Tidligere i år blev den hædret med den tyske Industriepreis 2018 i kategorien driv- og flowteknologi.

Stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller fører et bredt program af drivremme fra Optibelt og produktchef Lars Schnejder Pedersen glæder sig over at kunne tilbyde en drivrem med endnu bedre egenskaber til samme pris som den tidligere udgave.

”Vores kunder har skarpt fokus på værdi for pengene i form af optimale tekniske egenskaber og lang holdbarhed. Men de forventer også leveringssikkerhed og mulighed for meget hurtig levering, når uheldet er ude og en drivrem springer. Derfor har vi valgt at lægge Super XE-POWER PRO M=S på lager, efterhånden som Optibelt omstiller sit produktionsprogram til det nye, forbedrede produkt,” siger Lars Schnejder Pedersen.

I de mest gængse dimensioner vil Optibelt Super XE-POWER PRO M=S løbende blive tilgængelige på lager hos Lemvigh-Müller, og Lars Schnejder Pedersen forventer, at det fulde program vil være på plads ved udgangen af august måned.

Optibelt Super XE-POWER PRO M=S kan anvendes til kompressorer, ventilatorer pumper og andre krævende transmissioner, for eksempel i værktøjsmaskiner. Den er særlig velegnet, når pladsen til transmissionen er trang. Lagerførte dimensioner af Super XE-POWER PRO M=S-smalkileremme vil være omfattet af Lemvigh-Müllers ekspresservice med leveringstid helt ned til en time.

Produktfordele: Optibelt Super XE-POWER PRO M=S

  • Højere kraftoverførsel på grund af stærk vedhæftning til drivhjul
  • Tåler temperaturer fra -40 til +120̊ C
  • Intet behov for regelmæssig efterspænding
  • Meget lang holdbarhed
  • Stabilt løbende og støjsvag – også ved høje hastigheder

Nøgleord

Billeder

Kontrol og justering af drivremme er måske ikke den mest inspirerende vedligeholdelsesopgave. Nu kan du slippe for den med den nye Super XE-POWER PRO M=S-drivrem fra den tyske producent Optibelt.
Kontrol og justering af drivremme er måske ikke den mest inspirerende vedligeholdelsesopgave. Nu kan du slippe for den med den nye Super XE-POWER PRO M=S-drivrem fra den tyske producent Optibelt.
Download
Højtudviklede materialer og nyt design flytter grænserne for, hvad der kan lade sig gøre med fortandede smalkileremme. Super XE-POWER PRO M=S fra Optibelt gør det muligt at bygge mere kompakte remtransmissioner med høj kraftoverføring og mindre vedligeholdelse.
Højtudviklede materialer og nyt design flytter grænserne for, hvad der kan lade sig gøre med fortandede smalkileremme. Super XE-POWER PRO M=S fra Optibelt gør det muligt at bygge mere kompakte remtransmissioner med høj kraftoverføring og mindre vedligeholdelse.
Download

Information om Lemvigh-Müller A/S

Lemvigh-Müller A/S
Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen 40
2730 Herlev

http://www.lemu.dk/

Lemvigh-Müller er Danmarks største stål- og teknikgrossist med over 1300 ansatte, cirka 350.000 varenumre, 23 kundecentre, tre centrallagre og fire produktionsfaciliteter.

Om Optibelt

Optibelt er en verdens førende producenter af drivremme. Virksomhedens produkter bruges i bl.a. værktøjsmaskiner og landbrugsmaskiner, ligesom en række biler fra vesteuropæiske producenter er standardudstyret med drivremme fra Optibelt. Virksomheden har hovedkvarter i Höxter i det centrale Tyskland, cirka 2200 ansatte og otte produktionsanlæg fordelt på seks lande.

Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye