Dancann Pharma

Fremtiden er sikret – den danske forsøgsordning for medicinsk cannabis er gjort permanent

Del
DanCann Pharma er meget tilfreds med, at den danske regering med støtte fra en bred gruppe af politiske partier har indgået en aftale om at fortsætte den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis.
DanCann Pharma har netop etableret højteknologisje produktionsfaciliteter i Ansager
DanCann Pharma har netop etableret højteknologisje produktionsfaciliteter i Ansager

Det er aftalt, at forsøgsordningen forlænges med yderligere fire år med hensyn til lægernes mulighed for at ordinere medicinsk cannabis til patienterne. Derudover er det aftalt, at forsøgsordningen vil blive gjort permanent med hensyn til virksomhedernes mulighed for at fremstille cannabis til medicinsk brug. Formålet med at gøre dyrkningsdelen permanent er at skabe arbejdsro og sikkerhed for de investeringer, der foretages i branchen.

- En permanent ordning for producenterne og en 4-årig forlængelse af forsøgsordningen for patienterne er selvfølgelig rigtig godt nyt for os, da vores forretningsgrundlag og hele vores eksistens i princippet bliver sikret. Det er en stor dag for os som virksomhed og for vores investorer, udtaler Jeppe Krog Rasmussen, som er administrerende direktør i DanCann Pharma.

Den nuværende forsøgsordning for medicinsk cannabis udløber i slutningen af ​​2021, og fortsættelsen af ​​ordningen skal vedtages ved lov. Regeringen vil fremlægge et lovforslag i efteråret 2021 med henblik på vedtagelse inden udgangen af ​​2021. Parterne i aftalen er enige om at stemme for lovforslaget og i forbindelse med processen kan der foretages mindre tekniske justeringer af programmet.

- Vi bifalder de danske politikeres beslutning om at gøre den danske ordning omhandlende dyrkning og produktion af medicinsk cannabis permanent. Den overordnede aftale er gode nyheder for hele den danske medicinske cannabisindustri og økosystem, da det sandsynligvis vil tiltrække yderligere investeringer og stimulere det drive, der gennemsyrer branchen i forhold til at gøre Danmark til en førende nation inden for medicinsk cannabis. Nu kan branchen - og vi som virksomhed - falde til ro og begynde at skabe yderligere investeringer, udvikling og indtjening, pointerer Jeppe Krog Rasmussen.

Aftaleparterne er desuden enige om at drøfte potentielle ændringer i ordningen, blandt andet i forhold til tilskud for patienter, til efteråret. Parterne er også enige om, at justeringer af programmet kan foretages på et senere tidspunkt, og har besluttet, at man til efteråret vil diskutere tilskudsforhold og satser til patienter i forbindelse med køb af medicinsk cannabis gennem forsøgsordningen. Udgangspunktet er fortsat, at alle læger har mulighed for at ordinere medicinske cannabisprodukter til deres patienter uanset sygdom.

Med beslutningen om at gøre dansk dyrkning og produktion af medicinsk cannabis permanent efter udløbet af den nuværende forsøgsordning i december 2021, fortsætter Danmark formelt sin ambition om at blive en førende aktør inden for medicinsk cannabis med ambitioner om at tjene både hjemmemarkedet og internationale markeder.

Ifølge Jeppe Krog Rasmussen er det vigtigt, at det i aftalen er indikeret, at de politiske partier til folketingssamlingen til efteråret vil diskutere niveauet for dækning eller refusion af patientomkostninger. Og det er en væsentlig faktor, hvis patienterne også skal have glæde af den forlængede ordning.

- Det skridt, som vi nu har taget, er selvfølgelig vigtigt, og jeg er meget glad og tilfreds. Jeg føler, at vi har hjulpet og skubbet på for at gøre en forskel for at få dette på plads. Vi kan være stolte af det og os selv. Når det er sagt, så må vi ikke glemme, at på trods af endnu en 4-årig forsøgsperiode med ordination af medicinsk cannabis i Danmark, så har intet ændret sig i forhold til de juridiske rammer for patienternes muligheder – og det er bare ikke godt nok. Vi vil fortsætte med at kæmpe for patienterne, og vi vil også kræve bedre betingelser. Forhåbentlig kan vi løse dette til efteråret, for vi må ikke glemme, hvad det handler om, nemlig patienterne, siger direktøren. Og han synes bestemt, at det er på sin plads at kippe med flaget for de mange, som har ydet en indsats for at få gårsdagens aftale på plads:

- Mange tak til alle politikere, ngo'er og andre interessenter, der har gjort en stor indsats for at få dette til at fungere og som har medvirket til, at den medicinske cannabisindustri i Danmark kan fortsætte fremadrettet, slutter Jeppe Krog Rasmussen.

For yderligere information:
Jeppe Krog Rasmussen, adm. direktør hos DanCann Pharma, tlf. 2963 6920

Nøgleord

Kontakter

Billeder

DanCann Pharma har netop etableret højteknologisje produktionsfaciliteter i Ansager
DanCann Pharma har netop etableret højteknologisje produktionsfaciliteter i Ansager
Download
Jeppe Krog Rasmussen, CEO
Jeppe Krog Rasmussen, CEO
Download

Information om Dancann Pharma

Dancann Pharma
Dancann Pharma
Rugvænget 5
6823 Ansager

+45 6916 0393https://www.dancann.com/

DanCann Pharma A/S blev grundlagt i 2018 og er en dansk farmaceutisk bioteknologivirksomhed. DanCann Pharma er et vertikalt integreret, licenseret produktions- og distributionsselskab med base i Danmark. Virksomheden fokuserer på at udvikle, fremstille og markedsføre nye terapeutiske cannabinoider i en bred vifte af sygdomsområder.

DanCann Pharma A/S (SS: DANCAN) er noteret på Spotlight Stock Market i København.

Følg pressemeddelelser fra Dancann Pharma

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dancann Pharma

DanCann Pharma A/S: Den første ompakningsproces er blevet fuldført på de nye faciliteter hos CannGros ApS i Ansager26.2.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

KØBENHAVN, Danmark, 27. februar 2023 - DanCann Pharma A/S (SS: DANCAN) (OTCQB: DCPXF) ("DanCann Pharma" eller "Selskabet"), en dansk virksomhed drevet af cannabinoider, meddeler hermed, at Selskabet har fuldført sin første ompakningsproces med succes på sine nye faciliteter i Ansager, hvor dets datterselskab, CannGros ApS ("CannGros"), fik godkendelse til sine faciliteter i slutningen af 2022.

DanCann Pharma A/S styrker organisationen på det regulatoriske område21.12.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

DanCann Pharma A/S har ansat Jonas Skov som ansvarlig på det regulatoriske område – Head of Regulatory Affairs - i datterselskabet CannGros ApS, hvor de regulatoriske opgaver i DanCann Pharma koncernen er placeret. Jonas Skov kommer til CannGros fra en stilling som Senior QA/QP-specialist hos Fertin Pharma A/S. Før denne stilling arbejdede han hos Orifarm A/S med lignende opgaver.

Et begivenhedsrigt efterår har styrket DanCann Pharma markant14.12.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

DanCann Pharma har siden starten af september lukket eksportaftaler for mere end 80 millioner kr., har gennemført en fortegningsemission som har sikret yderligere ca. 22 millioner kr., er blevet EU-GMP-certificeret til produktion af medicinsk cannabis, har fået grønt lys til flytning af datterselskabet CannGros og er blevet sidenoteret på en amerikansk børs. Det er gået stærkt for den ambitiøse bio-pharma-virksomhed fra sydvestjyske Ansager.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye