Ny direktør for Børn og Kulturforvaltningen er Kristian Mygind
26.6.2024 12:00:56 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune har ansat Kristian Mygind som direktør for Børn og Kulturforvaltningen. Kristian Mygind kommer fra et job som underdirektør i Skattestyrelsen og starter pr. 1. september.

Det er en erfaren herre med styr på sagerne, der efter sommerferien træder ind i stillingen som direktør for Børn og Kultur i Haderslev Kommune. Kristian Mygind har en fortid i blandt andet Finansministeriet og Vejle Kommune, hvor han har bestredet flere chefstillinger – herunder syv år som stabs- og økonomichef på Børne- og Ungeområdet. Senest har han fungeret som underdirektør i Skattestyrelsen.
Derudover er han født og opvokset i Haderslev Kommune og har familie i byen.
”Jeg ser frem til at trække i arbejdstøjet og sammen med byråd og udvalg, den øvrige direktion samt ledere og medarbejdere på børn og kulturområdet, skabe resultater til gavn for borgere og virksomheder i kommunen. Jeg har mine rødder i Haderslev, og derfor føles det som at komme hjem, når jeg nu skal til at arbejde for kommunen,” siger Kristian Mygind.
Stor politisk tæft
Borgmester Mads Skau (V) er særligt glad for, at Mygind kommer med et godt kendskab til kommunen.
”Kristian er en habil topleder, der er god til at navigere i en politisk organisation. Men det er også en utrolig stor fordel, at Kristian er lokal med baggrund og familie i Haderslev og med en lyst til at komme hjem til kommunen. Vi er mange, der glæder os til at byde ham velkommen tilbage i fællesskabet her i kommunen og til at lære ham at kende,” siger Mads Skau.
Med til jobbet hører politisk betjening af to udvalg: Børne- og Familieudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget.
”Vi har haft en række gode kandidater til samtale og er nu heldige, at vi har landet en aftale med en kandidat fra øverste hylde. Jeg hæfter mig særligt ved, at Kristian har en stærk baggrund på børne- og familieområdet, og jeg glæder mig meget til samarbejdet,” lyder det fra formand for Børne- og Familieudvalget, Henrik Rønnow (S).
Kjeld Thrane ( C), formand for Kultur- og Fritidsudvalget, glæder sig til at få friske øjne på området:
”Det er en direktør med en god analytisk sans og et godt overblik, som nu bliver ansat i Haderslev Kommune. Jeg har stor tillid til, at Kristian kan være med til at fortsætte udviklingen af vores kultur- og fritidsområde i en positiv retning,” siger udvalgsformanden.
En varm velkomst i organisationen
For kommunaldirektør, Peter Karm, der siden april, har fungeret som direktør for området, har fokus på trivsel og samarbejde været vigtig. Han hæfter sig ligeledes ved Kristian Myginds veldokumenterede evne til at skabe resultater gennem sit lederskab.
”Kristian Mygind kommer til at være en styrke at have i Haderslev Kommunes direktion. Han er en stabil leder med stor, politisk erfaring og med et godt blik for både udvikling og for trivsel. Jeg glæder mig til et godt, fremsynet samarbejde om vores Børn og Kultur-område, med Kristian og med resten af organisationen,” siger Peter Karm.
Kristian Mygind er udvalgt blandt 19 kandidater. Privat bor han i Vejle med sin kone og to børn på 18 og 15 år.
Kontakter
Peter KarmKommunaldirektør
Tlf:21 24 17 44karm@haderslev.dkKristian Mygind
Tlf:40 82 46 89Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune indgår klimasamarbejde med efterskoler31.8.2026 12:47:13 CEST | Pressemeddelelse
For tredje gang er Haderslev Kommune udvalgt af Bloomberg Philanthropies' Youth Climate Action Fund, som inviterer unge til at komme med idéer til klimaprojekter. I år har kommunen indgået et strategisk samarbejde med to efterskoler og en ungdomsskole, hvor kommunen skal støtte op om de unges idéudvikling.
Luther roser og frimærker26.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med markeringen af 500 – års jubilæet for Reformationen i Haderslev i 2026, kan Historie Haderslev præsentere to mindre udstillinger; én i Baghuset, Ehlers Samlingen, Slotsgade 20 og den anden på Kløvervej 87B, Haderslev.
17.425 borgere skal hjælpe Haderslev Kommune med at udvikle landdistrikterne13.8.2026 13:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Alle borgere over 14 år i kommunens landdistrikter inviteres til at dele deres erfaringer, ønsker og behov i en ny spørgeskemaundersøgelse.
Ny ramme, samme anerkendelse: Haderslev markerer Flagdag for Danmarks udsendte12.8.2026 09:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune og Slesvigske Fodregiment markerer igen Flagdag for Danmarks udsendte den 5. september. I år afprøves en ny ramme med ekstra fokus på fællesskab, pårørende og anerkendelse af de veteraner og familier, der har ydet en indsats for Danmark.
Ridehuset i Haderslev solgt til lokal udvikler25.6.2026 12:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune har solgt den historiske bygning Ridehuset på Haderslev Havn. Den markante bygning fra 1797 er solgt til CP Ejendom I/S, der med købet ønsker at udvikle stedet til gavn for byens borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum