4.500 år gamle madrester afslører avanceret madlavning i bronzealderens Syrien

For første gang kan forskere nu pege på, hvad der var i gryderne i oldtidsbyen Hama for 4.500 år siden. Forskere fra Nationalmuseet har, i samarbejde med kolleger fra Københavns Universitet og det franske forskningscenter CNRS, foretaget nye analyser af 4500 år gamle dyreknogler, forkullede korn og fedt fra madrester i lergryder fra oldtidsbyen Hama i Syrien. De tegner studiet et billede af et ganske avanceret køkken allerede på denne tid og viser, at byens indbyggere havde adgang til råvarer fra både byen, oplandet og stepperne mod øst.

Planteresterne består primært af byg og hvede, men også af linser, oliven og vindruer. Dyreknoglerne er fra får, geder, svin og gazelle. Fedtsyrer fra den mad, der blev kogt i lergryderne, peger på, at der kom både mælk, planter og muligvis svinekød i gryderne, og at nogle retter blev krydret med harpiks.

Råvarer fra nær og fjern

”Det er første gang, vi kan pege på, hvad der var i gryderne fra bronzealderbyen, og det er tydeligt, at man har gået op i madlavningen og hentet råvarer fra mange forskellige steder. Svinekød og frugt som vindruer kom sandsynligvis fra selve byen, korn fra markerne omkring, kød fra får og geder fra flokke, der græssede på de omliggende jorder, og gazellekød fra steppen længere væk mod øst, hvor man gik på jagt, siger Mette Marie Hald, seniorforsker og hovedforfatter på det nye studie.

Alt dette vidner om et fødevaresystem, der bandt by, land og fjernere egne sammen.

To typer gryder vidner om et varieret køkken

Studiet viser også, at kokkene i bronzealderens Syrien ikke bare rakte ud efter den nærmeste gryde, når der skulle laves mad. De lokale lergryder var fremstillet af ler blandet med kalkholdig sten, mens en anden type gryde var lavet af ler blandet med basalt, og importeret fra steppeområderne længere østpå i Syrien.

På grund af indholdet af basalt, som er en vulkansk stenart, kunne de importerede gryder bedre holde til høje temperaturer, og blev dermed brugt til et bredere udvalg af retter. Så selvom pottemagerne i Hama lavede fine gryder, som blev solgt til andre byer i regionen, var de importerede gryder populære i byen.

”De forskellige typer gryder vidner om, at man i bronzealderens Hama har truffet aktive valg om, hvordan man ville tilberede forskellige retter, og derfor også anskaffet lerkar med særlige egenskaber til madlavning”, siger Mette Marie Hald

Harpiks som krydderi

Maden blev krydret med et mere usædvanligt element, nemlig harpiks.

”De har åbenbart kunnet lide smagen af harpiks”, siger Mette Marie Hald, og uddyber. ”I studiet viser vi, at harpiks har været brugt som krydderi. Vi kender det fra opskrifter fra bronzealderen, hvor mad blev krydret med cypres- og cedertræ”, siger hun.

”En interessant detalje er, at gryderne med spor efter harpiks alle sammen er markeret med aftryk eller indridsninger, og måske var de gryder forbeholdt netop denne slags retter, så man ikke fik harpikssmag i sin morgenmad ved at bruge den samme gryde fra aftensmaden”, siger hun.

FAKTA OM STUDIET

• Danske arkæologer fra Nationalmuseet udgravede Hama mellem 1931 og 1938.
• Siden 2021 har forskere arbejdet med genstande fra Nationalmuseets Hama-samling i et forskningsprojekt støttet af Danmarks Frie Forskningsfond (projekt 1024-00107B).
• Madresterne er blevet undersøgt dels gennem mikroskop, dels ved kemiske analyser.
• Studiet er netop udkommet i tidsskriftet ”Journal of Archaeological Science: Reports” : https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S2352409X26004554