føtex sætter nyt ambitiøst mål for økologi
Når kunderne besøger føtex, skal de kunne vælge en økologisk variant af alle varer. Det er målsætningen i en ny plan, der skal udvide kædens økologiske sortiment til 2000 varer og samtidig øge salget af økovarer markant

Nu sætter føtex for alvor skub i udviklingen mod mere økologi til de danske forbrugere. Det sker med en ny treårsplan, der øger udvalget af økologiske varer markant. Ambitionen er, at samtlige føtex-butikker i 2020 skal have en økologisk variant af alle varer.
Investeringen i et større udvalg af økologi skal desuden medvirke til en vækst i salget. Forventningen er, at føtex vil sælge 100 mio. økologiske varer i 2020 – en markant fremgang fra 60 mio. solgte øko-varer i 2017.
– Vi har længe satset stort på økologi. De seneste år har vi i gennemsnit stillet en ny økologisk vare på hylderne hver dag, og vi har sænket priserne til discountniveau på en lang række varer. Vi oplever, at vores kunder overalt i landet efterspørger, at vi fortsætter den udvikling. Ved at sikre kunderne et økologisk alternativ på alle varer gør vi det lettere for vores kunder at foretage præcis det valg, de selv ønsker – om det er en konventionel eller økologisk vare, siger føtex-direktør, Thor Jørgensen.
Det nye initiativ bygger videre på føtex’ mangeårige indsats på økologi. Kæden er allerede i dag den supermarkedskæde, der har det største udvalg af økologi med mere end 1300 forskellige varer. I 2016 satte kæden yderligere fart på det økologiske salg med lanceringen af ØKO+, hvor kunderne mod et månedligt abonnement altid får rabat på økologiske varer. En besparelse, der gør det endnu nemmere at vælge økologi.
føtex har i en årrække samarbejdet med Økologisk Landsforening om at fremme økologien, og den nye ambition markerer starten på et mere formaliseret samarbejde.
– føtex spiller en vigtig rolle i udviklingen af det økologiske salg i Danmark. Deres indsats for at øge udvalget af økologiske varer i de senere år har været med til at gøre det væsentlig mere attraktivt for danskerne at købe økologi. De nye initiativer vil skubbe yderligere på den udvikling – til glæde for både naturen, dyrene og ikke mindst danskerne, siger Helle Bossen, chefkonsulent, Økologisk Landsforening.
Økologiens fremtog i Danmark blev senest understreget i regeringens Vækstplan for Økologi i denne måned. Den beskriver, at der i 2016 blev solgt økologiske fødevarer for 8,7 mia. kroner i 2016 efter den største vækst i otte år. Ifølge Økologisk Landsforening rundede den økologiske markedsandel 11 procent i 2017 og er dermed den højeste i verden.
Økologi i føtex
- føtex har i dag mere end 1300 økologiske varer i sortimentet, flere end noget andet supermarked i Danmark. Målsætningen er at nå 2000 økologiske varer senest i 2020.
- føtex’ forventning er at øge det økologiske salg markant, fra 60 mio. solgte økologiske varer i 2017 til 100 mio. stk. i 2020.
Kontakter
For mere information kontakt:
Tore Nederland, sortimentschef, via Group Communication på 87 78 50 02 el. press@dsg.dk
Helle Bossen, chefkonsulent, Økologisk Landsforening, hb@okologi.dk, 31 79 27 00
Billeder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling og Wupti arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Flere end 50.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen, Sverige og Danmark servicerer hver uge 11 millioner kunder.
Fordi vi er 100 % ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 850 mio. kr. til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Bilka glæder sig over klarere markedsføringsregler6.2.2019 09:28:14 | Pressemeddelelse
Hidtil har der ikke været klare regler for hyppigheden af gode kortvarige tilbud. Bilka har, efter dialog med Forbrugsombudsmanden, accepteret, at Bilka indtil sommeren 2018 har tolket retningslinjer anderledes og har siden indrettet sin markedsføring derefter.
BR åbner 25 butikker og ny webshop29.1.2019 12:05:09 | Pressemeddelelse
Salling Group forventer at åbne de første BR-butikker i løbet af foråret, når BR-kæden begynder et landsdækkende åbningsprogram
Bilka og føtex dropper over en million sugerør af plastik29.1.2019 06:00:00 | Pressemeddelelse
Bilka og føtex tager nu et nyt skridt i kampen mod plastikforurening. Over en million sugerør i papir erstatter de ikoniske rød-hvide plastiksugerør, der ellers har været at finde i bistro- og Quickfood-afdelingerne landet over
Uperfekte æbler bliver til dansk æblemost24.1.2019 06:00:00 | Pressemeddelelse
Uens og deforme æbler, som er blevet frasorteret som spiseæbler, får en ny chance i Bilka og føtex i en særlig madspilds-æblemost
Salget af veganske varer er steget med 30% i 201822.1.2019 11:00:00 | Pressemeddelelse
Der er især ét produkt, som danskerne virkelig har taget til sig i årets løb. Nemlig Naturli’ Hakket, som ligger i køledisken i blandt andet føtex, Bilka og Netto og udgør et plantebaseret alternativ til hakket oksekød
Se listen: Her åbner de første nye Netto-butikker i 201922.1.2019 07:00:00 | Pressemeddelelse
Netto er klar med navne på de første byer, som får en markant anderledes butik i 2019. Gennem hele året vil Netto åbne op imod 70 butikker med helt ny indretning, nye farver og et særligt fokus på frugt, grønt og nemme måltider som kerneelementer. Danskerne efterspørger nemlig både det sunde og det nemme
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum