Flere patienter får mere lige adgang til glukosemålere
Mange diabetespatienter har stor glæde af glukosemålere, og nu anbefaler Behandlingsrådet en mere ensartet adgang til målerne. Danske Regioners formand, Anders Kühnau, glæder sig over anbefalingen:
”Det er rigtigt godt nyt for diabetespatienter, for der er rigtigt mange gevinster ved glukosemålere. Nu skal vi i gang med at føre anbefalingerne ud i virkeligheden”, siger han og tilføjer:
”Vi ønsker en mere ensartet udbredelse af glukosemålere, for i dag er der store geografiske forskelle på tildelingen. Det kan de nye anbefalinger være med til at rette op på”.
Vil bryde med uens praksis
Glukosemålere har ifølge Behandlingsrådets anbefalinger en positiv effekt på fire afgørende områder fra patientens perspektiv og sundhedsøkonomien til den kliniske effekt og sikkerheden.
Anders Kühnau ser frem til at drøfte økonomien til at udføre anbefalinger med regeringen og KL:
”Vi er klar til en drøftelse af, hvad der skal til for at sikre diabetespatienter en mere ensartet adgang til glukosemålere. Det er vigtigt for at skabe større lighed i sundhed på tværs af landet.
Ifølge Danske Regioner skal der bl.a. udarbejdes klare retningslinjer og målgruppen for glukosemålere præciseres, før anbefalingerne kan implementeres.
Behandlingsrådets anbefalinger om glukosemålere
For yderligere kontakt pressevagten på 51 51 18 18 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Information om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Regionernes regnskaber er inden for de aftalte rammer25.4.2025 10:02:47 CEST | Pressemeddelelse
De fem regioner går samlet ca. en promille under driftsrammen, til trods for at blandt andet udgifterne til sygehusmedicin vokser markant. Regnskaberne viser samtidig et stort pres på anlægsinvesteringer i regionerne.
Sundhedsvæsnets beredskab skal gøres mere robust og det er en national opgave10.4.2025 13:41:19 CEST | Pressemeddelelse
Den voksende globale usikkerhed øger truslerne mod det danske sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenets beredskab skal derfor gøres mere robust mod ekstraordinære kriser. Danske Regioner mener, det er en fælles opgave at opskalere sundhedsvæsnets beredskab, så vi kan modstå trusler udefra.
Regionernes formand: Vi har brug for hinanden10.4.2025 10:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Sammen skal vi sikre, at Danmark er et trygt land at være ung i, være gammel i og blive syg i. Det gør vi ved at arbejde sammen og lytte til hinanden, siger Danske Regioners formand i sin tale på Regionernes Politiske Topmøde.
Nyskabende projekt i det nære sundhedsvæsen forebygger genindlæggelser10.4.2025 09:10:32 CEST | Pressemeddelelse
’Bliv trygt hjemme’ er et nyskabende projekt mellem akutsygeplejersker, praktiserende læger og regionale akutmodtagelser. Flere syge bliver behandlet derhjemme, og det forebygger indlæggelser på sygehuset. Regionerne får med sundhedsreformen ansvaret for akutsygeplejen, og det vil det bane vej for flere gode samarbejder på tværs af fagligheder. Det mener Christoffer Buster Reinhardt, formand for det nære sundhedsvæsen i Danske Regioner.
Danmark bruger mindre på sundhed end andre lande10.4.2025 06:57:43 CEST | Pressemeddelelse
Målt som andel af BNP bruger Danmark mindre på offentlige sundhedsudgifter end en lang række sammenlignelige lande i Europa. Staten bør skele til BNP, når man sammen med regionerne forhandler den rette finansiering af sundhedsvæsenet, mener Danske Regioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum