Fire lokale projekter får tilskud fra Kulturpuljen i Guldborgsund
Pengene er fordelt således:
1. 12.000 kr. til Jazz på Tværs til leje af klaver i forbindelse med at de arrangerer koncert med Danmarks Radios Bigband
2. 33.333 kr. til Nysted Orgelmuseums Venneforening til afholdelse af Orgelfestival 2022
3. 50.000 kr. til InterLectus til en Camp for de 11 til 16-årige
4. 30.000 kr. til Værestedet Perronens sommerfest '22 samt 25-års jubilæum
Ole K. Larsen, der er formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget udtaler: ”Det er en fornøjelse at kunne bakke op om de mange kultur- og fritidsaktiviteter, som borgerne rundt om i kommunen tager initiativ til. Vi oplever efter et par års ørken inden for events og oplevelser, at foreningslivet og private initiativtagere er mere end klar til at skabe oplevelser i lokalsamfundet, som kommer hele kommunen til gode.
Oplevelser, der styrker fællesskaberne, og som kan tiltrække publikum udefra pga et meget højt kunstnerisk niveau.”
Jazz på Tværs / Koncert med Danmarks Radios Bigband
Jazz på Tværs arrangerer koncert med Danmarks Radios Bigband og chefdirigent Miho Hazama på Nykøbing F. Teater den 6. oktober 2022. I den forbindelse søgte Jazz på Tværs om tilskud til leje af et akustisk flygel, idet dette ikke findes på teatret. Med denne type koncert er ønsket at give det lokale koncertpublikum på Falster og Lolland en helt ekstraordinær musikalsk oplevelse, som kun yderst sjældent kan opleves i vores landsdel.
Nysted Orgelmuseums Venneforening / Picnic-koncerter 2022 Orgelfestival
Orgelfestivalen indeholder seks koncerter og en fernisering af kunstudstilling i løbet af sommeren. Koncerterne vil foregå i museets parkhave, hvor der vil være mulighed for at medbringe egen picnic-kurv. Der spilles på 14 historiske landsbyorgler, cembalo og klaver med både udenlandske og danske organister i verdensklasse. Idet den ene af de seks koncerter indgår i et andet arrangement, indstilles der tilskud svarende til de fem andre koncerter.
InterLectus / Camp21
Med de gode resultater og erfaringer fra afholdelse af den første Camp21 ønsker InterLectus at gentage succesen med en fire-dags sommercamp. I lighed med sidste år er det i samarbejde med skuespillerne Gerard Bidstrup og Christina Beck. Dette års Camp21 vil være for den 11-16-årige i Guldborgsund Kommune og sommercampen skal være med til at udvikle, styrke og gøre de unge klogere på sig selv. Der indstilles tilskud øremærket afvikling af campen og annoncering men ikke til forplejning, samt på betingelse af, at der minimum deltager 20 unge og at der vil være deltagerbetaling.
Værestedet Perronen / Perronens sommerfest '22 og 25-års jubilæum
I år kan Værestedet Perronen fejre 25-års jubilæum og det gøres med en to-dags sommerfest på "Det Gamle Gasværk". Sommerfesten vil omfatte musik med seks forskellige kvalitetsbands og Perronens eget kor bestående af brugere og frivillige. Der vil desuden være veteranbiludstilling i samarbejde med Brandmuseet. Med den årlige sommerfest ønsker Værestedet Perronen at åbne mere op for lokalsamfundet og "give noget tilbage". Der vil være gratis adgang til sommerfesten og man ønsker med arrangementet at tiltrække både lokale borgere og eventuelt turister.
Kontakter
Ole K. LarsenFormand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget
Tlf:25 18 03 98byokl@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Fremgang i foreningslivet: medlemstal stiger8.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medlemstallene for både idrætsforeninger og øvrige folkeoplysende foreninger i Gulborgsund Kommune er gået frem i det forgangne år. Og det kan mærkes hos de lokale foreninger.
Fodboldfællesskab fra Lolland-Falster har bredt sig til København3.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fodboldklubben Copenfalster FF har indgået et treårigt samarbejde med Guldborgsund Kommune.
Grøn Pulje støtter flere lokale projekter i Nysted25.4.2024 08:39:06 CEST | Pressemeddelelse
Fem foreninger har netop fået tildelt støtte fra Grøn Pulje Nysted. Blandt andet gives der støtte til byens julemarked og den lokale skytteforening. I alt fordeles 69.294 kroner til byens foreninger.
Nyt iværksættermiljø etableres på CELF25.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på CELF får iværksætterlivet helt tæt på, når et nyt initiativ, der skal styrke innovations- og iværksætterkulturen blandt eleverne på CELF åbner. Partnerne bag det nye iværksættermiljø har store forventninger til den nye indsats, der på sigt skal skabe nye arbejdspladser på Lolland-Falster.
Budskab fra nyt udvalg: ”Vi ønsker en meget tæt dialog med erhvervslivet”22.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Formandskabet for det nyetablerede udvalg for Erhverv og Udvikling i Guldborgsund Kommune har taget arbejdshandskerne på, og inviterer til tæt dialog for at optimere forholdene for kommunens virksomheder. Første milepæl er DI´s undersøgelse af erhvervsklimaet, som lige nu er sendt til DI medlemmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum