To arkæologer hædres for dedikeret undervisning
8.5.2026 16:24:27 CEST | Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv | Pressemeddelelse
Den største pris inden for arkæologi i Danmark uddelt af Erik Westerby Fondet går i år til lektor Henriette Lyngstrøm og lektor emeritus Per Ole Rindel. De får hver et hæderslegat for deres dedikerede og mangeårige indsats i undervisningen af de unge arkæologistuderende på Københavns Universitet.

Den prestigefyldte Erik Westerby-pris – også kendt som ”Arkæologiens Oscar” - går i år til lektor Henriette Lyngstrøm og lektor emeritus Per Ole Rindel. Konkret får de begge et hæderslegat på 50.000 kroner som anerkendelse for en exceptionel indsats indenfor arkæologien.
Priserne blev overrakt i festsalen på Nationalmuseet den 8. maj af Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet og formand for Erik Westerby-fondet.
Priserne bliver givet for en dedikeret indsats gennem mere end 25 år i undervisning af de unge studerende inden for arkæologien.
”Det er vigtigt at fejre arkæologien som et af de centrale fag til at kaste lys over vores fortid og hvordan mennesker tidligere har organiseret sig, samarbejdet og håndteret kriser. Derfor er det hvert år en stor fornøjelse at uddele arkæologiens svar på en Oscar i Danmark i form af Erik Westerbys hæderslegater”, siger Rane Willerslev.
Hæderslegat til Per Ole Rindel
Per Ole Rindel er uddannet mag.art. i forhistorisk arkæologi ved Københavns Universitet i 1991 og har siden 1998 været ansat på Institut for Arkæologi og Etnologi, det nuværende SAXO-institut, hvor han har arbejdet lige indtil han gik på pension sidste år, i 2025:
Rane Willerslev, direktør på Nationalmuseet begrunder i sin tale hæderslegatet til Per Ole Rindel således:
”Det er ingen underdrivelse at sige, at Per Ole Rindel har været med til at forme generationer af landets arkæologer, heriblandt også flere af de dygtige arkæologer, som i dag er ansat på Nationalmuseet. Men trods pensionen brænder Per Ole Rindel stadig for sit fag, og arbejder fortsat som emeritus tilknyttet SAXO-instituttet”.
Hæderslegat til Henriette Lyngstrøm
Henriette Lyngstrøm er uddannet mag.art. i forhistorisk arkæologi ved Københavns Universitet i 1990 og blev efter sin ph.d. i 1995 ansat på Institut for Arkæologi og Etnologi på det nuværende SAXO-institut, hvor hun stadig arbejder.
Hædersmedaljen begrundes således:
”Henriette Lyngstrøm har gennem et imponerende karriereforløb været med til at sætte de højeste standarder for den arkæologiske forskning i Danmark. Hun har vist værdien af eksperimentel arkæologi og har lært os ellers helt ukendte, men herlige ord som ”slaggeaftapningsovne” og ”halmpropper””, siger Rane Willerslev.
Fremhæves for indsats i undervisning
Begge prismodtagere roses for deres indsats i undervisning af de unge studerende på Københavns Universitet:
”Per Ole og Henriette har dannet forbillede for en hel generation af arkæologer. Den omtanke og omsorg, de lægger i hver eneste undervisningstime og opgavevejledning, deres evne til at gøre komplekse emner forståelige, indgyder respekt, og har gjort at studenterne har forladt universitetet med selvtillid og en solid vidensballast”, siger Rane Willerslev.
Fakta om Erik Westerby-prisen
Erik Westerby-Fondet er oprettet til minde om Erik Westerby (1901-1981), der ydede en banebrydende indsats ved udforskningen af den ældre stenalders levn i Danmark. Fondet har uddelt Erik Westerby-prisen næsten hvert år siden 1983.
Seneste modtagere af Erik Westerby-prisen:
- 2025: Lennart Secher Madsen, arkæolog og museumsinspektør emeritus samt et rejselegat til Tim Flohr Sørensen, lektor i samtidsarkæologi og arkæologisk teori.
- 2024: Anne Pedersen, ph.d. og seniorforsker på Nationalmuseet.
- 2023: Pauline Asingh, arkæolog og leder af udstillingsudvikling på Moesgaard Museum.
- 2022: Else Roesdahl, professor emeritus ved Aarhus Universitet. Et rejse- og forskningslegat på 50.000 kroner blev uddelt til Mads Dengsø Jessen, seniorforsker ved Nationalmuseet.
- 2021: Andres S. Dobat, lektor og ph.d. ved Aarhus Universitet og adjungeret kurator ved Moesgaard Museum, Torben Trier Christiansen, museumsinspektør, ph.d. ved Nordjyske Museer og Peter Jensen Maring, Ph.d. ved Moesgaard Museum og Aarhus Universitet.
Kontakter
Morten LinnemannOrganisation og kommunikation
Tlf:41 20 63 80Tlf:41 20 63 80mgli@natmus.dkBilleder




Nationalmuseet
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det består af en række besøgssteder, herunder Nationalmuseet i København, hvor omkring 42.000 genstande er udstillet. Mere end to millioner museumsgenstande opbevares på magasin.
Gennem tværfaglig forskning arbejder mere end 50 forskere på Nationalmuseet med at forbinde fortiden med nutiden ud fra et bredt spektrum af emner. Det inkluderer alt fra materialeforskning og naturvidenskabelige analyser til undervandsarkæologi og forskning i krigshistorie, vikingetid, byudvikling, modehistorie, skriftsprog og plastik.
Nationalmuseets konservatorer arbejder på at bevare kulturarven for museer, kirker, slotte og herregårde, offentlige institutioner samt private.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
4.500 year old food remains reveal sophisticated cooking in Early Bronze Age Syria14.9.2026 10:09:10 CEST | Press release
New research shows a sophisticated kitchen in ancient Syria dating back 4,500 years, featuring the use of two different types of cooking pots and a range of ingredients—such as goat, grain, and gazelle—as well as resin used as a spice.
4.500 år gamle madrester afslører avanceret madlavning i bronzealderens Syrien14.9.2026 08:24:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning viser et avanceret køkken i oldtidens Syrien for 4.500 år siden med brug af to forskellige grydetyper og en række ingredienser som ged, frugt, gazelle - og harpiks som krydderi.
Affald, brand og klimakrise: Stort bogværk om byggeloven viser, hvordan samfundets udfordringer har formet arkitekturen28.8.2026 09:00:25 CEST | Pressemeddelelse
Byggeloven har ændret sig mange gange gennem historien for at imødekomme de aktuelle samfundsproblemer. Nu samler et stort bogværk hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer.
Dansk skibsvrag med voldsom og tragisk historie undersøges nu nærmere11.5.2026 07:09:13 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Nationalmuseet påbegynder i dag nye undersøgelser af 1600-talsvraget af det danske skib ”Havmanden” – et skib, der oplevede det voldsomste mytteri i dansk søfartshistorie. Målet er blandt andet at finde flere detaljer om menneskene ombord, som oplevede skibets tragiske skæbne.
Coins made to stop Viking raids ended up as Viking jewellery29.4.2026 06:02:00 CEST | Press release
English coins depicting Christian motifs were intended to protect against Viking raids, but ended up as valuable Viking jewellery instead. Now, two such rare coins have been found in Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum