TEKNIQ Arbejdsgiverne

Forbedret håndværkerfradrag skal ikke bare dække arbejdsløn

Del
Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne glæder man sig over, at flere af Folketingets partier nu er klar til at forbedre håndværkerfradraget for at styrke erhvervslivet under og efter coronakrisen. Men skal fradraget for alvor batte, bør det også dække materialer og ikke som i dag kun håndværkernes arbejdsløn.
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Partier fra begge sider af salen i Folketinget bakker nu op om at styrke håndværkerfradraget i forsøget på at dæmpe følgevirkningerne af coronakrisen ude i landets virksomheder. Det har både SF, Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti meldt ud.

”Vi glæder os over, at et bredt spektrum af landets politikere er klar til at bruge og styrke håndværkerfradraget i forsøget på at hæve aktiviteten og genskabe noget af den tabte produktion som følge af coronakrisen. Men vi opfordrer samtidig til, at politikerne løfter blikket, når de vurderer, hvad fradraget skal omfatte,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddyber:

”Der er brug for at hæve det fradragsberettigede beløb, og at det målrettes grønne investeringer i boligen, sådan som politikerne allerede taler om. Men det er mindst lige så vigtigt, at man udvider rammen for, hvad håndværkerfradraget dækker. Skal det for alvor have en positiv effekt på boligejernes lyst til fx at energirenovere deres hjem, så skal fradraget også kunne bruges til at dække materialeomkostninger, som jo oftest udgør den klart største del af regningen,” siger Simon O. Rasmussen.

Han mener, det er det helt rigtige øjeblik at kigge på håndværkerfradragets størrelse og sammensætning.

”Vi er i en hidtil uset presset situation, hvor det gælder om at tænke i hurtigtvirkende løsninger, hvis dansk økonomi og danske virksomheder skal komme godt igen efter coronakrisen. Grønne investeringer i boliger er noget, der kan give effekt på både kort og langt sigt – især hvis man også giver boligejerne mulighed for at overføre fradraget fra år til år, så det kan bruges i forbindelse med større investeringer i eksempelvis en varmepumpe,” siger Simon O. Rasmussen.

”Det er forståeligt, at politikerne gerne vil kigge nærmere på effekten af et forbedret håndværkerfradrag, inden kassen åbnes. Men vi appellerer til, at der ikke går for meget politisk kaffesnak i processen. For vi har brug for, at der sker noget her og nu,” siger Simon O. Rasmussen.

Netop en styrkelse af varmepumpemarkedet var også en del af det forslag til en strakspakke, som TEKNIQ Arbejdsgiverne præsenterede allerede i sidste uge.

Læs hele forslaget her!

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91

Billeder

Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Download

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye