Deloitte

Fonde måler ikke effekt af enorme uddelinger

Del
De danske fondes uddelinger stiger og nåede sidste år over 16 milliarder kroner. Dermed øges fondenes betydning og indflydelse i samfundet. Men kun 12% af de danske fonde måler værdiskabelsen af deres uddelinger.
Michael Hjortlund, partner i Deloitte Monitor
Michael Hjortlund, partner i Deloitte Monitor

Det viser en ny analyse fra Deloitte, hvor 56 af de største danske fonde har medvirket – heraf har 16 fonde medvirket i længere interviews.

”Den politiske og samfundsmæssige indflydelse fra danske fonde er svær at overvurdere. Et godt billede på fondenes muskler er, at de frem til 2025 forventes at uddele 128 mia. kr. Regeringens råderum i finanslovsforslaget er i samme periode kun på 35,5 mia. kr. til f.eks. at øge servicen på udvalgte områder,” siger Michael Hjortlund, partner i Deloitte Monitor.

”Derfor er det ekstremt vigtigt, at samfundet sikrer sig, at fondenes uddelinger skaber værdi. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at kun 12% af de største fonde måler værdien af deres uddelinger. Når det er sagt, så er der generel enighed om, at de store fonde arbejder stadig mere seriøst og strategisk med uddelinger, samt at de har enorm betydning for at fastholde arbejdspladser og skabe langsigtet værdi til landet,” siger han.

De interviewede fondsdirektører vurderer, at øget efterspørgsel efter effektmålinger er en naturligvis konsekvens af, at fondene i højere grad indtager en central samfundsposition og derved opnår mere offentlig bevågenhed.

”Når der uddeles penge i den størrelsesorden, så har fondene naturligvis et øget ansvar overfor offentligheden til at fortælle, hvordan pengene bliver brugt, og hvilken effekt man opnår. Fondsdirektørerne er meget opmærksomme på effektmåling og forventer voksende krav fra offentligheden om dokumentation. Men fondene peger på, at deres projekter er meget vanskelige at måle på, og at de generelt har svært ved at komme i gang,” siger Michael Hjortlund.

Formue på 380 mia. kr.
De 30 største fonde i Danmark vurderes til at have en formue på cirka 380 mia. kr., hvilket er en vækst på cirka 80 mia. kr. på 10 år. I 2016 var de samlede uddelinger fra de 30 største fonde på mere end 8 mia. kr., og det tal forventes at stige markant de kommende år som følge af de stigende formuer i fondene. De største fonde ejer nogle af landets mest betydningsfulde virksomheder såsom Mærsk, Grundfos, Novo Nordisk, Lego, Carlsberg, Velux og Lundbeck. Fondenes almennyttige uddelinger går primært ud til forskning, uddannelse, kultur og sociale formål.

Fondene har stor betydning for samfundet, fordi de etableres med evighed for øje og bidrager med væsentlige uddelinger og innovationskraft til samfundet, ligesom de erhvervsdrivende fonde tegner sig for 10% af beskæftigelsen på det private arbejdsmarked og halvdelen af aktiemarkedets værdi. I alt er der 1360 erhvervsdrivende fonde i Danmark og 14.000 almennyttige fonde.

Den seneste fondslovgivning trådte i kraft i 2015 og medførte større krav til transparens bl.a. som følge af fondenes markante indflydelse og skattebegunstigelse. De danske erhvervsdrivende fonde betaler skat men får fradrag for almennyttige uddelinger samt et konsolideringsfradrag på 4%, der skal sikre formuen på lang sigt.

Download den fulde rapport

Nøgleord

Kontakter

Michael Hjortlund, partner i Deloitte Monitor, tlf. 30 32 79 81, mhjortlund@deloitte.dk
Mikkel Løndahl, pressechef i Deloitte, tlf. 21 15 49 25, mloendahl@deloitte.dk

Billeder

Michael Hjortlund, partner i Deloitte Monitor
Michael Hjortlund, partner i Deloitte Monitor
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye