Akademikerne

FFL23: En stram finanslov bør ikke spænde ben for beskæftigelsesindsatsen for nyuddannede

Del
Akademikerne bakker op om en stram finanslov for at håndtere inflationen og presset på dansk økonomi her og nu, men er samtidig bekymret for, at regeringen vil løse kortsigtede udfordringer med reformer, der kan få negative konsekvenser på langt sigt.

Lisbeth Lintz, Akademikernes formand, udtaler:

Vi har som samfund en fælles opgave om at ruste dansk økonomi bedst muligt til fremtiden. Det kræver investeringer i uddannelse og kompetencer samt reformer, der motiverer til at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Det er forståeligt, at man fremlægger en stram finanslov for 2023, men jeg frygter, at f.eks. regeringens reformplaner på uddannelsesområdet kommer til at skabe langt større problemer for dansk økonomi i fremtiden, end de vil løse.

Akademikerne hæfter sig samtidig ved, at takstløftet for de humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser optræder på forslaget til finansloven for 2023. Det giver stabilitet i universiteternes økonomi, hvilket er centralt.

Omvendt er det bekymrende, at regeringen har valgt ikke at foreslå, at der skal tilføres midler i 2023 til at genoptage trainee-indsatsen. Indsatsen har igennem en årrække hjulpet mange virksomheder til at finde og rekruttere dygtige nyuddannede akademikere, som har fået en lettere overgang fra studie til arbejdsliv. Den manglende finansiering af trainee-ordningen sker, samtidig med at nyuddannede fra 1. maj kun har en etårig dagpengeperiode og en lavere sats.

Lisbeth Lintz udtaler:

I en tid med mangel på arbejdskraft, stigende kompetencekrav i ikke mindst SMV’erne og skrappere krav til ledige nyuddannede er det et skridt i den helt forkerte retning, at regeringen ser bort fra trainee-indsatsen. Jeg vil derfor kraftigt appellere til, at de politiske partier tager ønsket om nye midler med til forhandlingerne.

Endelig noterer Akademikerne sig, at regeringen med sit finanslovsforslag vil afsætte 1,3 mia. kr. til en ny arbejdsmiljøaftale for 2023-2026. Langt hovedparten af midlerne står dog til at blive anvendt til videreførelse af de eksisterende bevillinger til Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, så der er reelt tale om at fortsætte på det nuværende niveau. Der er behov for mere stabilitet i bevillingerne, så finansieringen af den grundlæggende arbejdsmiljøindsats ikke bliver et tilbagevendende spørgsmål.

Lisbeth Lintz udtaler:

I de igangværende forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale, bør politikerne prioritere langt flere midler til det psykiske arbejdsmiljø. Det handler både om arbejdstagernes sundhed og om arbejdsudbuddet, herunder ikke mindst for fastholdelse af medarbejdere og nedbringelse af sygefravær.

 

Yderligere information

Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne

T +45 2488 8442

E ll@ac.dk

Nøgleord

Information om Akademikerne

Akademikerne
Akademikerne
Nørre Voldgade 106
1358 København K

33 69 40 40http://www.ac.dk/

Om Akademikerne

Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.

Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.

Følg pressemeddelelser fra Akademikerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Akademikerne

150.000 akademikere siger et stort ja til nye offentlige overenskomster15.4.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

97,9 pct af de afgivne stemmer, og samtlige 26 medlemsorganisationer i Akademikerne, har stemt ja til overenskomstaftalen OK24. Samtidig er stemmeprocenten på 43 pct. hvilket er en stigning på 27 pct sammenlignet med foregående afstemning. Afstemningsresultatet betyder, at 150.000 offentligt ansatte akademikere i staten, regionerne og kommunerne nu kan se frem til markante forbedringer i at indrette arbejdslivet fleksibelt samt markante lønstigninger.

Hovedorganisationen Akademikerne er vokset med 50 pct. på 10 år11.4.2024 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse

Medlemsantallet i den akademiske fagbevægelse fortsætter med at stige. Væksten betyder, at medlemstallet nu har passeret 490.000, hvilket er en fremgang på mere end 50 pct. over 10 år. Hovedorganisationen Akademikerne er dermed snublende tæt på en halv mio. medlemmer. De seneste års vækst skyldes især, at antallet af privatansatte medlemmer er steget, så de udgør over 50 pct. af de erhvervsaktive medlemmer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye