Lemvigh-Müller A/S

Lemvigh-Müller øger fokus på CO2e-reduceret stål

Del

Rustfrit stål produceret med mindre udledning af CO2e er et vigtigt element i stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müllers arbejde for at reducere emissionerne fra indkøbte varer.

Høj andel af skrot er med til at reducere udledningen af CO2e, når finske Outokumpu producerer rustfrit stål.
Høj andel af skrot er med til at reducere udledningen af CO2e, når finske Outokumpu producerer rustfrit stål. Foto: Outokumpu

Danmarks største stål- og teknikgrossist, Lemvigh-Müller, skruer op for ambitionerne for CO2e-reducerede indkøb på stålområdet. Rustfrit stål er et vigtigt fokusområde i den strategi, og markedets mest CO2e-reducerede rustfrie stål, den finske producent Outokumpus Circle Green-kvalitet, udgør rygraden i den indsats.

Forpligtet på videnskabsbaserede mål
Lemvigh-Müller forpligtede sig for nylig til Science Based Targets-initiativet (SBTi), som giver virksomheder en klart defineret vej til at reducere CO2e-emissioner. Målet er at reducere scope 1- og 2-emissionerne med 50,4 pct. inden 2032. For scope 3, som bl.a. vedrører Circle Green, sigter Lemvigh-Müller mod en reduktion af emissionerne fra indkøbte varer på 30 pct. inden for samme tidsramme.

CO2e-reducerede materialer er et vigtigt skridt i retning af at nå SBTi-målene. Derfor er Lemvigh-Müller begyndt at lagerføre Circle Green, som har et markant lavere CO2e-aftryk end det globale gennemsnit *). Det skyldes blandt andet, at Circle Green-stål er produceret med en meget høj andel af skrot, og at Outokumpu har mulighed for at udvinde ferrochrom – et af legeringselementerne i rustfrit stål – fra sin egen mine.

"For at vi kan nå vores ambitiøse klimamål, er vi i høj grad afhængige af samarbejdet i hele vores værdikæde. Her er tætte partnere som Outokumpu, der deler vores ambitioner, afgørende," siger Pernille Kiær, bæredygtighedschef hos Lemvigh-Müller.

Samarbejde afgørende for udvikling
Partnerskabet mellem Lemvigh-Müller og Outokumpu går næsten et århundrede tilbage i tiden. Det gør Outokumpu til Lemvigh-Müllers ældste stålleverandør, og vedvarende samarbejder er afgørende for udvikling af nyskabende produkter og løsninger, konstaterer Pernille Kiær.

”Circle Green-rustfrit stål spiller en vigtig rolle i forhold til at nå vores emissionsmål. Vi har allerede en række Circle Green-kvaliteter på lager, og det er vigtigt og relevant, at vores kunder investerer i materialer med lav CO2e-udledning," siger hun.

Flere CO2e-reducerede produkter på vej
Outokumpu leverer i øjeblikket Circle Green-rustfrit stål i kvaliteterne Core 304L og Supra 316L i kold- og varmvalsede udførelser til Lemvigh-Müller. Flere vil løbende komme til, bebuder Anders Voldsgaard Clausen, senior sales director hos Lemvigh-Müller.

"Vi har analyseret vores kunders behov og prioriteret CO2e-reducerede alternativer til de mest efterspurgte produkter. Efterhånden som markedet modnes, sigter vi mod, at hele vores lager af kold- og varmvalsede rustfrie stålplader skal udgøres af Circle Green-produkter, forhåbentlig indenfor tre til fem år," siger han.

Bruger flere ressourcer på miljødata
Kunderne forventer også i stigende grad miljødata på de rustfrie stålprodukter, de køber hos Lemvigh-Müller. Det er en markant branchetendens, som har fået virksomheden til at bruge betydelige ressourcer på at indsamle data om sit produktsortiment.

"I den forbindelse er vi meget glade for vores partnerskab med Outokumpu. De kan levere CO2e-data i form af PCF-data (product carbon footprint, red.), ikke kun for Circle Green, men også for de andre rustfrie stålprodukter, de leverer til os," siger Pernille Kiær.

Voksende fokus på bæredygtighed
Ikke mindst medicinal- og mejeriindustrien, som udgør et betydeligt kundesegment hos Lemvigh-Müller, efterspørger stål med lavest mulig CO2e-udledning, når de bygger nye produktionsanlæg, konstaterer Pernille Kiær.

"Disse kunder skal demonstrere deres engagement i bæredygtig praksis overfor deres interessenter, og mange af dem har forpligtet sig til videnskabeligt baserede mål som SBTi. De skal overholde den nye europæiske standard for bæredygtighedsrapportering, der træder i kraft i år, og det er med til at øge efterspørgslen efter CO2e-reducerede produkter som Circle Green," siger hun.

Let at skifte til CO2e-reduceret materiale
En af de afgørende fordele ved Circle Green-stålkvaliteten er ifølge Anders Voldsgaard Clausen, at den har samme suveræne tekniske egenskaber og overfladekvalitet, som Outokumpu altid har været kendt for.

”Det betyder, at kunderne kan skifte materiale uden at skulle bekymre sig om ændring af deres bearbejdningsprocesser og det færdige produkts egenskaber," siger han.

Veluddannet salgsstyrke gør forskellen
Lemvigh-Müller fokuserer tæt på at træne og uddanne sine salgsteams til at formidle de miljømæssige fordele ved Circle Green og bakke budskaberne op med dokumentation for stålets CO2e-udledning. Det er et led i virksomhedens prioritering af hele ESG-agendaen, forklarer Pernille Kiær.

”Vores leverandører evalueres ikke kun på deres evne til at levere CO2e-reducerede produkter. Det handler om hele ESG-rammen, herunder også sociale forhold som overholdelse af menneskerettigheder og antikorruption. For at hjælpe vores kunder med disse områder har vi implementeret adskillige træningssessioner for at opgraderes vores salgsorganisations viden og færdigheder, så den kan gå i dialog med kunderne om Circle Green og ESG generelt," siger hun.

*) Global average CO emissions (2023): 7 kilos of COe per kg of stainless steel (Outokumpu’s calculation based on data provided by CRU and worldstainless). Outokumpu Circle Green CO emissions: down to 0.5 kilos of COe per kg of stainless steel. The calculations above are based on the following four studies (2023): 304 Stainless Steel Carbon Footprint Comparison EU, Indonesia and China (2022), CRU Nickel Market Outlook Data” (2022), “The Global Life Cycle of Stainless Steels” (2019), and ISSF Stainless Steel and CO2 (2022).

For yderligere oplysninger kontakt:

Pernille Kiær, bæredygtighedschef | email: peki@lemu.dk | mobil: 4171 1530

Anders Voldsgaard Clausen,  senior sales director – stål og metaller | email: avcl@lemu.dk | mobil: 2728 7895

Kontakter

Om Lemvigh-Müller A/S

Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye