Tønder Kommune

Forældrene er meget tilfredse med Tønder Kommunes dagtilbud

Del
Indenrigs- og Boligministeriet har for anden gang undersøgt, hvor tilfredse forældrene er med kommunernes dagtilbud. Blandt samtlige landets 98 kommuner ligger Tønder Kommune som nummer to, når det gælder forældrenes tilfredshed. De seneste år har Tønder Kommune arbejdet intensivt med at efteruddanne samtlige pædagoger.

Spørger man forældrene i Tønder Kommune om, hvad de mener om kommunes dagtilbud, så er svaret, at de er meget tilfredse.
Det fremgår af en landsdækkende undersøgelse, som Indenrigs- og Boligministeriet har foretaget blandt de forældre, der har børn i kommunal dagpleje eller kommunale og selvejende daginstitutioner.

Cirka 228.000 forældre har deltaget i undersøgelsen, og de er blevet bedt om at svare på 20 spørgsmål, der vedrører fem forskellige emner:

  • Aktiviteter, leg og grupper
  • Sprog, forståelse og tryghed
  • Samarbejde med personalet
  • Børnene imellem
  • Samlet tilfredshed


Undersøgelsen er mundet ud i en rangliste af kommunerne målt på forældrenes tilfredshed. Her ligger Tønder Kommune som nummer to ud af samtlige landets kommuner – kun overgået af Ærø Kommune. Indenrigs- og Boligministeriet gør dog opmærksom på, at i de fem ø-kommuner er antallet af besvarelser forholdsvis lavt, og derfor skal man være varsom med at tolke på disse kommuners tal.
Hvis landets fem ø-kommuner udelades af undersøgelsen ligger Tønder Kommune højest med 92 procent tilfredshed blandt besvarelserne. I Tønder Kommune har 665 forældre svaret på undersøgelsen – og kun en fra samme husstand.

Massiv efteruddannelse

Helle Vibeke Hansen, der er pædagogisk konsulent hos Skole & Dagtilbud i Tønder Kommune, siger, at man i Tønder Kommune de seneste år har investeret massivt i efteruddannelse af samtlige pædagoger.

”Det gjorde vi i forbindelse med, at der kom ny lovgivning på området, som pålagde os at arbejde med styrkede pædagogiske læreplaner, hvor der særligt var fokus på at højne kvaliteten i forhold til aktiviteter, leg, børnesyn og samarbejde med forældrene”, siger Helle Vibeke Hansen og fortsætter:

”Vi blev ret hurtigt enige om, at skulle vi løfte den nye opgave, så var vi også nødt til at klæde pædagogerne ordentligt på. Derfor har alle pædagoger været på diplommodul i netop styrkede pædagogiske læreplaner”, siger Helle Vibeke Hansen, der også fortæller, at det seneste hold har afsluttet deres uddannelsesforløb i februar i år.

Kim Prints Ringbæk (S), der er formand for kommunens Børn- og Skoleudvalg, er rigtig glad for resultatet af undersøgelsen.

”I Børn og skoleudvalget er vi naturligvis ovenud tilfredse med resultatet, som vi ser som et stort skulderklap til ledere og medarbejdere. Der er arbejdet benhårdt med at styrke kvaliteten med kompetencehjul, systematisk efteruddannelse og en afsat renoveringspulje, hvor udvalget primært har haft fokus på at højne dagtilbuddenes udemiljøer. Vores dagtilbud har en kvalitet, vi kan være stolte af. Det skal vi naturligvis huske at fortælle omverdenen, så folk, der søger mod kommunen ved, at vi kan tilbyde nogle gode dagtilbud”, siger Kim Printz Ringbæk.


Kontakter

Information om Tønder Kommune

Tønder Kommune
Tønder Kommune
Wegners Plads 2
6270 Tønder

+45 74 92 92 92https://www.toender.dk/

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Klogere på klima: Tønder Kommune giver dig og din familie chancen for et grønnere liv22.4.2024 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Tønder Kommune tilbyder nu 56 familier en chance for at blive klogere på, hvordan man lever mere bæredygtigt og hvordan hverdagsvalg påvirker vores miljø. Deltagerne får specialiseret viden og værktøjer til at træffe bæredygtige valg, der ikke kun gavner miljøet, men også forbedrer livskvaliteten for dem selv og deres samfund. Projektet er støttet af den nationale Landdistriktspulje og er en del af kommunens plan for at mindske CO2-udslippet inden 2030. Hvad får du og din familie ud af at deltage? Lær, hvordan man lever bæredygtigt Mød andre familier, der også gerne vil være mere miljøvenlige Kom med til sjove arrangementer, der lærer jer om alt fra grøn transport til, hvordan man sparer på energien Få en plan med konkrete ideer til, hvad I kan gøre anderledes i hverdagen Mulighed for at sætte bæredygtighed på dagsordenen i jeres lokalområde Alle kan være med "Vi håber at se mange forskellige slags familier i projektet. Lige fra enlige, over familier til bedsteforældre eller bofællessk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye