Deloitte

Find en sponsor til din amatørsport og spar penge i skat

Del
Det er ikke kun OL-deltagere, der kan nyde godt af sponsorpenge
Richardt Tabori Kraft
Richardt Tabori Kraft

København, 24. august 2016

Sportstøj, udstyr, træning, rekvisitter, transport, fysioterapi og deltagelse i konkurrencer. Det er absolut ikke billigt at være passioneret sportsudøver, også selv om man kun er amatør. Derfor forsøger mange at skaffe sig sponsorater fra lokale virksomheder. Det giver rigtig god mening, også når der skal betales skat.

- Når du er såkaldt amatøridrætsudøver og samtidig har indtægter ved din sportsaktivitet, kan du skattemæssigt anses for at drive hobbyvirksomhed. Det betyder, at udgifterne i forbindelse med din sport kan trækkes fra de skattepligtige indtægter, du tjener herved. Det er en yderst favorabel ordning, siger skatteekspert i Deloitte, Richardt Tabori Kraft.

De udgifter, der kan fratrækkes skattemæssigt, er bl.a. udgifter til sportstøj, sportudstyr og rekvisitter, samt rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med konkurrencer og stævner. Transportudgifter til træning samt udgifter til fx fysioterapi og massage kan også trækkes fra.

- Hvorvidt de pågældende udgifter anses for fradragsberettigede, hviler naturligvis på en konkret bedømmelse. Der skal dog altid være en direkte forbindelse mellem udgiften og den pågældende indkomst, altså sponsoratet. Det indebærer dels, at udgiften til din sport ligger inden for de naturlige rammer af aktiviteten, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, siger Richardt Tabori Kraft.

Når man har gjort indkomsten op, vil et eventuelt overskud blive beskattet som personlig indkomst, påpeger Richardt Tabori Kraft.

- Får man fx et sponsorat på 20.000 kr. og har udgifter for 15.000 kr., er det de resterende 5.000, der bliver beskattet som personlig indkomst. Hvor stor skatten præcis er, afhænger af, hvor mange penge man i øvrigt tjener.

Viser opgørelsen derimod et underskud, kan dette underskud ikke fratrækkes.

- Underskud ved hobbyvirksomhed er ikke fradragsberettiget, heller ikke når det gælder sport. Er ens udgifter større end sponsoratet, får man altså ikke fradrag i sin øvrige indkomst. I den situation er der desværre ingen anden løsning end selv at komme til lommerne, siger Richardt Tabori Kraft.

Nøgleord

Kontakter

Richardt Tabori Kraft
Tlf. +45 29 61 73 93
rtkraft@deloitte.dk

Billeder

Richardt Tabori Kraft
Richardt Tabori Kraft
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Richardt Tabori Kraft er partner i Deloitte og ekspert i personskat.

Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye