Fremtidens boformer for ældre skal udvikles
Senior- og Sundhedsudvalget i Haderslev Kommune igangsatte på deres møde i går et arbejde med at udvikle fremtidens boformer på ældreområdet. Hen over de kommende måneder bliver medarbejdere, pårørende, Seniorrådet, politikere, eksterne specialister og alle andre interesserede inviteret til at deltage i arbejdet og bidrage med deres erfaringer og drømme for fremtiden.
”Vi er lige nu i en tid med en rivende udvikling på ældreområdet. Vi har fået nye teknologier, der giver os andre muligheder for at løse omsorgsopgaven, og samtidig har vi også brug for at tilbyde ældrepleje på nye måder, da der bliver flere ældre i fremtiden. Et af værktøjerne er at se på, hvordan fremtidens boformer skal være for de borgere, der har brug for hjælp og pleje”, siger Allan Emiliussen, der er formand for Senior- og Sundhedsudvalget i Haderslev Kommune.
Et af eksemplerne på en anderledes ældrepleje i fremtiden er e-distriktet og Plejehjem i eget hjem, som allerede er opstartet i Haderslev Kommune, hvor man løser flere opgaver digitalt i stedet for fysisk, når det giver mening.
Den type løsninger vil man formentlig se flere af i fremtiden.
”Vi vil gerne give fremtidens ældre flere muligheder at vælge imellem, men vi har brug for at høre, hvad de ønsker sig for fremtiden. Derfor håber jeg, mange vil deltage og bidrage til de workshops, vi inviterer til i det nye år”, siger Lone Ravn, der er næstformand i Senior- og Sundhedsudvalget.
Nye boformer på vej i Sommersted
En af fremtidens boformer kan allerede være på vej i Sommersted inden for kort tid. Her har Senior- og Sundhedsudvalget og Sommersted Plejehjem i fællesskab besluttet, at 10 beskyttede boliger ændrer status i løbet af 2023.
”Vi skal til at se på, hvordan vi kan anvende boligerne i fremtiden. En af de idéer, vi arbejder på, er om vi kan leje dem ud på almindelige vilkår, men til borgere som kan have glæde af at bo tæt på plejehjemmet, så man kan se det som en slags før-plejehjem”, siger Hans-Henrik Vognsen, der er formand for bestyrelsen på Sommersted Plejehjem.
Workshops i det nye år
Forvaltningen går nu i gang med at planlægge en række workshops med forskellige relevante deltagere, der kommer til at fordele sig hen over januar, februar og marts, inden arbejdet afsluttes med et oplæg til udvalget, der kan tage resultatet med videre i budgetprocessen for 2024.
Kontakter
Allan EmiliussenFormand, Senior- og Sundhedsudvalget
Tlf:40 22 52 80Lone RavnKommunalbestyrelsesmedlem, næstformand i Senior- og Sundhedsudvalget
Tlf:40 22 57 54lora@haderslev.dkHans-Henrik VognsenFormand for bestyrelsen på Sommersted Plejehjem
hhvognsen@gmail.comRolf Dalsgaard JohansenDirektør, Social og Sundhed
Tlf:40 15 95 72rolf@haderslev.dkInformation om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Ny direktør for Børn og Kulturforvaltningen er Kristian Mygind26.6.2024 12:00:56 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune har ansat Kristian Mygind som direktør for Børn og Kulturforvaltningen. Kristian Mygind kommer fra et job som underdirektør i Skattestyrelsen og starter pr. 1. september.
Nu kan du søge puljen til klimaprojekter for unge22.5.2024 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du mellem 15 og 24 år og har tilknytning til Haderslev Kommune, så kan du nu søge penge til dit klimaprojekt.
Det er tid til at nominere årets æreshertug3.5.2024 10:42:19 CEST | Pressemeddelelse
Årets Æreshertug 2024 skal findes. I år kan traditionen med at kåre en æresborger i Haderslev Kommune fejre 50 års jubilæum. Alle i Haderslev Kommune kan indstille en person eller gruppe, der har gjort en forskel i Haderslev Kommune.
Oplysninger i redegørelse skal vurderes på ny1.5.2024 13:00:04 CEST | Pressemeddelelse
En enig kommunalbestyrelse vil have ny vurdering af, hvor meget der er fortroligt i redegørelse om Louiseskolen.
Direktør stopper i Haderslev Kommune1.5.2024 12:50:33 CEST | Pressemeddelelse
En enig kommunalbestyrelse besluttede i går, at samarbejdet med direktør for Børn og Kultur, Charlotte Veilskov, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum