Voksende antal akademikere oplever manglende støtte til kompetenceudvikling hos arbejdsgiver
I en ny undersøgelse foretaget af Akademikerne svarer over halvdelen af de privatansatte akademikere, at de ønsker mere kompetenceudvikling end den, de har fået. Undersøgelsen viser også, at andelen, der har manglet opbakning til kompetenceudvikling fra deres arbejdsgiver, er steget siden 2021.
Blandt de i alt 20.139 privatansatte akademikere, der har deltaget i undersøgelsen, svarer 58 pct., at de gerne vil have haft kompetenceudvikling inden for det seneste år, men ikke har fået det.
”I takt med den hastige samfundsudvikling og teknologiens ubegrænsede muligheder står vi over for store udfordringer, der gør investeringer i medarbejderes kompetencer mere afgørende end nogensinde. Arbejdskraftmanglen og behovet for at medarbejderne bliver længere på arbejdsmarkedet understreger nødvendigheden af livslang læring og kompetenceudvikling", siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.
Opbakningen svinder hos arbejdsgiver til finansieringen af medarbejdernes kompetenceudvikling. I en undersøgelse fra Akademikerne i 2021 var det 41 pct. af de adspurgte, der angav at de ikke kunne få finansiering af arbejdsgiver som en af begrundelserne for, at de har deltaget mindre i kompetenceudvikling. I 2023 er denne andel steget til 45 pct.
”Der er ingen grund til, at arbejdsgiverne holder igen på kompetenceudviklingen. Det strider imod al fornuft, og stiller virksomhederne dårligt konkurrencemæssigt såvel som i forhold til at levere ind på nye løsninger fx i forhold til klimaindsatsen og brugen af AI og andre digitale værktøjer”, siger Lisbeth Lintz.
Den barriere langt de fleste privatansatte akademikere peger på i forhold til at deltage i kompetenceudvikling er arbejdspres og travlhed. I alt 83 pct. af de adspurgte angiver dette som en udfordring.
”I en tid hvor arbejdspres og konstant travlhed fylder hos medarbejderne, er det vigtigt, at arbejdsgivere prioriterer og tager ansvar for at lette vejen til kompetenceudvikling. Det er nødvendigt som en investering i fremtiden og for at holde trit med samfundets udvikling”, siger Lisbeth Lintz.
Undersøgelsens resultater taler ind i en bredere tendens blandt akademikere i forhold til kompetenceudvikling, nemlig at lysten og motivationen til at opnå større viden og udbygge værktøjskassen er stor, samtidig med en oplevelse af, at den løbende kompetenceudvikling ikke prioriteres tilstrækkeligt højt. Derfor indgår resultaterne af undersøgelsen i Akademikernes indsats for at skabe bedre rammebetingelser på området for øget og forbedret udbud og større finansiering af de aktiviteter, som akademikere efterspørger.
Læs hele undersøgelsen: https://www.akademikerne.dk/rapport-privatan…vikling-i-2023-2/
For yderligere kommentarer
kontakt Akademikernes formand Lisbeth Lintz på 2488 8442.
Akademikerne varetager interesser for cirka 500.000 medlemmer på det offentlige og private arbejdsmarked.
Kontakter
Jens AlkjærChefkonsulent
Presse, kommunikation
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 26 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2024 ca. 500.000 medlemmer med en videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Akademikerne: Tillykke til alle de optagne! Til jer andre: der er stadig ledige pladser25.7.2024 18:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved midnat får 85.000 håbefulde unge svar på, om de er optaget på en videregående uddannelse. Mere end 61.000 af dem er blevet tilbudt en plads, viser årets tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Akademikernes formand ønsker de optagne stort tillykke, men råder samtidig dem, der missede optaget, til at kigge på alternative uddannelser med ledige pladser. Til næste år vil uddannelseslandskabet nemlig se meget anderledes ud.
Fra næste år tager de unge en chancebillet, hvis de vil på universitetet5.7.2024 17:24:33 CEST | Pressemeddelelse
Stor stigning i ansøgertallet til videregående uddannelser. Og det forstår Akademikernes formand Lisbeth Lintz udmærket. For det hænger formentlig sammen med, at fra næste år træder kandidatreformen i kraft. Og det er endnu uvist, hvilke universitetsuddannelser der skal afkortes.
Anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats minder mere om en spareøvelse end et kvalitetsløft24.6.2024 12:35:23 CEST | Pressemeddelelse
Vi må for alt i verden ikke slå bunden ud af flexicuritymodellen. Desværre tegner de anbefalinger, som ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelse i dag har præsenteret, mere til at blive en spareøvelse end et kvalitetsløft.
Stor ros til den nye aftale om at styrke videnstunge iværksættere21.6.2024 13:46:10 CEST | Pressemeddelelse
Aftalepartierne skal have stor ros for den nye iværksætterstrategi og for at sætte fokus på højtuddannede og specialiserede iværksættere. Dansk økonomi er dybt afhængig af forskningstunge og specialiserede eksportvirksomheder. Aftalen er et skridt på vejen til at få flere af disse virksomheder i fremtiden.
Kandidatudvalget sender en presbold tilbage til politikerne19.6.2024 14:26:30 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter at SVM-regeringen sammen med SF, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne indgik aftale om reform af kandidatuddannelserne, er Kandidatudvalgets delrapport i dag blevet offentliggjort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum