Flere hundrede års samspil mellem arkitektur og byggelov skal undersøges
3.5.2022 11:00:00 CEST | Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv | Pressemeddelelse

Hvordan kan viden om arkitektur og byer være med til at præge den danske byggelovgivning i en positiv retning? Og hvad betyder byggelovgivningen for, hvilke byer vi får bygget i forskellige perioder af historien og i dag? Det skal et nyt forskningsprojekt fra Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus være med til at finde svar på. Projektet hedder Visioner om bygninger. Dansk byggeri og byggelovgivning gennem 500 år.
Bygninger er rammer om liv. Mennesker har formet deres huse, men husene har også formet dem. Vi lever på forskellige måder i en jordhytte, en trang baggårdslejlighed, et moderne parcelhus eller et mægtigt palads. Uanset hvilken bygning vi lever i, er vi nødt til at rette os ind efter andre end os selv. Det er gennem århundreder blandt andet sket igennem byggelovgivning, der har været båret af skiftende tiders forestillinger om det bedste samfund, de bedste levevilkår og det bedste arkitektoniske værdisæt.
Forskningsprojektet vil undersøge samspillet mellem byggelovgivningen og arkitekturens udvikling fra begyndelsen af 1500-tallet til i dag og vil belyse, hvordan de ideologisk, økonomisk og teknologisk betingede lovkrav har præget arkitekturidealerne – og omvendt. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i udvalgtedanske byer, bl.a. København, Fredericia og Aalborg.
Forskningsprojektet har til hensigt at skabe ny viden om relationen mellem byggeri og byggelovgivning i et historisk og også nutidigt perspektiv. Og den viden, der vil komme ud af forskningen, er derfor relevant for eksempelvis bygherrer, arkitekter, politikere og myndigheder – og særligt som bidrag til kommende arbejde med udformning og forvaltning af byggelove. Forskningsprojektets resultater vil ligeledes blive brugt i undervisningen af de arkitektstuderende på Arkitektskolen Aarhus.
Det er et hold af fire forskere, der kommer til at arbejde med byernes arkitektur og byggelovgivning de næste fire år. Holdet består af: Seniorforsker Ulla Kjær og seniorforsker Vibeke Andersson Møller fra Nationalmuseet samt professor Mogens A. Morgen og postdoc Jannie Rosenberg Bendsen fra Arkitektskolen Aarhus.
Der vil i løbet af forskningsarbejdets løbetid både blive skrevet et tobindsværk om emnet, og der vil blive kommunikeret om arbejdet gennem podcasts og konferencer.
Visioner om bygninger. Dansk byggeri og byggelovgivning gennem 500 år er et af flere samarbejdsprojekter mellem Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus.
Projektet bliver realiseret med støtte fra VILLUM FONDEN, den filantropiske forening Realdania, Bergiafonden, Dreyers Fond og Statens Kunstfond. Projektet kører fra i år til og med 2026.
Kontakt
Nationalmuseet via seniorforsker Vibeke Andersson Møller på vibeke.andersson.moeller@natmus.dk eller på tlf. nr. 41206250
Arkitektskolen Aarhus via Mogens A. Morgen på mom@aarch.dk eller på tlf. nr. 21700895
Nøgleord
Billeder


Information om Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det består af en række besøgssteder, herunder Nationalmuseet i København, hvor omkring 42.000 genstande er udstillet. Mere end to millioner museumsgenstande opbevares på magasin.
Gennem tværfaglig forskning arbejder mere end 50 forskere på Nationalmuseet med at forbinde fortiden med nutiden ud fra et bredt spektrum af emner. Det inkluderer alt fra materialeforskning og naturvidenskabelige analyser til undervandsarkæologi og forskning i krigshistorie, vikingetid, byudvikling, modehistorie, skriftsprog og plastik.
Nationalmuseets konservatorer arbejder på at bevare kulturarven for museer, kirker, slotte og herregårde, offentlige institutioner samt private.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
4.500 year old food remains reveal sophisticated cooking in Early Bronze Age Syria14.9.2026 10:09:10 CEST | Press release
New research shows a sophisticated kitchen in ancient Syria dating back 4,500 years, featuring the use of two different types of cooking pots and a range of ingredients—such as goat, grain, and gazelle—as well as resin used as a spice.
4.500 år gamle madrester afslører avanceret madlavning i bronzealderens Syrien14.9.2026 08:24:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning viser et avanceret køkken i oldtidens Syrien for 4.500 år siden med brug af to forskellige grydetyper og en række ingredienser som ged, frugt, gazelle - og harpiks som krydderi.
Affald, brand og klimakrise: Stort bogværk om byggeloven viser, hvordan samfundets udfordringer har formet arkitekturen28.8.2026 09:00:25 CEST | Pressemeddelelse
Byggeloven har ændret sig mange gange gennem historien for at imødekomme de aktuelle samfundsproblemer. Nu samler et stort bogværk hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer.
Dansk skibsvrag med voldsom og tragisk historie undersøges nu nærmere11.5.2026 07:09:13 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Nationalmuseet påbegynder i dag nye undersøgelser af 1600-talsvraget af det danske skib ”Havmanden” – et skib, der oplevede det voldsomste mytteri i dansk søfartshistorie. Målet er blandt andet at finde flere detaljer om menneskene ombord, som oplevede skibets tragiske skæbne.
To arkæologer hædres for dedikeret undervisning8.5.2026 16:24:27 CEST | Pressemeddelelse
Den største pris inden for arkæologi i Danmark uddelt af Erik Westerby Fondet går i år til lektor Henriette Lyngstrøm og lektor emeritus Per Ole Rindel. De får hver et hæderslegat for deres dedikerede og mangeårige indsats i undervisningen af de unge arkæologistuderende på Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
