Akademikerne: Sektordimensionering rammer samfundsøkonomien voldsomt hårdt

Finansministeriet og De Økonomiske Råd har således begge dokumenteret, at en sektordimensionering på 8 pct. vil give et varigt velstandstab på 13 mia. kr. årligt. Med sektordimensioneringen på godt 10 pct. bliver velstandstabet endnu større. Konkret betyder aftalen, at bacheloroptaget på universiteterne allerede fra 2025 skal begrænses med hele 10 pct. og ikke 8 pct som forventet. En teknisk finte betyder, at dimensioneringen allerede nu skal følge den demografiske udvikling og dermed de faldende ungdomsårgange. Beregninger viser derfor også, at bacheloroptaget i 2030 vil blive reduceret med 13 pct. og igen i 2035 med 18 pct. Det er voldsomt.

Skulle der være behov for at dimensionere, bør det være, fordi der ikke er behov for så mange fra universiteterne. Men det her indgreb er ren politisk vilje. Ikke noget, der gør Danmark rigere eller bedre uddannet.

Sandheden er, at der er stor mangel på højtuddannede i alle brancher, ikke mindst dem i allerstørst vækst. Der er derfor brug for en langsigtet plan for vores videregående uddannelser. Hvordan vi sikrer fundamentet for fremtiden velstand og velfærd. Hvordan vi sikrer den rette arbejdskraft. Og nok så vigtigt, et attraktivt og fleksibelt uddannelsessystem. Det arbejde haster.

Den politiske forhåbning er, at sektordimensioneringen vil sende uddannelsessøgende over på de fire store velfærdsuddannelser, sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver, i stedet for universiteterne. Analyse fra Akademikerne baseret på registerdata fra Danmarks Statistik viser ikke desto mindre en yderst begrænset effekt, idet kun 4,3 pct. af de afviste ansøgere til en universitetsuddannelse begynder på en af de fire store velfærdsuddannelser.

Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, udtaler:

"Jeg er helt ærligt rystet over politikernes usvækkede vilje til, med sektordimensioneringen, at svinge den store hammer over universiteterne, når nu de negative konsekvenser for samfundsøkonomien er så store. Det skaber et stort hul i statskassen og risikerer at efterlade ubetalte regninger for fremtidens velfærd.

Tilmed kan vi, med blik på unges studieadfærd, forvente en yderst begrænset effekt i forhold til at få sluset flere unge over på en af de fire velfærdsuddannelser. Altså ufattelig dyrt og umådelig ineffektivt.

Jeg er enig i, at de fire store velfærdsuddannelser, sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver, i disse år befinder sig i en rekrutterings- og fastholdelseskrise. Men jeg er uforstående overfor, at man i ramme alvor mener, at uddannelserne bliver mere attraktive ved at begrænse unges adgang til universitetet.

Mit bud er, at rekrutterings- og fastholdelseskrise i høj grad handler om udfordringer med arbejdsmiljø og arbejdsvilkår på de fire store velfærdsområder. Men gang på gang ser vi desværre politikerne bruger den uddannelsespolitiske værktøjskasse til at løse problemer, der handler om alt muligt andet end uddannelse. Og det ser vi desværre også nu med sektordimensioneringen."

For yderligere kommentarer

kontakt Akademikernes formand Lisbeth Lintz på 2488 8442.