Oplysninger i redegørelse skal vurderes på ny
En enig kommunalbestyrelse vil have ny vurdering af, hvor meget der er fortroligt i redegørelse om Louiseskolen.
18 stemte for og 13 stemte imod, da kommunalbestyrelsen i aftes drøftede redegørelsen vedrørende den tidligere leder på Louiseskolen.
Redegørelsen omhandler forvaltningens håndtering af afskedigelsen af en tidligere skoleleder samt den efterfølgende dialog med politiet.
I redegørelsen er der også en række opmærksomhedspunkter, som et flertal i kommunalbestyrelsen anbefaler at arbejde videre med. Opmærksomhedspunkterne er blandt andet kommunikation, ledelse og hvordan der fremadrettet kan laves en bedre økonomiopfølgning og ske en udbredelse af kendskabet til whistleblowerordningen, som alle medarbejdere anonymt kan benytte sig af.
"Jeg værdsætter den gode drøftelse, vi har haft omkring redegørelsen. For mig er det afgørende, at vi kigger fremad og er med til at sikre, at vores medarbejdere trives og føler sig trygge i deres arbejdsmiljø. Redegørelsen kommer med en række opmærksomhedspunkter, som jeg synes er et godt grundlag for at sikre, at lignende situationer undgås i fremtiden" siger Mads Skau.
Meget i både redegørelsen og de mere end 700 siders bilag kan ikke offentliggøres på grund af personfølsomme oplysninger, GDPR og lovgivningsmæssige hensyn, men et enigt kommunalbestyrelsen ønsker, at der tages en ny vurdering af, hvad der kan offentliggøres.
”Vi har hele tiden ønsket mest mulig åbenhed i forbindelse med redegørelsen, og det ønsker vi fortsat. Derfor har en enig kommunalbestyrelse også besluttet, at vi skal have en ny vurdering af, hvad der kan lægges frem”, siger borgmester Mads Skau.
Et flertal i kommunalbestyrelsen anbefaler også, at Økonomiudvalget træffer beslutning om at der sker en politianmeldelse for brud på tavshedspligten, da redegørelsen og bilag, som er behandlet på lukkede møder, er lækket til pressen i sidste uge.
Imod denne beslutning stemte Enhedslistens repræsentant, der ikke mener, at en politianmeldelse vil medføre dom.
Kontakter
Mads SkauBorgmester
Tlf:40 78 14 75mskau@haderslev.dkFølg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Budget 2026-2029 for Haderslev Kommune skal sikre velfærd og udvikling19.9.2025 13:08:23 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået forlig om budgettet for Haderslev Kommune for de kommende fire år. Forligspartierne ønsker med aftalen at holde hånden under den nære velfærd og fortsat skubbe gang i udviklingen med tre overordnede, strategiske initiativer; kapacitet på plejeboliger, placering af svømmefaciliteter og samlet campus-område, samt en række øvrige prioriteringer.
Tilbagegang i DI-måling – Haderslev sætter retning for det videre arbejde4.9.2025 06:18:36 CEST | Pressemeddelelse
Kommunen tager erhvervsundersøgelsen alvorligt og vil styrke indsatsen i tæt samarbejde med erhvervslivet
Eske Kath skaber nyt gavlmaleri i Haderslev22.8.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstneren Eske Kath står bag nyt værk i Haderslev. Indvielse sker under kulturdage.
6100 Minutter: Kultur med kuldegys, klang og keramik19.8.2025 14:37:24 CEST | Pressemeddelelse
Fire døgn med over 100 gratis arrangementer venter, når kulturfestivalen 6100 minutter går i gang. Festivalen er skabt af lokale kulturinstitutioner, frivillige og Kulturhuset Bispen.
Borgerne i Haderslev og Starup får igen direkte indflydelse på lokale projekter14.8.2025 10:56:54 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune åbner for en ny runde borgerbudgettering, hvor idéer fra lokalsamfundet kan blive til virkelighed gennem fælles engagement og afstemning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum