Salling Group

føtex lancerer plante-æg – side om side med konventionelle æg

Del
Særlige veganer-æg har hittet i en testperiode i udvalgte føtex-varehuse, og nu lanceres de plantebaserede æg i alle 100 føtex-butikker, hvor de placeres ved siden af de almindelige æg

Nu bliver det også muligt at få æg til påske for landets mange veganere og danskere, som lider af æggeallergi. Efter en kort testperiode, der medførte et salg over forventningerne, ruller føtex nu helt særlige plantebaserede æg ud i alle varehuse rundt om i landet.

De veganske æg bliver placeret side om side med almindelige æg i køledisken – på den plads, der tidligere var forbeholdt buræg, som for nylig blev udfaset af kædens sortiment.

- Populært sagt går vi fra buræg til plante-æg – det er et stort skridt fremad både for dyrevelfærden og for mangfoldigheden i vores varer, siger Tore Nederland, sortimentschef i føtex.

Dermed rammer den stigende efterspørgsel efter alternative og plantebaserede produkter nu også en klassisk vare som ægget. Danskerne har tidligere taget rigtig godt imod plantebaseret kød i føtex – og en testperiode af de plantebaserede æg i udvalgte føtex-varehuse viste også stor efterspørgsel efter de veganske æg.

- Vi kan se, at flere og flere træffer bevidste valg, når de handler, og for mange peger pilen derfor mod vegetariske og veganske produkter. Da vi i føtex altid ønsker at præsentere det bedste og bredeste udvalg af fødevarer, er vi nu også klar med veganske æg, uddyber Tore Nederland.

De veganske æg er fremstillet af alger og bliver produceret af californiske Follow Your Heart. Vegan Eggs, som de hedder, kan bruges til en lang række af de ting, man ellers ville bruge æg til. Mest oplagt er bagning, omeletter eller scrambled non-eggs.

Det helt store veganske hit i føtex har siden årsskiftet været den meget omtalte plantefars fra Naturli’. Og den har ikke kun været et salgsmæssigt og populært hit hos kunderne. Den har også gennem sin placering – side om side med kødet – vist vejen for andre produkter, der er tænkt som et alternativt til konventionelle produkter. Og de nye veganske æg vil således også blive placeret side om side med de almindelige æg i køleren:

- Vi ønsker altid at gøre det nemt at finde de rette varer i vores butikker, og derfor er det naturligt, at man placerer alternativet til et specifikt produkt ved siden af hinanden. På den måde kan man som forbruger nemt navigere og i dette tilfælde gå direkte ned til æggene, hvis man vil prøve et vegansk alternativ, siger Tore Nederland. 

De veganske æg vil være i samtlige føtex'er fra og med denne uge.

Kontakter

Billeder

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

Paris 2024: Store danske virksomheder og topatleter: "Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene!"17.4.2024 13:15:09 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag28.2.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse

Alt for mange danskere rammes hvert år af stroke, og derfor vil Hjernesagen sammen med Salling Group og Salling Fondene over de kommende år bringe hjernesundhed og forebyggelse af stroke længst muligt ud til danskerne. Det sker ved at tilbyde nem og gratis blodtryksmåling i butikker landet over som del af et nyt, flerårigt strategisk samarbejde med ambition om at løfte danskernes generelle sundhedsniveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye